Djævleprojektet

1 — 22 nov. 2025

Begær. Kærlighed. Kapitalisme.

Bestil billet

Under prøverne til Goethes Faust indleder en ung kvinde og en ældre mand en affære. De to skuespillere befinder sig i hver deres livskrise og bruger hinanden som flugt og mulighed for glemsel. I teatrets lukkede rum udlever de deres djævlefantasier: Dine hedeste ønsker i bytte for din sjæl lyder kontrakten. Men hvor længe kan deres hvileløse begær stimuleres inden de går til grunde, og hvad sker der, hvis kærligheden uventet melder sig? Er det overhovedet muligt at elske, når først djævlekontrakten er underskrevet🤝?

I en hyperkapitalistisk tid, hvor vi fortrænger verdens kriser ved at stimulere vores begær, undersøger DJÆVLEPROJEKTET den midaldrende mand og den unge kvindes begær og længsel efter kærlighed.

”Vores begærsmotor, der hele tiden synes at blive aktiveret, interesserer mig voldsomt. Hvornår er den vores ven, hvornår er den vores fjende, og kan vi overhovedet styre den? I en tid og en økonomi, hvor vores stærke lyst til at eje, opleve eller råde over noget truer med at ødelægge alt, er der behov for at forstå og blive venner med vores begær. Samtidig er affæren mellem den midaldrende mand og den unge kvinde spændende. Det er jo en kæmpe kliché – og alligevel noget vi ser overalt. Enhver kender en ung kvinde og en midaldrende mand, der har indledt et forhold. De findes overalt i film, litteratur og teaterstykker. Hvad er der på spil, hvad driver dem i armene på hinanden og hvilke transaktioner udspiller sig undervejs?”- Morten Burian

DJÆVLEPROJEKTET er en del af Skuespillerens Værksted – et format på Husets Teater, hvor en skuespiller inviteres til at udvikle en forestilling efter eget valg. Her får vi et unikt indblik i skuespillerens kunstneriske nysgerrighed, arbejdsmetoder og drivkraft. Med dette format ønsker Husets Teater at give skuespillerne større initiativ og rykke ved teatrets traditionelle hierarkier.

Bag DJÆVLEPROJEKTET står MORTEN BURIAN som dramatiker, instruktør og skuespiller. Morten Burian har markeret sig med stærke, kompromisløse præstationer, bl.a. i Living Dead (Sort/Hvid, 2026), Rocky! (Husets Teater, 2017), Hamlet (Staatstheater Damstadt, 2022), Kannibalen (Det Kongelige Teater & Blaagaard Teater, 2022), samt Skyggernes Museum (Basement, 2023), som han også var instruktør af. Mange vil også huske ham fra filmen Speak No Evil fra 2021. Med på scenen er SOFIA MILEVA CUKIC, der er en af sin generations mest talentfulde skuespillere, bl.a. kendt fra tv-serien Huset (2023) på DR og teaterforestillingen Flextrafik og slagtesvin (2025) på Aalborg Teater.

Medvirkende

Morten Burian, Sofia Mileva Cukic

Instruktør og idé

Morten Burian

Tekst

Morten Burian, Sofia Mileva Cukic, Trine Wisbech

Dramaturg

Trine Wisbech

Lysdesign

Christian Vest Berntsen

Lyddesign

Steen Askegaard

Scenemester

Claus Arrildt

Kostumier

Hanne Mørup

Rekvisitør & forestillingsleder

Pernille Mikkelsen

Billetpriser

220 kr. / 150 kr. for unge under 25 år. (+ billetgebyr). Ved min. 6 unge under 25 år kun 40 kr. pr. billet (ung gruppe) Late Sale for unge under 27 år - Køb billet til 50 kroner på dagen.

Teatersal

Sort Sal

Spilletider

Tirsdag-fredag kl. 20.00 og kl. 17.00 om lørdagen

Varighed

Offentliggøres umiddelbart lige før premieren

Medvirkende

BAG OM FORESTILLINGEN

SKUESPILLERENS VÆRKSTED

Husets Teater har en stærk tradition for at præsentere store skuespilpræstationer helt tæt på. Gennem årene har vi arbejdet målrettet med at udvikle skuespilkunsten i vores forestillinger – og med Skuespillerens Værksted har vi lanceret et nyt format, der giver skuespillerne initiativet til selv at udforske, eksperimentere og skabe.

Hvert år inviterer vi en skuespiller til at udvikle en forestilling efter eget valg – med fuld kunstnerisk frihed. Vi følger deres arbejdsmetoder, udforskning og kunstneriske nysgerrighed – og vi får et indblik i, hvad der driver dem.

Det første projekt i rækken var NOTER OM BLANCHE af Nanna Cecilie Bang – en kæmpe og fuldstændig udsolgt succes, hvor Nannas baggrund som både dramatiker og skuespiller foldede sig ud i et både komisk og skrøbeligt soloshow.

Nu fortsætter vi Skuespillerens Værksted med DJÆVLEPROJEKTET af Morten Burian – et værk fra en af Danmarks mest kompromisløse skuespillere.

Måske er du også interesseret i:

Forestillingen er en del af CPH STAGE

Our Other Body

27.05 — 28.05

Anden del af ’Spøgelsestrilogien’ – baseret på Henrik Ibsens dramaer

Fruen fra havet

13.09 — 11.10

Nyfortolkning af verdensklassiker

Woyzeck

17.01 — 14.02.2026