Tekstuddrag: Fruen fra havet
Frit efter Henrik Ibsen
Oversat af Dicte Houmøller
Bearbejdet af Liv Helm
SCENE 11
Dagen efter. Ellida har drukket en masse vand og Viktor tørrer sig med håndklæde og tager tøj på.
ELLIDA
Det var egentlig en stor ulykke – for os begge – at lige præcis vi to fandt sammen.
VIKTOR
Hvad er det du siger?!
ELLIDA
Jo, det var det. Det kunne ikke blive til andet end en ulykke. Ikke efter den måde, vi to fandt hinanden.
VIKTOR
Hvad skulle der være i vejen med måden –!
ELLIDA
Lyt nu, Viktor, – det nytter ikke længere noget, at vi går her og lyver for os selv – og for hinanden!
VIKTOR
Gør vi det? Lyver vi, synes du!
ELLIDA
Ja, vi gør. Eller – vi undertrykker i hvert fald sandheden. For sandheden – ren og skær sandhed – den er jo, at du kom derud til mig og – og købte mig.
VIKTOR
Købte –! Siger du at jeg – købte!
ELLIDA
Jeg var jo ikke den mindste smule bedre end dig. Jeg slog til. Gik hen og solgte mig selv til dig.
VIKTOR
Ellida, hvordan kan du stå der og sige noget så følelseskoldt?
ELLIDA
Men kan man da kalde det noget andet?! Du kunne ikke længere være i tomheden i dit eget hus. Du ledte efter en ny hustru.
VIKTOR
Og efter en ny mor for Hilde.
ELLIDA
Du vidste jo slet ikke, om jeg ville være god i den stilling. Du havde bare set mig – og snakket med mig et par gange. Så fik du lyst til mig, og så –
VIKTOR
Ja, kald du det bare, hvad du synes.
ELLIDA
Og jeg, på min side – jeg stod jo der, hjælpeløs og famlende og helt alene. Det var jo kun forståeligt, at jeg slog til – da du kom og tilbød at tage dig af mig for evigt.
VIKTOR
For mig handlede det ikke om at tage sig af dig eller forsørge dig, Ellida. Jeg spurgte dig helt ærligt, om du sammen med mig og min datter ville dele den smule, der var mit.
ELLIDA
Ja, det gjorde du. Men jeg skulle alligevel ikke ha’ taget imod det! Aldrig for noget som helst skulle jeg ha’ taget imod det! Ikke solgt mig selv! Så hellere det usleste arbejde – hellere de fattigste vilkår – frivilligt – og efter mit eget valg!
VIKTOR
De fem-seks år vi har levet sammen, har altså ikke været noget værd for dig?
ELLIDA
Det må du ikke tænke, Viktor! Jeg har haft det så godt her hos dig. Men jeg kom ikke frivilligt ind i dit hjem. Det er problemet.
VIKTOR
Ikke – frivilligt!
ELLIDA
Nej, det var ikke frivilligt, jeg tog med dig.
VIKTOR
Ah – jeg husker det – hans ord i går.
ELLIDA
I de ord ligger det alt sammen. De lyste op for mig. Og derfor ser jeg det nu.
VIKTOR
Ser hvad?
ELLIDA
Jeg ser, at det liv vi to lever med hinanden – det er i virkeligheden ikke noget ægteskab.
VIKTOR
Der sagde du noget sandt. Det liv, vi lever nu, det er ikke noget ægteskab.
ELLIDA
Det var det heller ikke før. Aldrig. Ikke engang fra start. (ser hen for sig) Det første – det kunne være blevet et helt og rent ægteskab.
VIKTOR
Det første? Hvad for et ’første’ snakker du om?
ELLIDA
Mit – med ham.
VIKTOR
Jeg forstår dig overhovedet ikke!
ELLIDA
Et frivilligt løfte er lige så bindende som en vielse.
VIKTOR
Hvad fanden –!
ELLIDA
Giv mig lov til at rejse fra dig, Viktor!
VIKTOR
Ellida –!
ELLIDA
Jo, jo – giv mig lov til det! Det bliver alligevel ikke bedre for os to. Ikke efter den måde, vi startede sammen på.
VIKTOR
Så vidt skulle det altså gå imellem os.
ELLIDA
Sådan måtte det gå. Det kunne ikke andet.
VIKTOR
Ikke engang gennem ægteskabet kunne jeg altså vinde dig. Aldrig – aldrig ejet dig helt.
ELLIDA
Åh, Viktor – hvis bare jeg kunne elske dig på den måde, som jeg så gerne vil! Så inderligt, som du fortjener! Men jeg er helt sikker – det kan jeg ikke.
VIKTOR
En skilsmisse altså? Det er en skilsmisse – som du vil ha’?
ELLIDA
Du forstår mig slet ikke. Jeg er ligeglad med formerne. Det er slet ikke nogen ydre ting, som det kommer an på. Dét jeg vil er, at vi to skal blive enige om – frivilligt – at give slip på hinanden.
VIKTOR
Trække handlen tilbage – Ja.
ELLIDA
Præcis! Trække handlen tilbage!
VIKTOR
Og hvad så derefter, Ellida? Bagefter? Har du tænkt over, hvordan det så skal gå for os begge?
ELLIDA
Det er ligegyldigt. Bagefter må det gå, som det nu gør… Det, som jeg beder og tigger dig om, Viktor, – det er alligevel det vigtigste! Bare slip mig fri! Giv mig min fulde frihed igen!
VIKTOR
Ellida – det er et forfærdeligt krav at stille mig. Lad mig dog i det mindste få tid til at samle mig omkring en beslutning. Vi bliver nødt til at tale mere om det. Og tillad da også dig selv lidt tid til at overveje, hvad du gør!
ELLIDA
Men der er jo ikke nogen tid at spilde! Jeg skal jo ha’ min frihed igen i dag!
VIKTOR
Hvorfor i dag?
ELLIDA
Jo, – fordi det jo er i nat han kommer.
VIKTOR
Hvad har den fremmede mand med det her at gøre?
ELLIDA
Jeg vil stå foran ham i total frihed.
VIKTOR
Og hvad –?
ELLIDA
Jeg vil ikke gemme mig bag, at jeg er en anden mands kone. Ikke undskylde det med, at jeg ikke har noget valg. For ellers er der ikke nogen afgørelse i det.
VIKTOR
Du taler om valg!
ELLIDA
Ja, jeg bliver nødt til at have valg. Valg til begge sider. Jeg skal kunne lade ham rejse væk alene – eller også – følge med ham.
VIKTOR
Forstår du selv, hvad du siger? Følge med ham! Lægge hele din skæbne i hans hænder!
ELLIDA
Men lagde jeg ikke også hele min skæbne i dine hænder! Og endda – bare sådan uden videre.
VIKTOR
Hold dog op. Jeg mener – ham! En vildt fremmed! Et menneske, du knap nok kender!
ELLIDA
Dig kendte jeg da endnu mindre. Og jeg fulgte alligevel med dig.
VIKTOR
Dengang vidste du da i hvert fald, hvilken type liv du gik ind til! Men det her? Tænk dig dog om! Hvad ved du her? Du ved ikke det mindste. Ikke engang hvem han er – hvad han er.
ELLIDA
Det er rigtigt. Men det er lige præcis det frygtindgydende.
VIKTOR
Ja, frygtindgydende, det er det –
ELLIDA
Derfor føler jeg også, at jeg må udforske det.
VIKTOR
Fordi du oplever det som frygtindgydende?
ELLIDA
Ja. Netop derfor.
VIKTOR
Hør her, Ellida, hvad mener du egentlig med det frygtindgydende?
ELLIDA (tænker sig om)
Det frygtindgydende er dét, som skræmmer og tiltrækker.
VIKTOR
Tiltrækker også?
ELLIDA
Ja, mest tiltrækker – tror jeg.
VIKTOR
Du er af samme art som havet.
ELLIDA
Det er det frygtindgydende også.
VIKTOR
Jeg har nok aldrig kendt dig helt alligevel. Aldrig helt til bunds.
ELLIDA
Derfor skal du også sætte mig fri! Løse mig fra alt der er dig og dit! Jeg er ikke den, du troede jeg var. Det kan du jo selv se nu. Så nu kan vi skilles i forståelse – og i frivillighed.
VIKTOR
Det er måske det bedste for os begge – hvis vi skilles – men jeg kan bare ikke alligevel! – For mig er du som det frygtindgydende, Ellida. Det dragende, – det er det stærkeste i dig.
ELLIDA
Synes du det?
VIKTOR
Jeg tør ikke slippe dig i dag. Jeg har ikke lov til det. Ikke lov for din egen skyld, Ellida. Det er stadig min ret og min pligt at beskytte dig.
ELLIDA
Beskytte? Hvad er der at beskytte mig imod? Der er jo ikke nogen vold eller magt udefra, der truer mig. Det frygtindgydende ligger dybere, Viktor! Det frygtindgydende – det er tiltrækningen inde i mig selv. Og hvad kan du gøre ved det?
VIKTOR
Jeg kan støtte dig og give dig styrke til at stå imod.
ELLIDA
Ja, – hvis jeg vil stå imod.
VIKTOR
Vil du ikke det?
ELLIDA
Åh, det er jo dét, jeg skal finde ud af!
VIKTOR
Ellida, – elsker du ham?
ELLIDA
Om jeg –? Åh, hvad ved jeg om det! Jeg ved bare, at han er det frygtindgydende for mig, og at –
VIKTOR
– og at?
ELLIDA
– og at det er hos ham, jeg føler, jeg hører til.
