14.04.12-16.05.12
GUD TALER UD
En søns portræt af sin far
Baseret på Jens Blendstrups roman

Med: Mads Wille
Musiker og komponist: Bebe Risenfors
Forfatter: Jens Blendstrup
Forlag: Rosinante&Co
Manuskript og iscenesættelse: Simon K. Boberg
Scenografi: Edward Lloyd Pierce
Lysdesign og afvikling: Mads Vegas
Lyddesign: Jes Theede

SE BILLEDER          SE HELE GUD TALER UD PÅ SEEATRE.COM

”Gud vil have nye fliser i sin indkørsel. Han har lavet en aftale med en døv havearkitekt der hedder Leonard Snerr. Gud har lavet en såkaldt entreprise. Alle aftaler Gud laver er entrepriser”

Sådan begynder en af anekdoterne i Jens Blendstrups bog Gud taler ud, som er en af de senere års mest roste og læste danske romaner. Gennem fragmenterede erindringsscener maler bogen et vanvittigt og vemodigt portræt af forfatterens egen far, der konsekvent omtales som Gud. Med eneret på teaterudgaven af bogen og med inddragelse af hidtil upubliceret materiale præsenterede Husets Teater urpremieren på GUD TALER UD d. 14. april 2012.

Gud var psykiatrisk overlæge. Han havde flair for alkohol og tossede venner, og han havde sin helt egen excentriske tilgang til omverdenen. Med stor humor fortæller bogen historien om Gud, fra han slår sig ned på Blåmunkevej i Risskov med sin svenske kone, hunden Schenko og sine tre sønner, til Gud dør af kræft 25 år senere. Og det var her teaterforestillingen begyndte på en sjappet tirsdag, hvor sønnerne er samlet i en kælder på Amager for at mindes Gud. Herfra fortæller den yngste søn bagud i et fabulerende scenisk og musikalsk univers, der genskaber barndomshjemmets kaos med alt, hvad det måtte indebære af komiske, absurde og tragiske situationer med Gud som far, patriark og menneske på godt og ondt.

I den krævende rolle som fortæller og yngste søn – der indimellem ligner Gud til forveksling – kunne man opleve skuespiller Mads Wille. Desuden medvirkede den svenske multi-instrumentalist Bebe Risenfors, som havde komponeret et musikalsk forløb direkte til forestillingen, og spillede det live på scenen. Simon K. Boberg havde instrueret, og Reumertvinder Edward Lloyd Pierce, skabte scenografien.

Ud over opfyldelsen af en gammel drøm om at genskabe netop denne bog som teater, markerede GUD TALER UD samtidig Mads Wille og Simon K. Bobergs 10-års jubilæum som teaterledere. I 2002 stiftede de PLAN-B, som de på bare seks år gjorde til én af Københavns førende uafhængige scener. I 2008 overtog de så i fællesskab den kunstneriske ledelse af Husets Teater, hvor de afsluttede deres fjerde succesrige sæson med GUD TALER UD.

PRESSEN SKREV:

******
"Verden set gennem nossehullet i Guds gamle pyjamas: Mads Wille brillerer som Gud, en alkoholiseret førtidspensionist med propeller-hænder, i Husets Teaters nye opsætning af Jens Blendstrups roman Gud taler ud. Det er foruroligende og ubegribeligt morsomt. Når Mads Wille fuldstændigt stjæler billedet i den halvanden time, forestillingen varer, er det ikke fordi, han er den eneste skuespiller på scenen, men fordi han ganske enkelt er blændende i rollen som sønnen, der iført Guds hjemmejakke fremmaner sin barndoms tyran, den dæmoniske og fordrukne far, kaldet Gud. Wille leverer en række brilliante skift mellem sønnen, faren, den underkuede mor, drukvennerne og endda Guds gamle hund. Det foregår fuldstændigt glidende, så man aldrig er i tvivl om, hvem der er hvem - på trods af det spraglede persongalleri -, og Wille præsterer dem med stor indlevelse og et uanet antal forskellige ansigtsudtryk. Spyttende, med øjne der lover galskab, vold og uforudsigelige humørskift, farer Wille omkring i hele salen, publikum inddrages som snapseflaskeholdere, og de mest uventede rekvisitter dukker op bag bardiske og gardiner, altimens Willes hår bliver tiltagende sindssygt. Den lillbitte scene er sparsomt udsmykket, men Edward Lloyd Pierces scenografi udnytter den til bravour. Et gardin bliver trukket lidt til side, og lyset bagved tjener både til en tømmermandsfremkaldt korsfæstelse, som badekar og til at fremmane ildevarslende tordenvejr. Eneste anden på scenen er den svenske musiker Bebe Risenfors, der tavst underfundigt føjer galningens humør med alt fra nazi-marcher til Brorson-salmer, og fx ledsager Guds klaustrofobiske ophold i den svenske dragkiste med dystre pianoakkorder. Men han inddrages også direkte, når Gud mangler en at drikke sin Arnbitter med, eller når de spiller og synger sammen. Indrømmet: Simon K. Boberg har haft et noget nært genialt materiale at arbejde med: Blendstrups nådesløst udleverende og alligevel traurigt-kærlige portræt af Gud er gribende, og han har en formidabel evne til at smede uventede ord sammen til sætninger, der får folk til at grynte af grin. Heldigvis har Boberg valgt at holde sig tæt op af romanens ordlyd, så vi kan svælge i sætninger som “...Guds farligste dage, dengang han pludselig kunne fare op og være nænson”, “han er et nobelt menneske, der har en kat, der vinder priser” og “så har her jo boet psykosomatiske væsner før os”. Gud holder sin familie kuet i et uberegnelighedens terrorregime, men selvom setuppet er sørgeligt, er forestillingen forfærdeligt morsom. Det er også derfor, tiden ikke falder lang under Willes imponerende, rablende, 90 minutters lange maraton af en vanvidsmonolog. Gud taler ud markerer Mads Wille og Simon K. Bobergs 10-års jubilæum som teaterledere, og med denne forestilling har de virkeligt fortjent at læne sig tilbage og nyde succeen. Det er så uforskammet godt og bliver helt sikkert en af årets største teateroplevelser"
Julie M. Callesen, Kultunaut

*****
"Gud er fra Risskov. Han er overlæge i psykiatri, noget af en levemand og far til tre sønner, som efter Guds død (Gud dør af kræft) mødes i en kælder på Amager for at mindes ham. Sådan er det i hvert fald på Husets Teater i øjeblikket, i forestillingen GUD TALER UD, baseret på Jens Blendstrups roman af samme navn. Far omtales konsekvent som Gud i den halvanden time, forestillingen varer. (...) I løbet af forestillingen tegnes et portræt af denne Gud, denne far med et boblende humør, som dog hurtigt kan udvikle sig til galoperende galskab. (...) Gud har også følsomme sider. Som tiden går, og historierne bliver flere og flere, er denne mand, denne far, som drikker for meget og råber for meget og elsker for meget, også en mand som er følsom, som er angst og som kæmper mod mørket, når han går tur med sin hund om natten. Gud bliver langsomt mere og mere menneskelig. Forestillingen spilles ikke i Husets Teaters sædvanlige teatersal, men i det såkaldte “OverHuset”. Publikum bænkes ved små borde i det virkelig fine rum, som er lige dele forsamlingshus og brunt værtshus. Vi kan købe små whiskysjusser i baren i den ene ende, og i den anden sidder musikeren Bebe Risenfors og spiller klaver. Der er i det hele taget en bedaget 70′er-romantik over hele foretagendet, hvilket kun skal forstås som en stor ros. Nej, det er ikke Dan Turéll eller en anden gammel røver, der kommer ind af døren, men Guds søn, spillet fremragende af Mads Wille. Mads Wille er god til at balancere mellem galskab og følsomhed, far og søn. Han kan give den som storbycool storyteller, akkompagneret af Bebe Risenfors’ fantastiske enmandsband. Han kan også være spritstiv og dum at høre på, småberuset og filosofisk, ædruelig og følsom i mørket. (...) Jeg blev meget rørt af denne tour de force i relation mellem fædre og sønner. Hvad der starter i fascinerende galskab og absurde anekdoter fra et forstadsliv i Risskov udvikler sig til et rørende portræt af en far og tre sønner. De præcise og sårbare snapshot vækker en stor genkendelighed og denne anmelder fik våde øjne et par gange. (...) Jeg flød med og kom ind i en dejlig værtshusstemning og fik lyst til et par kolde hof. (...) Jeg havde en dejlig aften i teatret, og kan varmt anbefale forstadsromantikere og andre almene nostalgikere en tur til Husets Teater"
Niels Erling, anmelderiet.dk

♥♥♥♥
"Man forstår godt, hvorfor Jens Blendstrup blev forfatter. Om ikke andet så for at fortælle os andre om sin far. Sikke et menneske! Eller rettere sikke en Gud! Sådan må man nødvendigvis kalde en mand, der koger suppe på 6.000 bouillonterninger og får 30.000 kondomer kondomer leveret til døren af en ven ved navn Fyrsvampen. Skuespiller Mads Wille står alene på scenen sammen med musiker Bebe Risonfors i Husets Teaters fine opsætning af Blendstrups komiske perle fra 2004. Stemningen er uformel. Musikken jazzet og afslappet. Publikum sidder med en øl eller caffelatte ved bordene i Edward Lloyd Pierces scenografi, der virker som en kabaret. At mindes de døde er jo også en fest. For vi befinder os i virkeligheden i en kælder på Amager, hvor 'Guds sønner' er ved at gøre boet op efter faderen, 'Gud's død. Og snart er vi med den yngste søn, spillet af Wille, tilbage i barndomshjemmet i Risskov og livet med en far, der muligvis var genial, muligvis rablende gal. Historien fortælles i korte episoder, som alle starter med 'Gud'. Akkurat som i den kristne skabelsesberetning, hvor Gud skabte og gjorde ved. Her lægger han havefliser og pisser på rabarberne, drikker tæt og går på førtidspension. Det er morsomt spillet af Wille, der med sin drengede charme har godt fat om historiens naivistiske grundtone. (...) Det er hyleskægt. (...) Hans sampil med Bebe Risenfors er fornøjeligt og oplagt. Særligt i de musikalske numre, hvor Guds store skaberlyst tvinger Wille til at sætte sig til trommerne, imens Risenfors sætter el til guitaren. Da løfter taget sig på Husets Teater, så man et øjeblik kigger direkte op i himlen, som den må have set ud fra galeanstalten i Risskov"
"Samspillet mellem skuespilleren Mads Wille og musikeren Bebe Risenfors fungerer upåklageligt og får taget til at løfte sig på Husets Teater"
Kristian Husted, Politiken

****
"Vildt og voldsomt énmands-teater er blevet til en fornøjelig jubilæums-indsats i Husets Teater. Jubilæet er de to teaterlederes - Simon K. Boberg og Mads Wille - idet de nu sammen har drevet teater i ti år, først seks med PLAN-B i Huset i Københavns centrum, siden foreløbigt fire år i Husets Teater på Halmtorvet. Her står Mads Wille nu (omtrent) alene på scenen (...) i Jens Blendstrups romanfantasi fra 2004 om sin far. Det er ikke kedeligt! Faderen (...) Mads Wille har lært romanens mange ord i hovedsætninger, så han kan springe rundt i OverHuset, den smukke sal oven på den egentlige teatersal i bygningen på Halmtorvet, og levendegøre de enkelte fortællinger. Han udnytter kvikt den diagonale scenes røde løber mellem podiet i det ene hjørne og teknikpulten ved indgangen og hopper også op i vindueskarmene, og sammen med den svenske multimusiker Bebe Risenfors får han tilmed lagt musikalsk bund under ordene - og skabt sig, som han må gøre det med den tekst. For faderen har været en vilter størrelse med sære ideer om alt, også børneopdragelse. Forestillingen ligner temmelig meget en kabaret. Den river publikum med, og alt og alle smelter sammen i den stadig mere varme sal. Her er dramaet tæt og levende, uregerligt og underholdende. Bagefter kan man læser den spillede tekst i Husets Teaters program - en fornem idé til efterfølgelse, for den springske fortælling med de mange hovedsætninger lader sig glimrende genopleve, når tummelen i salen er overstået. Det er sprælsk det hele"
Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis

****
"En glad og kærlig rædselsberetning om en terrorist af en far, fordrukken og ustyrlig. (...) Vi er i Husets Teater, oven på, i den lille kabaretcene, der emmer af gammel plys og råhygge fra dengang teatret var restaurant for Kødbyens hesteprangere. Her får vi historien om forfatteren Jens Blendstrups far, nedfældet i en roman, og nu suget ud til en monolog med titlen ’Gud taler ud’. (...) Mads Wille er både faren og sønnen i sin omflakken i salen, hvor han har den lune multimusiker Bebe Risenfors ved piano, bas og trommer i et af hjørnerne til at varme op og følge og bære, når sønnen/faren med mellemrum får lyst til at give en sang eller lege med ved trommestikkerne. (...) Han spiller det ustyrlige faderlige væsen i en blanding af sønlig fortælling og faderlige klip, de sidste naturligvis kødet i forestillingen, for der ligger blandingen af komik og tragisk vanvid. Det ene øjeblik den kærligt ironiske distance, det næsten turene ud i farens kaotiske despoti og absurde jonglering med hus og hjem og familien, der går i dækning. (...) Mange påfund fra Simon K. Borberg, der har sat i scene. Det er Husets Teater med et særnummer – jeg overværede ’Gud’s raseren af det ydre Risskov sammen med et hold gymnasieelever fra Fåborg denne aften. Og de forholdt sig muntert forundret til Guds eskapader, lige fra sønnernes indespærring af ham i husets kiste, hvor han eksploderer i dybet med Kingo-salmen ’Her vil ties, her vil bies’, over hans raserianfald, da han opdager, at en eller anden har tilføjet ordet ’ko’ i slutningen af verslinjen ’En gang hvert hundrede år kan det ske, de smelter sammen til en’ fra hans yndlings digt ’Der er to mænd i verden’. Tempoet er ellers højt, Mads Wille drengede charme bærer igennem. Teksten er trykt i programmet. En fast, fremragende ide på Husets Teater"
Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersdk.dk

"Galgenhumoristisk (...) Anderledes livskraft over Gud taler ud på Husets Teater. Jens Blendstrups roman om en alkoholiseret far er blevet forvandlet til teater af instruktøren Simon K. Boberg. Her står alle ydmygelserne i familien lige så skarpt, som hvis man selv havde grebet ungerne og låst dem inde, så deres far ikke kunne komme i nærheden af dem med sine løsthængende arme … Sådan som Mads Wille spiller drengen, der stirrer i vantro og frygt op mod sin far, bliver alle i familien lyslevende. Her behøves ingen samfundsanalyser. Her sættes virkeligheden på scenen, så den sanses direkte. Tilsat Bebe Risenfors’ musik som følelseskommentar"
Anne Middelboe Christensen, Information