Foto: Emilia Therese
14.09 — 12.10.2024
Første del af en trilogi baseret på Henrik Ibsens dramaer
Medvirkende
Ellaha Lack, Lasse Steen, Malene Melsen, Lars Simonsen, Peder Holm Johansen
Tekst
Henrik Ibsen bearbejdet og oversat af Liv Helm, med tekst af Ellaha Lack
Instruktør
Liv Helm
Scenograf & kostumedesign
Petruska Miehe-Renard
Lyddesign
Erik Christoffersen
Lysdesign
Rosa Birkedal
Dramaturg
Sosha Teperowska
Instruktørassistent
Freja R. Nissen
Scenografassistent
Catrine Faurby
Co-produktion
Husets Teater & Odense Teater
Husets Teater
Scenemester
Claus Arrildt
Forestillingsleder & rekvisitør
Pernille Mikkelsen
Husets Teaters systueleder
Hanne Mørup
Teknisk elev & afvikler
Steen Askegaard
Odense Teater
Forestillingsleder
Anne Mette Juul
Sceneteknisk ansvarlig
Casper Juul Villadsen
Rekvisitør
Pernille Nielsen
TEAMLEDER SCENETEKNISK PERSONALE
BO ØSTERHÅB
TEAMLEDER LYD, LYS & ARRANGEMENTER
HENRIK SPANGSBO
KOSTUMEANSVARLIG
SUSANNE SVENDSEN
MASKØR
RIKKE PORNER
CHEF FOR KOSTUMEAFDELINGEN
MATHIAS AUGUST BORG
PRODUKTIONSLEDER
KENN LUND NIELSEN
PRODUCENT
LOA HAISLUND LARSEN
Odense Teaters direktør
JACOB SCHJØDT
Medvirkende
Ellaha Lack, Lasse Steen, Malene Melsen, Lars Simonsen, Peder Holm Johansen
Foto: Åsmund Sollihøgda
Foto af Peder Holm Johansen: Emilia Therese
Video: Thomas Hyttel
HVEM ER SPØGELSET?
Liv Helm om Gengangere
Hvad handler Gengangere om, og hvad har inspireret dig i arbejdet med stykket?
Gengangere betyder spøgelser, og det handler om alt det, der kan hjemsøge en familie. Det er hemmeligheder og fortielser og dybt begravede løgne. Stykket får mig til at tænke over både social og genetisk arv i en familie, og hvordan vi slæber vaner og deciderede traumer med os op gennem generationer.
Henrik Ibsen kaldte selv sit stykke for sin ’græske tragedie’. Det har været en nøgle for mig, at Ibsen har villet skabe en familietragedie, som også kan forstås på et symbolsk niveau. Det vil sige, at han skubber sin handling ud i nogle ekstremer, hvor vi mærker nogle urkræfter i familien. Det bliver helt mytisk. Og vi har arbejdet meget bevidst med den brutalitet og faktisk også grotesk humor, der findes i den ekstreme tragedie.
Du har før lavet forestillinger, hvor kvindelige bifigurer trækkes frem i scenelyset. Nu er det Regines tur – hvad er det, der er interessant ved hende?
Henrik Ibsen har nogle meget interessante bifigurer. Og tjenestepigen Regine i Gengangere er en af mine favoritter. Det interessante ved hende er, at hun på alle måder er centrum for tragedien. De løgne, der afsløres, har med hende at gøre. Hele sandheden om hendes eksistens er omdrejningspunktet for handlingen. Når jeg trækker hende frem i iscenesættelsen, oplever jeg, at hele tragedien bliver tydeligere. Og titlen på stykket, Gengangere, får en ny betydning i vores version. For hvem er spøgelset egentlig? Er det måske netop Regine? Det er Regine, der spøger. Det er hende, der går igen. Hun hjemsøger denne fortælling, fordi hendes historie ikke er forløst.
Henrik Ibsen er kendt for sine dagligstuedramaer. I har trukket Gengangere ud på gangen – hvordan kan det være?
Det scenografiske greb er, at vi befinder os i husets gang. Det er her Regine opholder sig. Hun tager imod gæster, hun venter, hun lytter ved dørene. Hele dramaet om, hvad der ikke bliver sagt, bliver skærpet af, at vi har så mange lukkede døre. Publikum opdager sandheden i brudstykker, når vi sammen med Regine lytter ude på gangen. Man kan også sige, at hele klassehistorien bliver skærpet. Henrik Ibsens dramaer foregår hos borgerskabet, men i vores version foregår dramaet hos hende, der er domineret. Hende, som borgerskabets beslutninger går ud over.
Du kalder trilogien for spøgelsestrilogien, hvorfor det? Og hvorfor en Ibsen trilogi – endda med nogle af hans mindre kendte værker?
Jeg elsker spøgelser. Ikke sådan nogle hvide lagner til Halloween, men derimod alt det, der hjemsøger os. Det kan være hændelser, der er sket tidligere, som folder sig ind i vores tilværelse i dag. Det kan være dominerende idéer på samfundsniveau, som bliver ved med at diktere os, selvom vi egentlig synes, at vi er blevet klogere. Det kan være personer, som har haft betydning for os – levende eller døde – som bliver ved at dukke op i vores tanker eller som helt konkret banker på døren. Jeg tror, at alle mennesker tager opgør med spøgelser i løbet af deres liv. Jeg tror det er uundgåeligt og nødvendigt. Det er smertefuldt og forløsende. Nogle gange kan det føles som at kæmpe mod dragen, besejre zombier. Det er virkelig et ur-drama!
Spøgelsestrilogien kommer i de kommende tre år til at bestå af Gengangere, Fruen fra havet og Når vi døde vågner. Det er ikke Ibsens mest kendte dramaer, hvor Et Dukkehjem og Hedda Gabler nok er dem, som de fleste kender. De stykker, jeg har valgt, ligger sent i Henrik Ibsens forfatterskab, og her skriver han simpelthen helt fantastisk dialog. Det er så vanvittigt godt. Og så har de tre stykker også det til fælles, at de handler om mennesker, der tager kampen op med spøgelser. Og det er det, jeg synes er spændende for tiden.
OM LIV HELM
Liv Helm er instruktør og tiltrådte som teaterchef på Husets Teater i 2021. Hun har med iscenesættelser som Brøgger, Lille Eyolf, Mit Arbejde, Gertrud svarer igen og Kong Lear eller Daddy Issues taget et personligt greb om fortællinger fra kvindelivet. Her er ingen kraftige paroler men en dyb indsigt og en nuanceret portrættering af livsovergange og kriser forbundet med død, tab, overgreb og skabelsen af nyt liv.
Liv Helm er blevet kaldt en af sin generations vigtigste instruktører. Hun er modtager af instruktørprisen Teaterkatten og Reumert Talentprisen. Hun har modtaget Statens Kunstfonds årlige præmiering to gange, og har vundet en Reumert for Årets musikforestilling for Brøgger.
Video: Thomas Hyttel
Foto: Emilia Therese
Tekstuddrag: Gengangere
Af Henrik Ibsen
Bearbejdet og oversat af Liv Helm
SCENE 6
I gangen / spisestuen. De vægge, der er faldet, gør det muligt at se mere af spisestuen. Det er aften. Regine står som forstenet ude på gangen. Regine åbner dobbeltdørene ind til spisestuen, og går ind og vander blomsterne, mens Manders og Helene observerer hende. Regine går ud på gangen igen, lukker dørene efter sig, og går mod køkkenelevatoren. Helene og Manders følger hendes bevægelser og står i hullet i midten af scenen.
HELENE (i spisestuen)
Jeg er overbevist om, at der ingen skade er sket. // at der ikke er sket noget.
MANDERS
Nej da.
HELENE
Det var et løst indfald af Osvald.
MANDERS
Ja.
HELENE
Regine må ud af huset. Det er klart.
MANDERS
Naturligvis.
HELENE
Men hvorhen?
MANDERS
Hjem til sin far, selvfølgelig.
HELENE
Til hvem, sagde du?
MANDERS
Til sin — nej, Engstrand er jo ikke (åbner dobbeltdørene)
— Men herregud, hvordan er det muligt? Du kan jo tage fejl.
Manders og Helene trækker ud i døråbningen til gangen.
HELENE
Nej, desværre. Johanne gik til bekendelse og blev straks sendt bort. Og betalt godt for at tie stille. Resten sørgede hun selv for. Hun fandt sammen med snedker Engstrand, bildte ham noget ind med en sømand den sommer, og har sikkert sagt noget om de mange penge, hun havde. Og så blev de gift. Ja, du viede dem jo selv.
MANDERS
Jeg husker tydeligt, hvordan han kom til mig. Han var fuldstændig sønderknust og fuld af selvbebrejdelser over den letsindighed han og hans forlovede havde gjort sig skyldige i.
HELENE
Han var jo nødt til at tage skylden på sig.
MANDERS
Men at være så løgnagtig! Over for mig!
HELENE
Tror du måske min mand var renere, da jeg gik med ham til alteret?
MANDERS
Der er forskel.
HELENE
–
MANDERS
Jeres ægteskab blev indgået i fuld overensstemmelse med lov og orden.
HELENE (griner)
Ja, al den lov og orden. Må jeg være fri! Jeg skulle aldrig have lagt skjul på min mands måde at leve på. Men jeg turde ikke andet. Så fej var jeg.
MANDERS
Kalder du det fejt at gøre sin pligt? Har du glemt at et barn skal agte og elske sin far og sin mor?
HELENE
Skal Osvald agte og elske sin far? Skal han det?
MANDERS
Er der ikke en stemme i dit moderhjerte der forbyder dig at nedbryde din søns idealer?
HELENE
Hvad med sandheden?
MANDERS
Hvad med idealerne?
HELENE
–
MANDERS
Osvald har ikke ret mange idealer, desværre. Men hans far står for ham som et ideal.
HELENE
Jeg har løjet for min dreng, år efter år.
Manders tager skamlen og sætter sig ved siden af Helene.
MANDERS
Du har skabt en lykkelig illusion hos din søn.
HELENE
Hvem ved — Jeg kan jo ikke finde mig i et forhold mellem ham og Regine.
MANDERS
Nej, det ville være frygteligt.
HELENE
Eller jo, hvis jeg vidste, at han mente det alvorligt og ville blive lykkelig, så ville jeg sige til ham: gift dig med hende, eller indret jer som I vil, bare ikke noget bedrag!
MANDERS
Men hvad er det du siger!
HELENE
Helt ærligt, tror du ikke der findes masser af par derude, som er i lige så tæt familie?
MANDERS
Jo, desværre. Familielivet er ikke altid så rent som det burde være.
HELENE
Og hvem er det, der har indrettet verden sådan, Manders?
MANDERS
Den slags spørgsmål drøfter jeg ikke med dig. Du er ikke rigtig stemt i sindet.
HELENE
Nu skal jeg sige dig, hvordan jeg er stemt i sindet. Jeg er angst. Jeg er angst, fordi der sidder noget af dette gengangeragtige i mig, som jeg aldrig kan slippe af med.
MANDERS
Hvad var det du kaldte det?
HELENE
Gengangeragtigt. Da jeg hørte Regine og Osvald derinde // herude, var det som om jeg oplevede gengangere. Men jeg er lige ved at tro, at vi er gengangere alle sammen. Det er ikke bare det, vi har arvet fra vores far og mor, der går igen i os. Det er alle mulige gamle afdøde meninger og gammel afdød overtro. Det lever ikke længere. Men det sidder i os, og vi kan ikke slippe af med det. Som et tykt lag jord ligger det over os. Det er derfor vi alle sammen er så bange for lyset.
MANDERS
–
Helene læner sig op ad Manders’ skulder.
HELENE
Det er dig, der har fået mig til at tænke over alt det her.
MANDERS
Mig!
HELENE
Da du i sin tid tvang mig ind under det du kaldte pligt og skyldighed, da du lovpriste det, jeg afskyede af hele mit hjerte, da besluttede jeg mig for at gå dine læresætninger efter i sømmene. Jeg ville bare pille ved en enkelt knude. Men da jeg havde fået løst den op, faldt det hele fra hinanden.
MANDERS
Er det hvad, der kom ud af mit livs tungeste kamp?
HELENE
Kald det hellere dit ynkeligste nederlag.
MANDERS rejser sig
Det var mit livs største sejr, Helene. Sejren over mig selv.
HELENE
Det var en forbrydelse mod os begge to.
MANDERS
At jeg befalede dig: Kvinde, gå hjem til din mand, da du kom til mig og råbte: Her er jeg, tag mig! Var det en forbrydelse?
HELENE
Ja. Det synes jeg.
MANDERS
Vi to forstår ikke hinanden.
HELENE
Nej, ikke længere.
MANDERS
Aldrig, selv ikke i mine hemmeligste tanker, har jeg set dig som andet end en anden mands hustru. Aldrig!
HELENE
–
Tiden står stille og vi ser et (måske) sindsbillede af Manders dybeste længsel efter Helene. Manders går gennem midterhullet og ind bag Helene. Regine står ved døren til trappen og observerer dem.
MANDERS
Helene —
HELENE
Man glemmer så let, hvem man var.
MANDERS
Jeg er den samme som jeg altid har været.
HELENE (slår om)
Lad os ikke tale mere om gamle dage. Nu sidder du i kommissioner og bestyrelser og jeg går her og kæmper med gengangere både indvendig og udvendig.
Foto: Emilia Therese
SKITSER AF GENGANGERE
OM PETRUSKA MIEHE-RENARD
PETRUSKA MIEHE-RENARD fik en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Akademi, Skolen for Design, Beklædning, i 2018. I 2020 blev hun en del af studiet How To Kill A Dog sammen med Emma Sehested Høeg, Jennifer Vedsted Christiansen og Amanda Tilia Hamelle, som gjorde sig bemærket med den Reumert-vindende forestilling Lolita for Altid. Siden da har hun arbejdet på store scener som Betty Nansen Teatret og Aalborg Teater samt med mere eksperimenterende produktioner som Monkeys Reacting to Magic på Aveny T med gruppen Beyond Cringe & Based. Derudover har hun skabt produktionsdesign til tv-serien Killjoy, som i 2023 vandt en Robert for bedste korte tv-serie. I 2023 modtog How To Kill A Dog Kronprinsparrets Stjernedryspris. I 2023 blev Petruska den første scenograf til at modtage Lauritzen-prisen We Believe In You, samt tildelt Statens Kunstfonds arbejdslegat.
Foto: Emilia Therese
SPØGELSESTRILOGIEN
Husets Teater og Odense Teater har indgået et spændende samarbejde, der strækker sig over de næste tre år. Sammen vil vi præsentere en trilogi baseret på værker af den norske dramatiker Henrik Ibsen, og med Liv Helm som instruktør.
Trilogien, der er døbt ‘Spøgelsestrilogien’, består af de mindre kendte Ibsen-stykker GENGANGERE, FRUEN FRA HAVET og NÅR VI DØDE VÅGNER. Stykkerne har det til fælles, at de alle er skrevet sent i Ibsens forfatterskab, og derudover tager de fat på tematikken om “fortidens spøgelser” – de valg og begivenheder, der hjemsøger os, selv mange år efter de fandt sted. “Det handler om, hvordan man kan blive indhentet af fortidens hændelser og blive tvunget til at tage en omkamp med dem. Det kan være ubehageligt, men det rummer en vigtig forvandlingskraft,” udtaler Liv Helm.
Samarbejdet mellem de to teatre har desuden fokus på at udvikle og udfordre skuespilkunsten. “Vi har tilfælles, at vi præsenterer stor skuespilkunst. Publikum kommer til vores teatre for at se fantastiske skuespillere, og med det her samarbejde danner vi en fælles front for at udvikle kunsten og give publikum stærke fortællinger med skuespillernes præstationer i centrum.”
Med denne trilogi får publikum i både København og Odense altså mulighed for at opleve en række hjemsøgende Ibsen-værker med skuespilpræstationen i fokus.