Det Frie Felts Festival

1 — 5 nov. 2022

Præsenteres i et samarbejde mellem Det Frie Felts Festival og Toaster.

Det Frie Felts Festival 2022-23 har som formål at præsentere forskellige scenekunstneriske formater, genrer og udtryksformer samt skabe synlighed omkring kunstnere og deres værker fra Det Frie Felt og at vise det nationale såvel som internationale potentiale i værkerne. Her præsenteres yngre såvel som erfarne kunstnere med forskellige baggrunde, referencer, fagligheder og med eksperimenterende udtryksformer. De har fx baggrund i koreografi, fysisk teater, scenekunstnerisk tekst, performancekunst, lydkunst og billedkunst. Det Frie Felt refererer her til produktionsforhold, dvs. at værkerne typisk er produceret i et ikkeinstitutionelt regi.

Programmet for festivalen er i år blevet tilrettelagt af et kuratorteam på tre personer, som har bestået af performer og skuespiller Marina Popovic (NO), kunstnerisk leder, kurator og performancekunstner Andreas Constantinou (DK/IE/CY/UK) og dramatiker og dramaturg Gritt Uldall-Jessen, der har valgt 11 produktioner blandt 52 indsendte forslag.

Det Frie Felts Festival blev afholdt første gang i 2014. Den har indtil videre været afholdt seks gange og har præsenteret over 70 værker fra Det Frie Felt. Denne syvende udgave af festivalen finder for første gang sted både i København og Aarhus. 

Festivalen præsenterer forestillingerne i samarbejde med TOASTER på Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning, samt på AFUK Scene i København. I Aarhus foregår festivalen på Bora Bora, Åbne Scene og Kedlen på Godsbanen. Ud over det samarbejder festivalen også med Udviklingsplatformen for Scenekunst i København og Performing Arts Platform i Aarhus.

LÆS MERE OG SE DET FULDE PROGRAM PÅ ALLE SPILLESTEDERNE

Program på Husets Teater

Tirsdag d. 1. november

  • Kl. 20.00: AMOR KÆRLIGHED LIEBE LOVE (Sort sal)

Torsdag d. 3. november

  • Kl. 20.00: Metamophosen (Sort sal)

Fredag d. 4. november

  • Kl. 18.00: Metamophosen (Sort sal)

Lørdag d. 5. november

  • Kl. 16.00: TOTAL INTERNATIONAL (LOKAL) #2 (Rød sal)
  • Kl. 20.00: Happy Vineyards (Sort sal)
  • Kl. 22.00: Fest (Underhuset)

AMOR KÆRLIGHED LIEBE LOVE

AMOR KÆRLIGHED LIEBE LOVE inviterer til en glitchy kitchy fest af en techno musical. En dekonstrueret rom-com, der befamler vores trang til at mestre kærligheden. Med mantraet nothing is universal fører de pubilkum gennem kærlighedens rå natur i en verden af augmented reality, klistrede klichéer, intimiderende intimitet, og dybtfølte kærlighedstirader. CuntsCollective fordyber sig i den eurocentriske og amerikansk påvirkede romantiserede opfattelse af kærlighed. Den stiller skarpt på de sociale normer, kønsroller og strukturer som udgør den opskrift på kærlighed, vi kender fra vestlig populærkultur.

SE MERE & BESTIL BILLETTER

METAMORPHOSEN

En provokerende musikdramatisk forestilling, hvor det er muligt at opleve en sopran, en dukkefører, en realistisk dukke i menneskestørrelse og en live musiker i et poetisk, sensuelt og krigshærget univers. Richard Strauss’ klagesang om Anden Verdenskrig, Metamorphosen, forbinder denne nutidige operette – tematisk og musikalsk – med det forgangne århundredes rædsler. Med dristige nye kompositioner for sopran og dukkefører opføres det omfattende stykke live, i drømmetid, på det sjældne, tidlige elektroniske instrument Ondes Martenot, et unikt “syngende” keyboard udviklet af franskmanden Maurice Martenot i 1928.

SE MERE & BESTIL BILLETTER

TOTAL INTERNATIONAL (LOKAL) #2

I værket TOTAL INTERNATIONAL (LOKAL) #2 inviterer den schweiziske scenekunstner Andreas Liebmann og performer Boaz Barkan publikum ind i et hjemligt rum med cello, skateboard, gamle LP-plader og en rejsegrammofon. De to performere stiller spørgsmål til, hvordan de som internationale kunstnere kan gøre op med den kolonialistiske forestilling om at indtage hele verden via flyrejser og digital kommunikation. Men rejser er også lig med fantasi. Publikum inviteres derfor til at skrive et brev i hånden. Brevskrivning er langsom kommunikation, der ikke belaster klimaet som den digitale. Værket gør aktuelle spørgsmål midt i en klimakrise nærværende på en poetisk og uhøjtidelig måde. De to performere spørger bl.a.: Hvordan kan man kommunikere med folk rundt om i verden ved hjælp af fantasien? Og hvordan kan man opleve et sted langt væk uden at være der? Her kommer kunsten i spil til at pege på og udfolde alternativer.

SE MERE & BESTIL BILLETTER

 

HAPPY VINEYARDS

Happy Vineyards tager afsæt i Carl Zuckmayer’s “Der Fröhliche Weinberg” (1925); en festlig høj-romantisk tid på vingårdene i de tyske alper, heteronormative kærlighedsintriger, der udspiller sig blandt halmballer og klirrende vinglas. Det blev en bestseller i sin tid – ligesom “Mein Kampf” (også 1925) af Adolf Hitler. Covid lukker grænserne for deres med-performere Ragni og Gregers, så nu er Jakob og Simon alene på scenen og begynder at skabe stereotypiske billeder på samvær, nationalisme, grænser og højreekstremisme gennem bl.a. kontemporær dans, pyjamas party og en Robbie Williams-sang.

SE MERE & BESTIL BILLETTER