(I need to talk to) English Speakers // Moribund Performance / Sara Hamming (DK)

22 — 23 apr. 2026

Toaster Performance Biennale 2026

I april 2026 præsenterer Toaster Danmarks første internationale performance biennale på tværs af Den Frie og Husets Teater. 

Biennalen tegner et aktuelt billede af performancefeltet inden for billedkunst og scenekunst – og de mange krydsfelter imellem – som er i rivende udvikling nationalt såvel som internationalt. Fokus er state of the art: at tage temperaturen på feltet lige nu.

Oplev over 20 performances, hvoraf 10 er helt nye værker skabt specifikt til biennalen. Kunstnerne spænder fra erfarne performancekunstnere til nye talenter – nogle gange i ét og samme værk.

Det samlede program rummer værker med afsæt i dans, tekst, kostume, lyd, lys, musik og rum. Performance er her og nu – det er tiden, vi lever i, og den tid, vi vælger at bruge sammen.

Se fuldt program for Toaster Performance Biennale

For information in English

 

Performance af

Sara Hamming med Sue Hansen-Styles

Lyddesign, teknik og afvikling

Ingvild Skandsen

Lysdesign

Tanya Theo Johansson

Sal

Rød Sal

Varighed

ca. 1 time

(I need to talk to) English Speakers

Denne performative live-versionering af lydværket English Speakers – en personificering af “verdenssproget ” engelsk som en britisk kvindestemme – afspiller fra lydværket, taler med det: Hvad projicer det præ-indspillede lydværk på performerne – en skuespiller og en performancekunstner – som medium for sproget engelsk? Hvordan vendes det sprog som fortælleren/manuskriptforfatteren bruger, stivnet i universalisme og præ-indspillede vendinger, mod dem selv. (I need to talk to) English Speakers er et levende digt, et flimrende ordspil mellem krop og sprog.

Lydværket English Speakers er skabt i samarbejde med komponisterne Anja Jacobsen og Lil Lacy og er co-produceret med Notam og Inter Arts Center.

Om Moribund Performance / Sara Hamming (DK)

Sara Hamming (DK)
Performancekunstner/performancewriter, arbejder fra Moribund Performance med versioneringer og up-cyclings af performances i bl.a. værkserien Tabt Titel / Lost Titel. Har lavet sig selv en krop i performances for at skabe minder. Har hørenedsættelse og arbejder med høreapparaters feedback i performance  

Sue Hansen-Styles (UK/DK)
Som autodidakt skuespiller har Sue Hansen-Styles portrætteret mange forskellige karakterer i over tre årtier og er blevet anset for både “fantastisk” og “skræmmende” af kritikere. I 2015 blev Sue kåret af CPHCulture som Årets Skuespillerinde for sin præstation i ‘Wit’. I 2001 blev Sue kunstnerisk leder af kompagniet Why Not Theatre. Udover at spille teater leverer Sue Hansen-Styles professionelle voice overs til virksomheder verden over. 

Øvrigt program på Husets Teater