Om teatret

Husets Teater blev grundlagt i 1975 i det indre København på 4. sal i Huset i Magstræde – deraf navnet: Husets Teater. I 1995 rykkede teatret til sin nuværende beliggenhed på Halmtorvet på Vesterbro og overtog det hedengangne Fiolteatrets lokaler i et forhus til komplekset Den brune Kødby. Her har teatret fået en central beliggenhed i et kulturområde i hastig vækst. Husets Teater har status som lille storbyteater med støtte fra Københavns Kommune og rummer i dag to scener. Den store scene har 121 nummererede pladser, og den mindre scene har op til 70 unummererede pladser.

I de første år præsenterede Husets Teater en lang række væsentlige gæstespil fra bl.a. Sverige og Italien med nye politisk inspirerede grupper. Også det danske Natholdet markerede stedet som anderledes på linje med bl.a. Saltlageret; politisk teater inden for systemets rammer. Fra midten af 1980’erne blev teatret mere orienteret mod dramatik med bl.a. Brechts Baal og Rainer Werner Fassbinders kontroversielle stykke Affaldet, Byen og Døden, der i Klaus Hoffmeyers iscenesættelse blev en omdiskuteret forestilling på grund af sin råhed.

Med instruktøren Søren Iversen og Lisbeth Sjölin som ledere fra 1992-2008 og med flytningen til Halmtorvet, skabte teatret en profil med nyere dansk og udenlandsk dramatik, der var vedkommende for den moderne tids liv og virkelighed og som formmæssigt var på forkant med tidens tendenser. Stykker som Astrid Saalbachs trilogi Morgen og Aften, Det Velsignede Barn og Aske til Aske – støv til støv (1996-97) og Nicoline Werdelins Liebhaverne (1997) og Mine to søstre (2001) var med til at styrke identiteten, og Husets Teater modtog en række Reumert-priser for indsatsen.

Fra 2008-2016 blev ledelsen af Husets Teater overtaget af skuespiller og instruktør Mads Wille og dramatiker, instruktør og dramaturg Simon K. Boberg. Makkerparret kom fra teatret PLAN-B, som de 2002-08 drev i de selvsamme lokaler på 4. sal i Huset i Magstræde, hvor det oprindelige Husets Teater startede. Simon K. Boberg og Mads Wille præsenterede med sikker hånd nyskrevet europæisk dramatik, hvilket talte stykker som bl.a. Blekingegade (2009) baseret på Peter Øvig Knudsens bøger, Jens Blendstrups Gud Taler Ud (2012), Ingen Møder Nogen (2010) og Det Der Er (2015) af Peter Asmussen, samt den italienske succesforestilling Lort (La Merda) (2015) af Cristian Ceresoli. Samtidig stod Simon K. Boberg og Mads Wille også bag den succesfulde readingfestival Festival For Ny Europæisk Dramatik, der fra 2008-2016 blev afholdt på Husets Teater.

I 2016 tiltrådte skuespiller og instruktør Jens Albinus som kunstnerisk leder og producent Laura Ramberg som administrativ leder af Husets Teater. I 2020 overtog Tine Schwarz rollen som administrativ leder. Under denne ledelse har Husets Teater kunstnerisk stillet skarpt på, hvad det vil sige at være menneske i en europæisk brydningstid. Materialet hentes fra vores fælles europæiske myte-grund, ofte indsat i en aktuel perspektivering, men altid med vægt på det, der rækker ud over det dagsaktuelle. Husets Teater har i nyere tid markeret sig med Tue Bierings Rocky! (2017), der modtog to Reumertpriser og Teaterkatten for instruktionen, Richard III (2018) som Tammi Øst modtog Teaterpokalen for, samt spændende ny dramatik som Alice Birchs Revolt. She Said. Revolt Again. (2018), Anders Lustgartens Lampedusa (2017) og Elfriede Jelineks Am Königsweg (Folkekongen) (2019). Under Jens Albinus kunsteriske ledelse har der i alt været 14 Reumertnomineringer til forestillinger på Husets Teater.

I 2021 tiltrådte Liv Helm som teaterchef og Agnete Krabbe som administrativ chef for Husets Teater. Makkerparret bygger videre på det høje kunstneriske niveau og vil skabe rammer for udviklingen af skuespilkunsten. Husets Teater bliver hjemsted for kompagnier og scenekunstnere, som knyttes tættere til teatret. Det sker i et samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning på en bevilling fra Statens Kunstfond om at være hovedstadens kuraterede gæstespilsscene, hvor de to huse vil udvikle og præsentere værker i krydsfeltet mellem teater, performance og billedkunst.