Koncert med Martin Sexton 2019

10 — 10 nov. 2019

Intim koncert med amerikansk singer-songwriter

Band

Martin Sexton, Kent Olsen (trommer)

Billetpriser

250 kr. (+10 kr. i billetgebyr) Koncerten er GRATIS for Husets Teaters årskortholdere, der også kan få ledsagerrabat. Bemærk der er et begrænset antal billetter til årskortholdere.

“The real thing, people.” – Billboard

Den amerikanske singer-songwriter Martin Sexton vender tilbage til Husets Teater, for at give en eksklusiv, akustisk koncert med plads til 70 publikummer.

Som en succesfuld og anerkendt stjerne i hjemlandet, er han stadig et ubeskrevet blad i Danmark og resten af norden. Martin Sexton turnerer med sit niende studiealbum MIXTAPE OF THE OPEN ROAD, som bl.a. modtog denne udtalelse i Magasinet Rollingstone: “Outstanding taste in songwriting as well as a soul-marinated voice.

Fra delstaten New York og som den tiende af 12 børn, fik Sexton sin musikalske begyndelse ved at synge i gaderne og metroerne i Boston i starten af 90’erne. Nu mange år senere er han stadig ligeså uafhængig, men headliner legendariske spillesteder som The Fillmore og Carnegie Hall, og har været med til at påvirke en generation af moderne amerikanske artister. Bl.a. har verdensstjernen John Mayer udnævnt Sexton som en af hans yndlingsartister. Se dette fine klip, hvor de to optræder sammen med Sextons sang.

Martin Sextons sange har optrådt i tv-serier som Scrubs, Parenthood, Masters of Sex samt i flere film, men det er hans levende liveshows, ærlige tekster og Gudsbenådede smørstemme, der får hans fans til at komme tilbage efter mere.

Gå ikke glip af denne mulighed for at se en stor amerikansk stjerne i øjnene i Husets Teaters hyggelige, røde sal.

Martin Sexton er hentet til Danmark af producer/trommeslager Kent Olsen, der denne aften også danner Sextons backing band.