Satan + The Iceflake

18 — 19 apr. 2024

Managing Discomfort Performancefestival

Satan krediteringer

Af og med

Iggy Malmborg

Dramaturg

Johan Jönson

Lysdesign

Ulrich Ruchlinski

Koreografi

Sebastian Persson

Production manager

Elisabeth Carmen Gmeiner

Co-produktion

Schauspiel Leipzig, Frascati Theater (Amsterdam) & BIT Teatergarasjen (Bergen). I samarbejde med Inkonst (Malmö), Stamsund Teaterfestival & Reykjavík Dance Festival

The Iceflake krediteringer

Performer

Jessie Kleemann

Foto

Christian Brems

SATAN

Spiller i tidsrummet 20-23 i Sort Sal. Performancen foregår på engelsk med dansk tekst. Varigheden er ca. 70 minutter.

THE ICEFLAKE

Spiller i tidsrummet 20-23 i Rød Sal. Performancen foregår på Dansk, engelsk, grønlandsk. Varigheden er ca. 40 min.

Bestil billet

Toaster og Live Art Danmark præsenterer i foråret 2024 performancefestivalen MANAGING DISCOMFORT, som inkluderer en række danske og internationale kunstnere, hvis værker har fællesnævneren, at de alle omhandler et ubehag, men bearbejder det med omsorg og humor.

Festivalen strækker sig over syv uger og hver uge præsenteres to nye performances, der opføres som double-bill på Husets Teater. Det betyder at én billet giver adgang til begge performances, der er adskilt af en kort pause.

See Toastercph for information in English

Støttet af

Satan

Af Iggy Malmborg

I SATAN fortæller den svenske skuespiller Iggy Malmborg angiveligt den sande historie om hans korte liv og hansproblemer i seks kapitler og en prolog. Det er en ujævn vej, der fører ham fra en dybt kristen familie ude på landet iSverige, gennem venskaber, synder og hjemløshed til Husets Teater i København. Men samtidig lurer noget eller nogen iskyggerne…. 

Satan ser nærmere på illusionens funktion i teatret, og hylder den ældgamle mundtlige fortælletraditions teknikker, hvor en performer kun ved hjælp af sin krop og sin stemme kan flytte publikum til de fjerneste steder og tider og vække genkendelse, ærefrygt eller rædsel. Vi lærer en helt at kende, der gerne vil være en skurk, men fejler. Performancenrejser flere spørgsmål om etik og sandhed, og hvad det vil sige at fortælle en historie på scenen – er det ikke altid bare et aftalt spil? 

OM IGGY MALMBORG (SE)

Iggy Malmborg er performancekunstner og skuespiller med base i Malmø. Selvom han er uddannet inden for traditionelt skuespil, spænder hans værker over en bred vifte af æstetik og stilarter – både som soloartist og i samarbejde med andre. Iggy Malmborgs største kunstneriske interesse er at bruge performance som en model, hvorpå stykkernes diskurs kan anvendes direkte. Ved at bruge strategier, der kan sammenlignes med minimalisme, kaster han lys over teatrets politik, som en hierarkisk maskine med (ubevidste) mønstre for inklusion og eksklusion. Gennem årene har Malmborgs værker opnået international anerkendelse og er blevet hyldet for at præsentere en kompleks intellektuel diskurs på en konkret måde, fyldt med humor og varme.

The Iceflake

Af Jessie Kleemann

Performanceværket er baseret på erindringer fra barndommens leg med at hoppe fra isflage til isflage, når isen brød op ved forårets smeltetid. Nu er det smeltetid hele tiden, isen smelter, verden smelter, vi hopper fra sted til sted. Vi løber, vi flygter.  

Vi tror, vi flytter noget, når vi giver hinanden håndtryk på, at isflagen bliver, hvor den er. Men isflagen bliver mindre og mindre for hvert håndtryk. Derefter spritter vi af, tørrer hænder, men isflagen kommer tilbage, endnu større og smelter andre steder hen, og vi hopper videre, vi løber og flygter. 

Isflagen er “kun en flage”, men den kommer fra begge poler. Forestil dig Hvalen og dens bug, og os der prøver at holde dens gab lukket. 

OM JESSIE KLEEMANN (GL/DK)

Gennem tre årtier har Jessie Kleemann været en markant figur på samtidskunstens scene med sin originale tilgang til videokunst, eksperimentalteater og performancekunst. Hendes kunst tager afsæt i de komplekse relationer mellem Grønland, hvor hun er født og opvokset – og Danmark, hvor hun bor i dag. Jessie Kleemann bruger i sin kunst genstande fra både traditionel inuitisk kultur, det koloniale og det nutidige Grønland. Jessie Kleemann bruger sin kulturelle arv til at udfordre stereotyper og den eksotiske drøm om et uspoleret Grønland. Jessie Kleemann havde i efteråret 2023 sin første store soloudstilling på et dansk museum, Statens Museum for Kunst, hvor der blev vist værker fra hele hendes kunstneriske praksis.

Øvrigt festivalprogram

22.02 — 23.02.2024

Managing Discomfort Performancefestival

Kultuur + Odalisque

29.02 — 1.03.2024

Managing Discomfort Performancefestival

The Well + Lacuna

7.03 — 8.03.2024

Managing Discomfort Performancefestival

Ambient Theatre Fury + Don't Pay Your Debts

4.04 — 5.04.2024

Managing Discomfort Performancefestival

Zapfenstreich - Mother Europe + Let Down Your Hair

11.04 — 12.04.2024

Managing Discomfort Performancefestival

Blue Swallowings + Seek Bromance