Bæredygtighedspolitik
På Husets Teater tror vi på, at vi sammen har et ansvar for at bidrage til den nødvendige forandring i verden og at det kræver at vi arbejder aktivt for bæredygtighed på flere parametre.
Vi arbejder for at bruge kunsten som forandringskraft i samfundet. Hvis vi ikke tager ansvar, vil det få store konsekvenser.
Vi forholder os derfor til alle dele af ESG-retningslinjerne og benytter Theatre Green Book som guide og redskab i vores daglige arbejde.
Vi arbejder med et øget fokus på at blive en bæredygtig arbejdsplads – både menneskeligt og miljømæssigt.
Vi arbejder løbende på nedsættelse af teatrets CO2 forbrug.
Vi understøtter kompetenceudvikling ved hjælp af kurser, uddannelse, vidensdeling og netværk.
Vi er funderet på principper om ligeværd og lige rettigheder for alle.
Vores adfærdskodeks beskriver vores værdier og hjælper os i det daglige arbejde med at leve op til vores værdier. Dette kodeks deles med alle freelancere og eksterne samarbejdspartnere og er tilgængelig på teatrets hjemmeside.
Adfærdskodeks
Dette adfærdskodeks er udarbejdet ud fra ESG retningslinjer:
Environment (miljø):
På Husets Teater tager alle et stort ansvar for bæredygtig produktion og drift. Vi er opmærksomme på spild, brug af certificerede materialer, upcycling og cirkularitet.
Vi forholder os aktivt til vores drift og hvilke ændringer, der kan gøres løbende for at sikre den mindst CO2-udledende drift.
Vi følger Theatre Green Books retningslinjer og benytter værktøjer som Tech Tree og grønne produktionsregnskaber i arbejdet med nedsættelse af CO2 i hhv. drift og produktion. Der udarbejdes klimarapporter efter hver endt produktion samt årligt på driften.
Frem mod 2030 arbejder vi med Theatre Green Books niveauer for bæredygtighed og bestræber os på at nå ”advanced” og dermed tænke 100% cirkulært i teatrets drift og produktioner.
Social (arbejdsmiljø):
På Husets Teater har vi fokus på en arbejdsplads, der er inkluderende og arbejder for lige rettigheder og retfærdig behandling af alle. Vi efterstræber at alle medarbejdere føler sig trygge i deres arbejdsopgaver og har de nødvendige kompetencer og hjælpemidler til rådighed for at kunne navigere i og udvikle en divers arbejdsplads.
Vi benytter redskaber som grundig introduktion til arbejdet, MUS-samtaler, 1 til 1 samtaler for fastansatte.
Vi har en personalehåndbog som opdateres løbende, retningslinjer for et godt psykisk arbejdsmiljø samt følger gældende lovgivning om whistleblower ordninger.
Der udarbejdes procesdesigns for alle produktioner med henblik på et bæredygtigt arbejdsliv og gode processer og alle produktioner afsluttes med en evaluering.
Der finder en årlig arbejdsmiljødrøftelse og udarbejdelse af APV sted, med henblik på at rette blikket på alle dele af arbejdsmiljøet.
Governance/styring (hvordan kontrolleres og ledes teatret, gennemsigtighed, ansvarlighed):
Husets Teater har nul-tolerance overfor magtmisbrug, korruption eller bestikkelse. Teatret støtter op om og respekterer international lov om menneskerettigheder.
Alle samarbejdspartnere forventes at arbejde etisk og ansvarligt i henhold til gældende lovgivning samt at forholde sig til og handle ud fra teatrets adfærdskodeks.
Vi ser opmærksomhed, løbende samtaler, målinger og dokumentation samt vidensdeling på tværs af branchen som redskaber til forandring indenfor arbejdet med ESG.