
Home Made Climate Conference
26 — 30 okt. 2021
En del af Toasters Husspektakel
Medvirkende
Beatrice Fleischlin, Andreas Liebmann, Nicolas Galeazzi
Koncept
GASTSTUBE°
Lyddesigner
Martin Gantenbein
Producent
TOASTER
Co-produktion
Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning
Billetpris
150 kr. (+10 kr. i billetgebyr)
Varighed
2 timer og 30 minutter, uden pause
OBS!
Forestillingen spiller IKKE på Husets Teater, men på FAB LAB - Værkstedshallerne, Julius Andersens Vej 1, 2450 KBH SV
Den kuraterede gæstespilsscene TOASTER markerer sin åbning på Husets Teater med et brag. Fra d. 25. oktober og tre uger frem flytter 4 huskompagnier ind på teatret og skaber en udviklende minifestival under navnet HUSSPEKTAKEL. Home Made Climate Conference er et internationalt gæstespil af kompagniet GASTSTUBE°(CH/BE/DK).
Med Home Made Climate Conference skaber GASTSTUBE° et performativt forum, der skal gøre klimakrisen håndgribelig. Hvad stiller man op som enkeltperson over for den globale udfordring? Hvordan vækker vi det kollektive og konstruktive raseri? Hvordan finder vi den nødvendige lyst til at gøre noget ved problemerne?
Klimakrisen beder os til syvende og sidst om at genopfinde vores liv, økonomier og værdier. Er det muligt at finde nogen som helst mening eller endda glæde heri? GASTSTUBE° udvikler kunstneriske teknikker til hjemmebrug. Kan vi radikalt omdanne vores forhold til tingene? Hvad ville dette betyde politisk, poetisk og helt lavpraktisk?
Kollektivet GASTSTUBE°, som udgøres af Beatrice Fleischlin, Nicolas Galeazzi og Andreas Liebmann, udforsker de skrøbelige muligheder for eksistens i kapitalismens ruiner og udtænker praksisser til kollektiv overlevelse. GASTSTUBE° deler ud af deres undersøgelser og erfaringer gennem performances, workshops og andre fælles oplevelser. Deres projekter er invitationer til et fælles design af andre fremtider.
Støttet af

