Blue Swallowings + Seek Bromance

Af Beck Heiberg

Støn for mig. Pas på mig. Knep mig. Brug mine tårer som glidecreme og lad svalernes skrig opsluge sorgen.  

Blue Swallowings er en performance, der eksisterer i svalens tidlige sommer og den lumre melankoli, der opstår når årstiderne skifter. Eller der, hvor man har mistet en man elsker, mens solen skinner på ens krop og udløser endorfiner. Eller der, hvor det hele føles så godt at det gør ondt i brystet. Den ligger i krydsfeltet mellem sorgen og det sensuelle, og undersøger mødet mellem de to umiddelbare modsætninger. Den foreslår et sted hvor disse to kan sameksistere, hvor det sørgelige kan tænde en, eller hvor en orgasme udvikler sig til gråd. Både sorg og lyst muliggør en forbindelse til de rå, uredigerede og overvældende følelser i kroppen.  

I performancen bliver kroppen et redskab, der kan omsætte følelserne til bevægelser og ved at bevæge sig med de to modstridende entiteter, bliver den mødestedet for deres sammensmeltning. Den skriger af lyst, og lader smerten overtage. Den trækker sig sammen i krampegråd og i orgasmen. Den bevæger sig langsommeligt i tyngden og sanseligheden. Den står alene på scenen og rummer musikkens vemodige toner og ordenes kødelighed, mens den forsøger at finde nogen at dele følelserne med.  

Blue Swallowing havde premiere hos Dansehallerne i 2022.

OM BECK HEIBERG (DK)

Beck Heiberg er koreograf og performer med en BA i teater- og performancestudier fra Københavns Universitet. Han er desuden uddannet på Hotstepper i København, Danmark og Juste Debout School i Paris, Frankrig. Mellem 2014 og 2019 boede og arbejdede han i New York City.

Beck Heiberg undersøger queer- og transpolitisk æstetik som både eksplicit og implicit del af sin praksis. Han arbejder inden for et bredt felt af teater og performance, men hans eget originale arbejde stammer fra at bygge koncepter op omkring bevægelse og er ofte relateret til personlige oplevelser.

Beck Heiberg er medlem af Dance Cooperative – en platform og arbejdsplads for intersektionelle feministiske og kunstneriske koreografiske praksisser i København. Han er en del af performanceduoen Cocktail – i samarbejde med Sigrid Stigsdatter.

Blandt hans seneste værker kan nævnes ’Digging a Glittery Grave’ – et samarbejde med Charlie Laban Trier, ’PRIDE – en forestilling af Falk Richter’ og ungdomsteaterstykket ’Jeg er Silas’, der blev belønnet med en Reumert. Beck Heiberg har modtaget stipendier fra både Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Statens Kunstfond til støtte for sin kunstneriske praksis.

Af Samira Elagoz

Seek Bromance er en transromance ved verdens ende et sted mellem insta-reality og sci-fi-dystopi. Det viser et forhold mellem to transmaskuliner, der mødtes under begyndelsen af ​​pandemien, som begge har en historie med at optræde med meget feminine karakterer, men som har meget forskellige holdninger til, hvad maskulinitet kan være. De billeder som Samira Elagoz fanger med sin samarbejdspartner, den brasilianske kunstner Cade Moga, dokumenterer deres forhold, fra de mødtes første gang til deres endelige brud. Men de dokumenterer også Elagozs lange farvel til hans femme-identitet. En smertefuldt smuk, øde verden, som om en virus havde udslettet alt, og de kun kunne blive smittet af hinanden. Med kun en bil, nogle kontanter og en forsyning af testosteron afslører de den integrerede dynamik af maskulinitet og femininitet.

Samira Elagoz dedikerede en årrække til at filme og forske i cis-mænd, da hun stadig var en kvindelig kunstner. Hans tidligere værker udforskede cis-mænd og maskulinitet i dens forskellige former fra en ekstern position, mens han stadig identificerede sig som kvinde, men i hans seneste værk, Seek Bromance (2021), ændre udsigelsespunktet sig, da Elagoz fanger sin egen overgang.

OM SAMIRA ELAGOZ (FI)

Samira Elagoz (f. 1989, Helsinki) er filmskaber og performancekunstner, der i øjeblikket bor mellem Amsterdam og Berlin. I flere år dedikerede han sin kunstneriske praksis til at researche og filme cis-mænd og første møder med mandlige fremmede, mens han stadig var en kvindelig kunstner. I dag identificerer Elagoz sig som en transmaskulin med en stærk femme fortid. Hans værker er meget personlige og omhandler væsentlige sociale og politiske spørgsmål i vor tid (seksuel vold, mandligt blik, ensomhed i den digitale tidsalder osv.). Han har turneret verden over i forskellige performancekunst-, film- og billedkunstsammenhænge.