Husets Teater blev grundlagt i 1975 i det indre København på 4. sal i Huset i Magstræde – deraf navnet: Husets Teater. I 1995 rykkede teatret til sin nuværende beliggenhed på Halmtorvet på Vesterbro og overtog det hedengangne Fiolteatrets lokaler i et forhus til komplekset Den brune Kødby. Husets Teater har status som lille storbyteater med støtte fra Københavns Kommune og rummer i dag to scener; Sort sal og Rød sal.
I de første år præsenterede Husets Teater en lang række væsentlige gæstespil fra bl.a. Sverige og Italien med nye politisk inspirerede grupper. Også det danske Natholdet markerede stedet som anderledes på linje med bl.a. Saltlageret; politisk teater inden for systemets rammer. Fra midten af 1980’erne blev teatret mere orienteret mod dramatik med bl.a. Brechts Baal og Rainer Werner Fassbinders kontroversielle stykke Affaldet, Byen og Døden.
Med Søren Iversen og Lisbeth Sjölin som ledere fra 1992-2008 og med flytningen til Halmtorvet i 1995, skabte teatret en profil med nyere dansk og udenlandsk dramatik, der var vedkommende for den moderne tids liv og virkelighed og som formmæssigt var på forkant med tidens tendenser. Stykker som Astrid Saalbachs trilogi Morgen og Aften, Det Velsignede Barn og Aske til Aske – støv til støv (1996-97) og Nicoline Werdelins Liebhaverne (1997) og Mine to søstre (2001) var med til at styrke identiteten, og Husets Teater modtog en række Reumert-priser for indsatsen.
Fra 2008-2016 blev ledelsen af Husets Teater overtaget af skuespiller og instruktør Mads Wille og dramatiker, instruktør og dramaturg Simon K. Boberg. Duoen kom fra teatret PLAN-B, der lå i de selvsamme lokaler på 4. sal i Huset i Magstræde, hvor det oprindelige Husets Teater startede. Simon K. Boberg og Mads Wille præsenterede med sikker hånd nyskrevet europæisk dramatik, hvilket talte stykker som bl.a. Blekingegade (2009) baseret på Peter Øvig Knudsens bøger, Jens Blendstrups Gud Taler Ud (2012), Ingen Møder Nogen (2010) og Det Der Er (2015) af Peter Asmussen, samt den italienske succesforestilling Lort (La Merda) (2015) af Cristian Ceresoli. Samtidig stod Simon K. Boberg og Mads Wille også bag den succesfulde readingfestival Festival For Ny Europæisk Dramatik, der fra 2008-2016 blev afholdt på Husets Teater.
I perioden 2016-2021 blev Husets Teater kunstnerisk ledet af skuespiller og instruktør Jens Albinus. Kendetegnende for Jens Albinus kunstneriske ledelse var materiale hentet fra den fælles europæiske mytegrund, ofte indsat i en aktuel perspektivering. Husets Teater har i nyere tid markeret sig med Tue Bierings Rocky! (2017), Richard III (2018) og Jens Albinus egen bearbejdning af Agota Kristofs Det Store Stilehæfte (2020), samt nyere europæisk dramatik som britiske Alice Birchs Revolt. She Said. Revolt Again. (2018), britiske Anders Lustgartens Lampedusa (2017) og tyske Elfriede Jelineks Am Königsweg (Folkekongen) (2019). Jens Albinus kunstneriske ledelse af Husets Teater mødte stor anerkendelse hos publikum og anmeldere og medførte et imponerende antal af Reumertnomineringer og -priser.
