På Husets Teater glæder vi os til at invitere publikum ind i teatret!

Vi opfordrer alle vores besøgende til at downloade og anvende smittestop-appen, der kan downloades på både App Store og Google Play. For mere info besøg smittestop.dk.

 

Du kan herunder se hvilke tiltag, der er indført på teatret:

 

Hvad kan jeg forvente, når jeg ankommer til Husets Teater?

  • Vores billetkontor og bar er indtil januar 2021 rykket ud i en stor blå container foran teatret. Her sidder vores søde personale klar til at tage imod og servicere dig, inden forestillingen går i gang.
  • Dørene ind til teatersalen åbnes 30 minutter før forestillingen går i gang. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, så vi undgår for meget kø ind til salen.
  • Vi stiller håndsprit til rådighed for vores publikum (og personale) både ved indgange, toiletter og andre relevante steder på teatret.

 

Hvordan bliver der gjort rent?

  • Husets Teater ønsker altid at fremstå rent og rengjort for vores publikum. Vi rengør derfor overflader, toiletter mm. inden og under hver forestilling. På den måde kan du trygt bruge vores faciliteter, når du er på besøg.

 

Hvad gør personalet?

  • Samtlige af teatrets ansatte vil få en grundig instruktion i forsvarlig omgang med kollegaer og publikum. Det vil også blive indskærpet, at personale og medvirkende i forestillingerne med selv de svageste symptomer på COVID-19 ikke må møde op på arbejde. Derudover bliver det faste personale testet for COVID-19 regelmæssigt i hele sæsonen.

 

Hvad sker der, hvis en forestilling aflyses?

  • Hvis det mod alle forventninger skulle ske, at vi må aflyse forestillinger, vil publikummer med billet kunne få pengene retur.

 

Hvad skal du gøre, hvis du har billet til en forestilling, men får symptomer på COVID-19?

  • Du skal ikke møde op i teatret, hvis du udviser symptomer på COVID-19. Kontakt venligst billet@husetsteater.dk inden forestillingen, og så vil vi glædeligt være behjælpelige med refundering eller ombytning af din billet.