Fire gange får Orcs & Others gæsteoptrædener af andre levende væsner. De vil hver især underholde med performance og musik i 20–30 minutter. Orcs & Others er en totalinstallation af Kristoffer Akselbo, der forvandler kælderbaren på Husets Teater til en levende LARP-verden beboet af seks orklignende bartendere. I hele biennaleperioden følger performerne simple adfærdsløkker – at servere, feje, spille spil – så hverdagslige handlinger glider over i fantasi. Gæster træder ind i et rum, hvor fiktion bløder ind i virkeligheden, og på særlige aftener vil nye figurer dukke op gennem korte gæsteoptrædener. Et mærkeligt, legende økosystem udfolder sig under teatret, åbent for alle, der vil træde ind.
Orcs and Others - Open Mic med Våbensliberen
29 — 29 apr. 2026
Toaster Performance Biennale 2026
I april 2026 præsenterer Toaster Danmarks første internationale performance biennale på tværs af Den Frie og Husets Teater.
Biennalen tegner et aktuelt billede af performancefeltet inden for billedkunst og scenekunst – og de mange krydsfelter imellem – som er i rivende udvikling nationalt såvel som internationalt. Fokus er state of the art: at tage temperaturen på feltet lige nu.
Oplev over 20 performances, hvoraf 10 er helt nye værker skabt specifikt til biennalen. Kunstnerne spænder fra erfarne performancekunstnere til nye talenter – nogle gange i ét og samme værk.
Det samlede program rummer værker med afsæt i dans, tekst, kostume, lyd, lys, musik og rum. Performance er her og nu – det er tiden, vi lever i, og den tid, vi vælger at bruge sammen.
Se fuldt program for Toaster Performance Biennale
Kunstner/Performer
Jonas Kjeldgaard Sørensen
Kostumer
Elsebeth Hede Andersen
Hårstylist
Louise Rasmussen
Negle
Mølholt Nails & Beauty
Sangtekstforfatter
Selina Rom Andersen
Komponist
Frederik Heidemann
Foto
Ard Jongsma
Sal
Husets Teaters Foyer
Varighed
30 minutter
Sprog
Engelsk
Støttet af
Orcs & Others - Open Mic med Våbensliberen
Om Jonas Kjeldgaard Sørensen (DK)
Jonas Kjeldgaard Sørensen (f. 1993) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og arbejder med performative fortællinger, der undersøger vores kollektive forestillingsevne og fantasi. Gennem historisk research og spekulative narrativer væver Kjeldgaard alternative virkeligheder, der rækker ud over de rammer, der definerer tid, krop og identitet, og skaber møder mellem ikke før sammenstillede tanker og ideer.