Festival For Ny Europæisk Dramatik 2011

8 — 11 jun. 2011

Præsenteret af Husets Teater i samarbejde med EUNIC, Wilhelm Hansen Fonden, Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Kulturkontakt Nord, Københavns Scenekunstudvalg, British Council, Finlands Kulturinstitut i Danmark, Goethe-Instituttet og Institut Francais.

Traditionen tro afholdt Husets Teater en FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK i juni 2011. Årets festival var den tredje i rækken og præsenterede fire nordiske dramatikere, to tyske, en fransk og en britisk.

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK var fire dages fejring af teatret og teksten. Otte af samtidens bedste europæiske dramatikere samledes på Husets Teater og stillede hver deres nye tekst til rådighed. På baggrund at et kort prøveforløb (2×4 timer) præsenterede et udvalgt hold af instruktører og skuespillere deres bud på en reading af de otte tekster. Alle teksterne blev introduceret af dramatikerne selv på engelsk, og opført på dansk af nogle af landets bedste skuespillere, der i år ikke kun var iscenesat af danske instruktører. Fra London havde vi besøg af den tidligere Royal Cour-instruktør, Ramin Gray, der iscenesatte en tekst af tyske Nis-Momme Stockmann, mens den herboende norske instruktør, Thorleif Linhave Bamle, tog sig af landsmanden Fredrik Brattbergs tekst. Danske Jokum Rohde havde skrevet et helt nyt stykke specielt til festivalen, som desuden bød på en række tilknyttede arrangementer, som officiel åbning, paneldiskussion, debat, koncert og fest mm. Alle arrangementer var åbne og gratis for publikum.

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK er en unik chance for at opleve den bedste nye europæiske dramatik på tætteste hold og for at møde dramatikerne selv. Det har i både 2009, 2010 og 2011 fået mere end 1.000 mennesker til at strømme til festivalen, som har skabt en international platform, hvor dramatikere og andre scenekunstnere kan mødes på tværs af landegrænser, hente ny inspiration og få deres kunst afprøvet og eksponeret.

I 2011 KUNNE MAN OPLEVE TEKSTER AF:
JOKUM ROHDE (Danmark)
MATTIAS ANDERSSON (Sverige)
FREDRIK BRATTBERG (Norge)
SAARA TURUNEN (Finland)
DENNIS KELLY (Storbritannien)
FALK RICHTER (Tyskland)
FRÉDÉRIC SONNTAG (Frankrig)
NIS-MOMME STOCKMANN (Tyskland)

ISCENESAT AF:
Ramin Gray (Storbritannien), Thorleif Linhave Bamle (Norge), Egill Palsson (Island), Line Paulsen (Norge), Christoffer Berdal, Peter Dupont Weiss og Simon K. Boberg (Danmark)

OPFØRT AF EN RÆKKE AF DANMARKS BEDSTE SKUESPILLERE:
Ellen Hillingsø, Signe Egholm Olsen, Benedikte Hansen, Charlotte Munck, Sarah Boberg, Stine Fischer Christensen, Tilde Maja Fredriksen, Signe Kærup Hjort, Ellen Nyman, Danica Curcic, Lars Mikkelsen, Claes Bang, Benjamin Boe Rasmussen, Olaf Johannessen, Jesper Hyldegaard, Mads Wille, Claus Flygare, Morten Burian, Nils P. Munk, Ernesto Piga Carbone, Andreas Berg Nielsen

Dramatikere

JOKUM ROHDE, MATTIAS ANDERSSON, FREDRIK BRATTBERG, SAARA TURUNEN, DENNIS KELLY, FALK RICHTER, FRÉDÉRIC SONNTAG, NIS-MOMME STOCKMANN

Instruktører

Ramin Gray, Thorleif Linhave Bamle, Egill Palsson, Line Paulsen, Christoffer Berdal, Peter Dupont Weiss, Simon K. Boberg

Skuespillere

Ellen Hillingsø, Signe Egholm Olsen, Benedikte Hansen, Charlotte Munck, Sarah Boberg, Stine Fischer Christensen, Tilde Maja Fredriksen, Signe Kærup Hjort, Ellen Nyman, Danica Curcic, Lars Mikkelsen, Claes Bang, Benjamin Boe Rasmussen, Olaf Johannessen, Jesper Hyldegaard, Mads Wille, Claus Flygare, Morten Burian, Nils P. Munk, Ernesto Piga Carbone, Andreas Berg Nielsen

Støttet af