STATEN

1 jan. — 30 jun. 2025

En totaliscenesættelse af København over 6 måneder

JANUAR - JUNI 2025

I en totaliscenesættelse af København kaster fix+foxy sammen med TOASTER sig ud i at afdække statens dynamikker og strukturer. STATEN er en serie afsnit, som udspiller sig i hele København januar-juni 2025. I hvert afsnit bevæger du dig i en ny del af staten og møder mennesker, du måske slet ikke vidste fandtes.

I en episode møder du op i en lejlighed i Nordvest, i en anden kører du gennem byen i en taxa, og i en tredje befinder du dig måske under jorden. Alle afsnit kan opleves uafhængigt af hinanden – men der er en sammenhæng, som du allerede selv er en del af.

Abonnementer bliver frigivet i december 2024, og de vil give dig mulighed for at booke plads til samtlige episoder hele sæsonen over et halvt år. Velkommen i STATEN.

fix+foxy har produceret teater i over et årti – både i klassiske teaterformater, lydforestillinger og digitale formater. Deres arbejde er drevet af nysgerrighed og et ønske om at producere komplekse narrativer igennem legende, underholdende og tilgængelige formater, alt imens de udfordrer fordomme, forudindtagede holdninger og misforståelser vi har om hinanden og verden omkring os.

fix+foxy adresserer den tid, vi lever i, ved at involvere publikum og fortælle historier om de mennesker, som skaber vores samfund. De inviterer folk på scenen, som sjældent bliver præsenteret eller repræsenteret i scenekunsten, fordi de tror på, at de kan gøre en forskel, når mennesker mødes ansigt til ansigt.

I 2022 modtog fix+foxy kunstneriske leder og instruktør Tue Biering Kronprinsparrets Kulturpris.

Konceptuerende instruktør

Tue Biering

Medinstruktører

Marie Boye Thomsen, Helle Kirstine Egsgaard, Jonas Preben Jørgensen

Dramaturg

Miriam Frandsen

Projektleder

Jovana Zoric

Producent

Emilie Topp Meyer, Amanda Tilia Hamelle

Co-producent

fix + foxy i samarbejde med Toaster

Støttet af

Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Lemvigh-Müller Fonden, Hoffmann og Husmans Fond, Knud Højgaards Fond, L. Zeuthens Mindelegat, og Grosserer Andreas Collstrop og Søn Rudolf Collstrups Mindefond

Støttet af

Måske er du også interesseret i:

6.11 — 7.11.2024

En del af Toasters performanceprogram 'Acting In & Out - Performance & Activism'

Magisk ritual for jordens bevarelse + God Energi Klimakor

13.11 — 14.11.2024

En del af Toasters performanceprogram 'Acting In & Out - Performance & Activism'

Our Other Body + Kunst- og kulturarbejdere for et frit Palæstina

20.11 — 21.11.2024

En del af Toasters performanceprogram 'Acting In & Out - Performance & Activism'

Sådan Sætter Du Dine Penge I Skattely + Følsomt Broderi

27.11 — 28.11.2024

En del af Toasters performanceprogram 'Acting In & Out - Performance & Activism'

LESIONS + Luka Holmegaard & Cosmo's Acupuncture