★★★★★★
”Forestillingen er gennemført intens og en stor nydelse i kraft af det rene spil og den dybe forståelse af emnet – hos dramatikeren, hos instruktøren, hos skuespillerne.”
Frederiksborg Amts avis
Se på mig når jeg taler til dig
31 okt. — 10 dec. 2020
Co-produktion med Odense Teater og Peter Dupont Weiss
SE PÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG er et nådesløst, heftigt og smukt kammerspil om tabuiserede temaer som seksuel tiltrækning, vrede og truslen om vold i relationen mellem forældre og børn. Et skuespil om de smertefulde og ambivalente følelser, vi alle går rundt med, imens vi lige så stille vokser fra hinanden. Et skuespil der konstant krydser de udviskede grænser mellem omsorg og overgreb, kærlighed og mørke.
Vi møder drengen, der er ved at blive en voksen mand, men en mislykket forfører – og hans mor, der med stigende bekymring ser det ske. Vi møder senere en far, som i takt med sin datters rejse mod at blive voksen kvinde må genoverveje, hvad det egentlig vil sige at være far.
SE PÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG er den prisbelønnede norske forfatter og lyriker Monica Isakstuens debut som dramatiker. Dette bliver Danmarkspremieren på SE PÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG, som har været opført på Rogaland Teater i Norge, og som iscenesatte readings i Frankrig, Tyskland og England.