

Kong Lear
9 sep. — 7 okt. 2023
Daddy issues
Medvirkende
Dejan Čukić, Nanna Cecilie Bang
Tekst
Frit efter Shakespeare
Instruktør
Liv Helm
Scenograf
Christian Friedländer
Lyddesign
Emil Assing
Lysdesign
Christian Vest Berntsen
Billetpriser
220 kr. / 150 kr. for unge under 25 år. (+ billetgebyr). Ved min. 6 unge under 25 år kun 40 kr. pr. billet (ung gruppe). Late Sale for unge under 27 år - Køb billet til 50 kroner på dagen.
Teatersal
Sort Sal
Cordelia har sat sin far stævne. Hun vil have en undskyldning for at han har svigtet hende, men kan hun få det, eller kaster hun både sig selv og ham ud i et stormvejr, som gør dem begge om muligt endnu mere desorienterede?
Shakespeares fortælling om Kong Lear handler om en aldrende far, der gør sin yngste datter Cordelia arveløs. I denne version er Shakespeares tragedie skåret ind til far og datter på scenen, og går tæt på deres konflikt og længsel efter forsoning.
“Det jeg elsker ved Shakespeare er, at hans dramaer er ‘larger than life’. Han lader alle vores følelser udspille sig i nogle mytologiske situationer; som når Kong Lear er i et følelsesmæssigt stormvejr, og Shakespeare så lader ham blive fanget i et helt konkret uvejr. Det gør, at der både er enormt meget levet liv i hans tekster samtidig med, at der er en masse teaterfantasi, som bare er så vidunderligt underholdende.” – Liv Helm
Teaterchef Liv Helm er blevet kaldt én af sin generations vigtigste instruktører. Med sin version af Kong Lear arbejder hun videre med sine kompromisløse og toneangivende klassikerfortolkninger efter succesforestillingerne Lille Eyolf (2020) og Gertrud Svarer Igen (2022) på Husets Teater.
“Når jeg skærer Shakespeares drama ned til to karakterer, far og datter, så er det for at kunne fordybe mig i den relation og give skuespillerne stor frihed til at rejse langt ind i deres forhold, og forhåbentlig vise publikum noget helt særligt om netop sådan en relation.” – Liv Helm
Støttet af

Pressefoto
Måske er du også interesseret i:
28.02 — 19.04.2024