Dramatisk Rum
7. dec. kl. 19.00-20.30
7. dec. kl. 19.00-20.30
8 nye udendørs site-specific readings af Dramatikkens Hus
Køb billet
Kom helt tæt på dramatikken, når den rykker ud i det offentlige rum omkring Husets Teater
Fordelt på fire visninger på fire forskellige steder på det levende Vesterbro bliver otte nyskrevne mini-forestillinger readet af skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole i København.
Dramatikerne er blevet bedt om at skrive til et specifikt sted, hvor teatret normalt ikke udspiller sig, men hvor der er mulighed for nye historier, og hvor andre slags fællesskaber kan opstå. Vi spørger, hvad der sker, når en dramatikers unikke stemme møder et helt særligt sted.
Til Dramatisk Rum kan du ved hvert arrangement opleve to readings under åben himmel efterfulgt af en samtale mellem dramatikerne bag teksterne, modereret af Dramatikkens Hus. Samtalen foregår i Husets Teaters foyer.
Skuespillere
TBA
Pris
50 pr. billet
Mødested
Foran Husets Teater
Varighed
1 time og 30 minutter
OBS
De to readings foregår udendørs, så husk at iklæde dig varmt tøj
PROGRAM

JOHANNES LILLEØRE
Johannes Lilleøre, født 1974, er dramatiker, forfatter og skuespiller. Uddannet fra Forfatterskolen 2016 og Skuespillerskolen ved Århus Teater 2001. I 2023 modtog han en Reumert som årets dramatiker for stykket "Kannibalen".
LIN MELKANE
Lin Melkane, født 1994, er uddannet dramatiker og har senest skrevet og været Co-producent på forestillingen “Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne” på Blaagaard Teater. For den fik Lin uddelt Dramatikkens hus’ ærespris “Nilleprisen”. Lin arbejder indenfor sin teori introvert scenekunst, for at omfavne og bifalde sårbarhed, empati og kreativitet både bag- og foran scenen.
OM DRAMATIKKENS HUS

Dramatikkens Hus i Danmark er en forening, som arbejder for at fremme den danske dramatiker og den nye danske dramatik.
De har eksisteret siden 2019, og har afholdt en lang række dramatiske saloner, hvor to dramatikere hver gang har læst op af egne tekster – eksempelvis tidligere værker eller helt nye tekster, der aldrig før har mødt et publikum
. Derudover har Dramatikkens Hus skabt Dramatikkens Festival i samarbejde med Vendsyssel Teater, samt lanceret deres første udviklingsforløb Fri Replik i 2023.
Dramatikkens Hus består af Abelone Koppel og Johanne Petrine Reynberg.