Foto: Emilia Therese
13.09 — 11.10.2025
Anden del af ’Spøgelsestrilogien’ – baseret på Henrik Ibsens dramaer
Medvirkende
Ida Cæcilie Rasmussen, Anders Gjellerup Koch, Benjamin Kitter & Ayshan Qvortrup. Dubleant: Rosemarie Mosbæk
Tekst
Frit efter Henrik Ibsen oversat af Dicte Houmøller
Instruktion & bearbejdelse
Liv Helm
Scenografi & kostumedesign
Petruska Miehe-Renard
Dramaturg
Sosha Teperowska
Lyddesign
Erik Christoffersen
Lysdesign
Christian Vest Berntsen
Instruktørassistent
Billie Hviid Andersen
Scenografassistent
Louise Lövenlund Winding
Scenografpraktikant
Patricia Kristiansen
Co-produktion
Odense Teater & Husets Teater
Husets Teater
Scenemester
Claus Arrildt
FORESTILLINGSLEDER & REKVISITØR
Pernille Mikkelsen
Husets Teaters systueleder
Hanne Mørup
Odense Teater
FORESTILLINGSLEDER
Camilla Calundann
SCENETEKNISK ANSVARLIG
Casper Juul Villadsen
REKVISITØR
Pernille Nielsen
TEAMLEDER SCENETEKNISK PERSONALE
Bo Østerhåb
TEAMLEDER LYD, LYS & ARRANGEMENTER
Henrik Spangsbo
KOSTUMEANSVARLIG
Susanne Svendsen
MASKØR
Rikke Porner
CHEF FOR KOSTUMEAFDELINGEN
Mathias August Borg
PRODUKTIONSLEDER
Kenn Lund Nielsen
PRODUCENT
Loa Haislund Larsen
ODENSE TEATERS DIREKTØR
Jacob Schjødt
Medvirkende
Ida Cæcilie Rasmussen, Anders Gjellerup Koch, Benjamin Kitter, Ayshan Qvortrup
Dubleant: Rosemarie Mosbæk
Foto: Åsmund Sollihøgda
Video: Christian Brems
SOM EN STRANDET HAVFRUE PÅ BADEVÆRELSET
SCENOGRAF PETRUSKA MIEHE-RENARD OM FRUEN FRA HAVET
Vi ville gerne tage Ibsens store symbolske hav helt ned på jorden og spurgte os selv, hvor havet var i vores hverdag – i hjemmet. Kapslet inde i kontrollerede rør. Badeværelset, det mest intime rum og det eneste rum, hvor vandet kan løbe en smule frit. Som en strandet havfrue i hjemmet, ville jeg klart søge mod badekarret!
Der er noget meget hverdagsligt og samtidig mytisk over badeværelset – fra det praktiske til det næsten rituelle. Hvordan har du arbejdet med rummets symbolik?
Jeg er så enig! Det praktiske og det rituelle smelter sammen på badeværelset. Det er både her du ser dig selv i øjnene og her du kan gemme dig væk fra familien i 2 minutter med låst dør (eller kan du?). Jeg elsker de daglige ritualer vi gennemgår på badeværelset, for at soignere os og påtage os en passende maske for dagen. Og jeg tænker tit på, at det, at være sammen på badeværelset, må være den totale blottelse. I Fruen fra haveter vi med familien på badeværelset. Vi har arbejdet med en udvikling i rummet, startende i hverdagsrealismen, for derefter at zoome ind på Ellidas indre og bryde væggene for at gøre badeværelset til hendes tempel og flugtvej.
Ibsens dramaer udspiller sig traditionelt i dagligstuerne. Hvordan oplever du det at rive hans tekster ud af stuen og placere dem i helt andre rum? Hvad åbner det for af nye læsninger?
Det er både med til at forstærke vores projekt og den læsning af teksten, som vi synes er spændende i moderne tid, og det giver nogle interessante sammenstød. Jeg afprøver at bevare rummene som en form for gestus til Ibsen, og for at kunne trække de surrealistiske billeder endnu længere. Min oplevelse med at læse Ibsen med humor og en kærlighed for overdrivelse giver ham nyt liv, og det er dét vi gerne vil viderebringe.
Hvad betyder Henrik Ibsen for dig som scenograf? Er der noget særligt ved hans dramatik, som inviterer til sceniske eksperimenter?
Jeg elsker Ibsens tunge symbolik, som ofte tipper over i kliché – og netop dér er der så meget for mig at hente som scenograf. I Liv Helms bearbejdelse af teksten åndemaner hun jo nærmest alt det uskrevne frem, hvilket jeg gerne vil forstærke i en form for urbilleder på vores menneskelige natur helt ud i ekstremerne. Denne leg med realisme og symbolisme – frem og tilbage – er min måde at undersøge værkerne på.
Når du skaber scenografi, starter du så i teksten, i et billede eller i en stemning? Hvordan var det for Fruen fra havet?
Jeg starter altid i en stemning eller en følelse. Men det er klart, at med så defineret et manus som her, starter det der. Liv og jeg var tidligt enige om, at Ellida er en havfrue, så på den måde udsprang alt herfra. Vi valgte derfor at tage symbolikken for pålydende – måske som udtryk for et forstyrret sind.
Hvilke udfordringer eller overraskelser har du mødt i arbejdet med Fruen fra havet?
Ibsens minutiøse regibemærkninger er dræbende for en scenograf. Udfordringen er at læse dem – uden at læse dem…
OM PETRUSKA MIEHE-RENARD
PETRUSKA MIEHE-RENARD fik en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Akademi, Skolen for Design, Beklædning, i 2018. I 2020 blev hun en del af studiet How To Kill A Dog sammen med Emma Sehested Høeg, Jennifer Vedsted Christiansen og Amanda Tilia Hamelle, som gjorde sig bemærket med den Reumert-vindende forestilling Lolita for Altid. Siden da har hun arbejdet på store scener som Betty Nansen Teatret og Aalborg Teater samt med mere eksperimenterende produktioner som Monkeys Reacting to Magic på Aveny T med gruppen Beyond Cringe & Based. Derudover har hun skabt produktionsdesign til tv-serien Killjoy, som i 2023 vandt en Robert for bedste korte tv-serie. I 2023 modtog How To Kill A Dog Kronprinsparrets Stjernedryspris. I 2023 blev Petruska den første scenograf til at modtage Lauritzen-prisen We Believe In You, samt tildelt Statens Kunstfonds arbejdslegat.
Foto: Emilia Therese
Video: Christian Brems
MYTEN OM HAVFRUEN
af Liv Helm
Havfruer har i århundreder svømmet gennem menneskets fantasi og kulturelle fortællinger – som symboler på både skønhed og fare, frihed og længsel. Disse mytiske væsner, halvt menneske og halvt fisk, optræder i folklore over hele verden og afspejler ofte menneskets forhold til havet og det ukendte. I den nordiske folketro møder vi blandt andet fortællingen om sælkvinden, eller “selkierne”, som kan skifte mellem sæl og menneskeform. Myterne kredser om frihed og tvang, ofte med tragiske skæbner, hvor en sælkvinde holdes fanget på land, fordi hendes sælskind er blevet skjult. Fortællingen udtrykker en længsel mod havet og mod at være tro mod sin natur.
Denne længsel kommer også til udtryk i Henrik Ibsens Fruen fra havet fra 1888, hvor hovedpersonen Ellida føler sig draget mod havet og en mystisk fremmed fra fortiden. Havet bliver et symbol på det ukontrollerbare begær og behovet for frihed. Stykket udfolder sig som et psykologisk drama om valg og identitet. H.C. Andersens eventyr Den lille havfrue fra 1837 er den mest kendte litterære version i Norden. Her ofrer havfruen sin stemme og sit liv for kærligheden, men opnår aldrig det menneskeliv, hun længes efter. Fortællingen rummer dybe temaer om sjæl, opofrelse og identitet.
I samtiden er havfruemyten gendigtet af fx japanske Hayao Miyazaki i filmen Ponyo fra 2008, hvor en lille havpige drømmer om et liv blandt mennesker. I modsætning til tragiske versioner slutter filmen i harmoni. Havet skildres som både fortryllende og kraftfuldt. Havfruen har således tjent som et alsidigt symbol i kunsten – fra folkemytens sælkvinder til moderne animation, fra romantiske tragedier til feministiske fortolkninger. Hun repræsenterer menneskets dragning mod det ukendte, splittelsen mellem to verdener og længslen efter at høre til – uden at miste sig selv.
OM LIV HELM
LIV HELM er instruktør og tiltrådte som teaterchef på Husets Teater i 2021. Hun har med iscenesættelser som Brøgger, Lille Eyolf, Mit Arbejde, Gertrud Svarer Igen, Kong Lear Eller Daddy Issues og Gengangere taget et personligt greb om fortællinger fra kvindelivet. Her er ingen kraftige paroler men en dyb indsigt og en nuanceret portrættering af livsovergange og kriser forbundet med død, tab, overgreb og skabelsen af nyt liv. Liv Helm er blevet kaldt en af sin generations vigtigste instruktører. Hun er modtager af instruktørprisen Teaterkatten og Reumert Talentprisen. Hun har modtaget Statens Kunstfonds årlige præmiering to gange, og har vundet en Reumert for Årets musikforestilling for Brøgger. Liv Helm debuterede desuden som forfatter i 2024 med bogen ‘Med Hjertet I Hånden’. I efteråret 2025 udkommer hendes næste bog ‘Hvis Du Er Bange, Så Ryk Tættere På’.
Foto: Petruska Miehe-Renard
Video: Christian Brems
Tekstuddrag: Fruen fra havet
Frit efter Henrik Ibsen
Oversat af Dicte Houmøller
Bearbejdet af Liv Helm
SCENE 11
Dagen efter. Ellida har drukket en masse vand og Viktor tørrer sig med håndklæde og tager tøj på.
ELLIDA
Det var egentlig en stor ulykke – for os begge – at lige præcis vi to fandt sammen.
VIKTOR
Hvad er det du siger?!
ELLIDA
Jo, det var det. Det kunne ikke blive til andet end en ulykke. Ikke efter den måde, vi to fandt hinanden.
VIKTOR
Hvad skulle der være i vejen med måden –!
ELLIDA
Lyt nu, Viktor, – det nytter ikke længere noget, at vi går her og lyver for os selv – og for hinanden!
VIKTOR
Gør vi det? Lyver vi, synes du!
ELLIDA
Ja, vi gør. Eller – vi undertrykker i hvert fald sandheden. For sandheden – ren og skær sandhed – den er jo, at du kom derud til mig og – og købte mig.
VIKTOR
Købte –! Siger du at jeg – købte!
ELLIDA
Jeg var jo ikke den mindste smule bedre end dig. Jeg slog til. Gik hen og solgte mig selv til dig.
VIKTOR
Ellida, hvordan kan du stå der og sige noget så følelseskoldt?
ELLIDA
Men kan man da kalde det noget andet?! Du kunne ikke længere være i tomheden i dit eget hus. Du ledte efter en ny hustru.
VIKTOR
Og efter en ny mor for Hilde.
ELLIDA
Du vidste jo slet ikke, om jeg ville være god i den stilling. Du havde bare set mig – og snakket med mig et par gange. Så fik du lyst til mig, og så –
VIKTOR
Ja, kald du det bare, hvad du synes.
ELLIDA
Og jeg, på min side – jeg stod jo der, hjælpeløs og famlende og helt alene. Det var jo kun forståeligt, at jeg slog til – da du kom og tilbød at tage dig af mig for evigt.
VIKTOR
For mig handlede det ikke om at tage sig af dig eller forsørge dig, Ellida. Jeg spurgte dig helt ærligt, om du sammen med mig og min datter ville dele den smule, der var mit.
ELLIDA
Ja, det gjorde du. Men jeg skulle alligevel ikke ha’ taget imod det! Aldrig for noget som helst skulle jeg ha’ taget imod det! Ikke solgt mig selv! Så hellere det usleste arbejde – hellere de fattigste vilkår – frivilligt – og efter mit eget valg!
VIKTOR
De fem-seks år vi har levet sammen, har altså ikke været noget værd for dig?
ELLIDA
Det må du ikke tænke, Viktor! Jeg har haft det så godt her hos dig. Men jeg kom ikke frivilligt ind i dit hjem. Det er problemet.
VIKTOR
Ikke – frivilligt!
ELLIDA
Nej, det var ikke frivilligt, jeg tog med dig.
VIKTOR
Ah – jeg husker det – hans ord i går.
ELLIDA
I de ord ligger det alt sammen. De lyste op for mig. Og derfor ser jeg det nu.
VIKTOR
Ser hvad?
ELLIDA
Jeg ser, at det liv vi to lever med hinanden – det er i virkeligheden ikke noget ægteskab.
VIKTOR
Der sagde du noget sandt. Det liv, vi lever nu, det er ikke noget ægteskab.
ELLIDA
Det var det heller ikke før. Aldrig. Ikke engang fra start. (ser hen for sig) Det første – det kunne være blevet et helt og rent ægteskab.
VIKTOR
Det første? Hvad for et ’første’ snakker du om?
ELLIDA
Mit – med ham.
VIKTOR
Jeg forstår dig overhovedet ikke!
ELLIDA
Et frivilligt løfte er lige så bindende som en vielse.
VIKTOR
Hvad fanden –!
ELLIDA
Giv mig lov til at rejse fra dig, Viktor!
VIKTOR
Ellida –!
ELLIDA
Jo, jo – giv mig lov til det! Det bliver alligevel ikke bedre for os to. Ikke efter den måde, vi startede sammen på.
VIKTOR
Så vidt skulle det altså gå imellem os.
ELLIDA
Sådan måtte det gå. Det kunne ikke andet.
VIKTOR
Ikke engang gennem ægteskabet kunne jeg altså vinde dig. Aldrig – aldrig ejet dig helt.
ELLIDA
Åh, Viktor – hvis bare jeg kunne elske dig på den måde, som jeg så gerne vil! Så inderligt, som du fortjener! Men jeg er helt sikker – det kan jeg ikke.
VIKTOR
En skilsmisse altså? Det er en skilsmisse – som du vil ha’?
ELLIDA
Du forstår mig slet ikke. Jeg er ligeglad med formerne. Det er slet ikke nogen ydre ting, som det kommer an på. Dét jeg vil er, at vi to skal blive enige om – frivilligt – at give slip på hinanden.
VIKTOR
Trække handlen tilbage – Ja.
ELLIDA
Præcis! Trække handlen tilbage!
VIKTOR
Og hvad så derefter, Ellida? Bagefter? Har du tænkt over, hvordan det så skal gå for os begge?
ELLIDA
Det er ligegyldigt. Bagefter må det gå, som det nu gør… Det, som jeg beder og tigger dig om, Viktor, – det er alligevel det vigtigste! Bare slip mig fri! Giv mig min fulde frihed igen!
VIKTOR
Ellida – det er et forfærdeligt krav at stille mig. Lad mig dog i det mindste få tid til at samle mig omkring en beslutning. Vi bliver nødt til at tale mere om det. Og tillad da også dig selv lidt tid til at overveje, hvad du gør!
ELLIDA
Men der er jo ikke nogen tid at spilde! Jeg skal jo ha’ min frihed igen i dag!
VIKTOR
Hvorfor i dag?
ELLIDA
Jo, – fordi det jo er i nat han kommer.
VIKTOR
Hvad har den fremmede mand med det her at gøre?
ELLIDA
Jeg vil stå foran ham i total frihed.
VIKTOR
Og hvad –?
ELLIDA
Jeg vil ikke gemme mig bag, at jeg er en anden mands kone. Ikke undskylde det med, at jeg ikke har noget valg. For ellers er der ikke nogen afgørelse i det.
VIKTOR
Du taler om valg!
ELLIDA
Ja, jeg bliver nødt til at have valg. Valg til begge sider. Jeg skal kunne lade ham rejse væk alene – eller også – følge med ham.
VIKTOR
Forstår du selv, hvad du siger? Følge med ham! Lægge hele din skæbne i hans hænder!
ELLIDA
Men lagde jeg ikke også hele min skæbne i dine hænder! Og endda – bare sådan uden videre.
VIKTOR
Hold dog op. Jeg mener – ham! En vildt fremmed! Et menneske, du knap nok kender!
ELLIDA
Dig kendte jeg da endnu mindre. Og jeg fulgte alligevel med dig.
VIKTOR
Dengang vidste du da i hvert fald, hvilken type liv du gik ind til! Men det her? Tænk dig dog om! Hvad ved du her? Du ved ikke det mindste. Ikke engang hvem han er – hvad han er.
ELLIDA
Det er rigtigt. Men det er lige præcis det frygtindgydende.
VIKTOR
Ja, frygtindgydende, det er det –
ELLIDA
Derfor føler jeg også, at jeg må udforske det.
VIKTOR
Fordi du oplever det som frygtindgydende?
ELLIDA
Ja. Netop derfor.
VIKTOR
Hør her, Ellida, hvad mener du egentlig med det frygtindgydende?
ELLIDA (tænker sig om)
Det frygtindgydende er dét, som skræmmer og tiltrækker.
VIKTOR
Tiltrækker også?
ELLIDA
Ja, mest tiltrækker – tror jeg.
VIKTOR
Du er af samme art som havet.
ELLIDA
Det er det frygtindgydende også.
VIKTOR
Jeg har nok aldrig kendt dig helt alligevel. Aldrig helt til bunds.
ELLIDA
Derfor skal du også sætte mig fri! Løse mig fra alt der er dig og dit! Jeg er ikke den, du troede jeg var. Det kan du jo selv se nu. Så nu kan vi skilles i forståelse – og i frivillighed.
VIKTOR
Det er måske det bedste for os begge – hvis vi skilles – men jeg kan bare ikke alligevel! – For mig er du som det frygtindgydende, Ellida. Det dragende, – det er det stærkeste i dig.
ELLIDA
Synes du det?
VIKTOR
Jeg tør ikke slippe dig i dag. Jeg har ikke lov til det. Ikke lov for din egen skyld, Ellida. Det er stadig min ret og min pligt at beskytte dig.
ELLIDA
Beskytte? Hvad er der at beskytte mig imod? Der er jo ikke nogen vold eller magt udefra, der truer mig. Det frygtindgydende ligger dybere, Viktor! Det frygtindgydende – det er tiltrækningen inde i mig selv. Og hvad kan du gøre ved det?
VIKTOR
Jeg kan støtte dig og give dig styrke til at stå imod.
ELLIDA
Ja, – hvis jeg vil stå imod.
VIKTOR
Vil du ikke det?
ELLIDA
Åh, det er jo dét, jeg skal finde ud af!
VIKTOR
Ellida, – elsker du ham?
ELLIDA
Om jeg –? Åh, hvad ved jeg om det! Jeg ved bare, at han er det frygtindgydende for mig, og at –
VIKTOR
– og at?
ELLIDA
– og at det er hos ham, jeg føler, jeg hører til.
Video: Christian Brems

SPØGELSESTRILOGIEN
Husets Teater og Odense Teater har indgået et samarbejde, der strækker sig over tre år. Sammen præsenterer vi en trilogi baseret på værker af den norske dramatiker Henrik Ibsen, og med Liv Helm som instruktør.
Trilogien, der er døbt ‘Spøgelsestrilogien’, består af de mindre kendte Ibsen-stykker GENGANGERE, FRUEN FRA HAVET og NÅR VI DØDE VÅGNER. Stykkerne har det til fælles, at de alle er skrevet sent i Ibsens forfatterskab, og derudover tager de fat på tematikken om “fortidens spøgelser” – de valg og begivenheder, der hjemsøger os, selv mange år efter de fandt sted. “Det handler om, hvordan man kan blive indhentet af fortidens hændelser og blive tvunget til at tage en omkamp med dem. Det kan være ubehageligt, men det rummer en vigtig forvandlingskraft,” udtaler Liv Helm.
Samarbejdet mellem de to teatre har desuden fokus på at udvikle og udfordre skuespilkunsten. “Vi har tilfælles, at vi præsenterer stor skuespilkunst. Publikum kommer til vores teatre for at se fantastiske skuespillere, og med det her samarbejde danner vi en fælles front for at udvikle kunsten og give publikum stærke fortællinger med skuespillernes præstationer i centrum.” Senest vandt skuespiller Malene Melsen en Reumert som Årets Birolle 2025 for sin præstation i GENGANGERE.
Med denne trilogi får publikum i både København og Odense altså mulighed for at opleve en række hjemsøgende Ibsen-værker med skuespilpræstationen i fokus.
Foto: Emilia Therese
Bag scenen / Husets Teater
Bag scenen / Odense Teater