Reumertvinder: Anna Bro som Årets Dramatiker 2014
Reumertvinder: Margrethe Koyto som Årets Kvindelige Hovedrolle 2014
Reumertnomineret: Årets Skuespil 2014
"Anna Bro og et råstærkt hold skruer op for autenticiteten, så det oser af menneske"
Politiken
★★★★★
"En forestilling, der varmer i en kold tid"
Berlingske
★★★★★★
"På halvanden time var jeg blevet i stand til at holde af nogle mennesker, som slet ikke findes. Men det gør de jo! Det er næsten det mest fantastiske ved det"
Ethniqamagazine
★★★★★
"Dramatikeren Anna Bro har skrevet en god fortælling, hvor der både er plads til grin og gråd – og alt det spændende indimellem"
Magasinet KBH
"Hylende morsom komedie fra bodegaen"
Information
★★★★★
"Anna Bro har skrevet et helt fantastisk manuskript. Det er morsomt og utroligt autentisk. Vi ser ikke blot på en varmestue – vi ér der"
Anmelderiet
★★★★★
"Virkelig godt teater - et usædvanligt fint, vedkommende og nuanceret portræt, hele holdet bag Varmestuen får tegnet"
Teater1
★★★★★
"Hjertevarmt, underholdende og ganske medrivende"
Forbrugermania
★★★★
"Lun og solidarisk komedie om beskedne eksistenser i en kold tid"
Jyllands-Posten
★★★★
"Anna Bros nyeste stykke stinker – som hendes allerførste for ti år siden – af værtshus. Det brillerer med glimrende ramte typer"
Gregers DH
Varmestuen
23 nov. — 20 dec. 2013
En lettere forhutlet romantisk juleforestilling. Et gæstespil af Bro, Trolin, Ellekilde og Grue.
En ti år gammel drøm gik i opfyldelse, da Bro, Trolin og Ellekilde præsenterede urpremieren på VARMESTUEN. En lettere forhutlet romantisk juleforestilling om behovet for fællesskab og tilhørsforhold; om behovet for at have et sted at gå hen, hvor alle kender dit navn.
På en restaurant et sted i en havn i Danmark, bliver gamle fiskere og andre eksistenser ved med at komme, selvom den sidste båd for længst har forladt havnen. Udenfor er der intet fiskeri tilbage, og havnen er overtaget af moderne landkrabber – men indenfor på Varmestuen dukker fiskerne stadig op hver morgen kl. 5, åbner den første bajer og fortæller historier fra dengang, de var stærke og rige. En dag forvilder den unge pige, Seba, og hendes kæreste, Arnold, sig tilfældigt ind fra kulden. De er egentlig på vej ud at rejse, men Seba får job på Varmestuen, og pludselig er det hendes nye hjem.
Men hvem er Seba egentlig, og hvad sker der, da Varmestuens “mor”, Connie, pludselig falder om på gulvet? Hvor er Svens 10.000 kr., og vil det nogen sinde lykkes Frank at få Pia tilbage, nu da hans stemme er forsvundet? Hvem vinder en levende and? Og hvor går de alle sammen hen, hvis Varmestuen en dag skulle lukke?