01.03.10 - 13.03.10
EN SMULE STILHED FØR STORMEN
Repremiere på Reumertnomineret komediesucces
Med:
Paul Hüttel,
Thomas Mørk og
Mads Wille Manuskript:
Theresia Walser Iscenesættelse:
Christoffer Berdal Scenografi:
Nina Flagstad Oversættelse:
Gitte Niemann og
Simon K. Boberg Hvad skal vi egentlig med teatret? Er det for gammeldags et medie til vores flimrende virkelighed, eller er det dér, den sande kunst og menneskets sande natur folder sig ud? Og kan man le ad Hitler?
Spørgsmålene presser sig på i EN SMULE STILHED FØR STORMEN, der i efteråret 2008 åbnede Simon K. Boberg og Mads Willes første sæson som chefer på Husets Teater. Mere end 3.000 publikummer flokkedes om forestillingen, som siden blev nomineret til Årets Reumert. Pressen skrev bl.a.:
***** ”
Meget morsomt og vanvittig velspillet. Forrygende underholdning”
24 Timer ”
Skarptslebent, skægt og uhyre velspillet. Ualmindelig raffineret og vittig forestilling"
Politiken
”
Stimulerende for alle med interesse for teater. Og så er det først og fremmest morsomt”
Berlingske Tidende "
Fantastisk teater - utrolig elegant teater. Det er den slags teater, man har lyst til at se igen"
Smagsdommerne "
Skuespilkunst og kunstskuespil på højeste plan"
Weekendavisen "
Intellektuelt, internationalt og interessant”
Information "
Særdeles underholdende og begavet"
Jyllands-Posten I marts 2010 kunne man se eller gense den debatskabende komediesucces om tre selvoptagede stjerneskuespillere fra hver sin generation, der skal diskutere teater, kunst og virkelighed foran et livepublikum. Mens de sidder på scenen og venter på publikum, går diskussionen imidlertid allerede i gang, og udvikler sig snart til et nådesløst opgør imellem de tre engagerede og kompromisløse mænd.
Med sin blanding af spiddende kritik, knivskarp satire og absurd situationskomik er EN SMULE STILHED FØR STORMEN en vaskeægte moderne klassiker, der tager teatret i kraven og giver det en ordentlig én over nakken – både som kunstart og branche. Teksten er skrevet af den nu 42-årige Theresia Walser, der er en af Tysklands mest interessante og produktive yngre dramatikere. Hendes nyeste stykke,
Herrenbestatter, opføres lige nu på Nationaltheater Mannheim, hvor også EN SMULE STILHED FØR STORMEN havde urpremiere i 2007. Ved repremieren på Husets Teater blev de tre kamplystne herrer igen spillet af Paul Hüttel som agtværdig nestor, Thomas Mørk som kamplysten midtermand, og Mads Wille som oprørsk benjamin i Christoffer Berdals instruktion og Nina Flagstads scenografi. Genopsætningen på Husets Teater var desuden startskuddet til en danmarksturné, som i samarbejde med COMEDIETEATRET skal rundt til mere end 20 steder over hele landet. Se turnéplan på
www.comedieteatret.dk