Four walls and a roof // Lina Majdalanie & Rabih Mroué (LB)

I 1947 stod Bertolt Brecht for retten i USA foran House Un-American Activities Committee (HUAC), anklaget for at bekæmpe kommunistisk aktivitet. Brecht havde skrevet en erklæring, som han fik forbud mod at læse op. Referaterne fra retssagen samt denne erklæring udgør et af de centrale elementer i dette overdådige værk.

Eksil, retssager om subversion og det humanistiske tilflugtssted i et uopsporet andetsted er alle temaer, der løber gennem denne nye skabelse af duoen Majdalanie-Mroué. Gennem deres egen rejse med frivillig udvandring fra Beirut til Berlin – og med ekko af de mest aktuelle politiske og sociale spørgsmål, i mødet med ideologisk forvirring og voldelig konfrontation af meninger i en plaget verden – undersøger de to kunstnere idealisten Brechts uheld, mens han kæmper med undertrykkelsen af ytringsfriheden.

Lina Majdalanie
Lina Majdalanie er en libanesisk skuespiller, forfatter og instruktør bosat i Berlin. Hun har skrevet og instrueret flere teaterforestillinger, herunder Biokhraphia (2002), Appendice (2007), Photo-Romance (2009), 33 rpm and a few seconds(2012), Borborygmus (2019), Sunny Sunday (2020) og Hartaqāt (2023) i samarbejde med Rabih Mroué. Hun har desuden lavet videoen I had a dream, mom i 2006 samt Lina Saneh Body-P-Arts Project, et webprojekt (2007), som blev transformeret til en installation i 2009. Hendes arbejde stiller spørgsmål ved borgerskab, menneskets plads i det offentlige rum og mere specifikt kroppens rolle i globaliseringens, internettets, det virtuelle billedes og overvågningssamfundets tidsalder. Lina Majdalanie har også kurateret projekter som Motion-Less (Tanzquartier, Wien, 2009), Vues (Kunsthalle, Mulhouse, 2015), Beyond Beirut (Mousonturm, Frankfurt, 2016), Relatively Universal (HAU, Berlin, 2017) og No One’s Land (Claiming Common Spaces V, Mousonturm-Frankfurt, 2023). Hun har undervist på forskellige universiteter i Beirut samt på Haute Ecole d’Art et de Design i Genève fra 2008 til 2013, på DasArts i Amsterdam i 2012 og på Goethe University i Frankfurt i 2016 og 2021.

Rabih Mroué
Rabih Mroué blev født i Beirut, Libanon, i 1967 og bor i dag i Berlin. Han er skuespiller, instruktør, billedkunstner og dramatiker og har skrevet og instrueret flere teaterforestillinger, herunder Who’s Afraid of Representation (2005), How Nancy wished that everything was an April Fool’s joke (2007), Photo-Romance (2009), 33 rpm and a few seconds (2012), So Little Time (2016), Borborygmus (2019), Sunny Sunday (2020) og Hartaqāt (2023) i samarbejde med Lina Majdalanie. Hans arbejde, som befinder sig i krydsfeltet mellem teater, performance og billedkunst, udvisker grænserne mellem virkelighed og fiktion og bruger videoer, fotografier og historiske dokumenter til at udfordre arkivets hegemoni. Han er desuden bidragende redaktør på The Drama Review (New York) og medstifter af Beirut Art Center (BAC). Rabih Mroué var også medlem af International Research Centre: Interweaving Performance Cultures, Freie Universität Berlin i 2013-2014. Fra 2015 til 2019 var han direktør på Münchner Kammerspiele i Tyskland. Hans arbejde er blevet præsenteret i mange lande, blandt andre på Reina Sofia Museum i Madrid, MoMA i New York og Centre Pompidou i Paris.