20.09.08 - 01.11.08
EN SMULE STILHED FØR STORMEN 
Danmarkspremiere på debatskabende
tysk dramatik

Med: Paul Hüttel, Thomas Mørk og Mads Wille
Manuskript: Theresia Walser
Iscenesættelse: Christoffer Berdal
Scenografi: Nina Flagstad
Oversættelse: Gitte Niemann og Simon K. Boberg
Hvad skal vi egentlig med teatret? Er det for gammeldags et medie til vores flimrende virkelighed, eller er det dér, den sande kunst og menneskets sande natur folder sig ud?

Spørgsmålene presser sig på i EN SMULE STILHED FØR STORMEN, der åbnede Simon K. Boberg og Mads Willes første sæson som chefer på Husets Teater. Det debatskabende stykke er skrevet af en af Tysklands mest interessante yngre dramatikere, Theresia Walser, og havde under originaltitlen Ein Bisschen Ruhe vor dem Sturm urpremiere på Nationaltheater Mannheim i oktober 2007. Som de første hentede Boberg og Wille stykket til Danmark, hvor det havde danmarkspremiere på Husets Teater i perioden 20. september - 1. november 2008.

Tre selvoptagede stjerneskuespillere fra hver sin generation sidder på en scene, hvor de skal diskutere teater, kunst og virkelighed foran et livepublikum. Mens de venter på, at publikum skal ankomme, går diskussionen imidlertid allerede i gang og udvikler sig snart til et nådesløst opgør imellem de tre engagerede og kompromisløse mænd.

Med sin blanding af spiddende kritik, knivskarp satire og absurd situationskomik er EN SMULE STILHED FØR STORMEN en vaskeægte moderne klassiker, der tager teatret i kraven og giver det en ordentlig én over nakken – både som kunstart og branche. I rollen som agtværdig nestor kunne man opleve Paul Hüttel, den kamplystne midtermand blev spillet af Thomas Mørk, mens halvdelen af Husets Teaters chefduo, Mads Wille, trådte i karakter som oprørsk benjamin. Dansk teaters klassikerekspert, Christoffer Berdal, stod for iscenesættelsen, og Nina Flagstad skabte scenografien.

EN SMULE STILHED FØR STORMEN blev nomineret til en Reumert 2009, og 1.-13. marts 2010 kan man se eller gense komediesuccesen på Husets Teater før holdet drager på en længere danmarksturné.

PRESSEN SKREV:
*****
”Den nye ledelse på Husets Teater kickstarter sæsonen med et kulturelt dyneløft i det tyske stykke ’En smule stilhed før stormen’. (...) Det er meget morsomt og vanvittig velspillet teater, der viser at op mod halvanden times snak (også) kan være forrygende underholdning”
David Birch, 24 Timer

"Det er fantastisk teater - utrolig elegant teater. (...) Det er den slags teater, man får lyst til at se igen. (...) En flot perle af en forestilling. (...) Obligatorisk læsepensum"
Smagsdommerne

"Den tyske dramatiker Theresia Walser har med En smule stilhed før stormen grillet tre teaterfrikadeller noget så grueligt og grinagtigt. (...) Thomas Mørk i midten som falsk forsoner mellem Paul Hüttels selvbevidste patriark og Mads Willes kantede himmelstormer. (...) Theresia Walser er virkelig en formidabel insider, hun kender den metier, hun skildrer så blændende kyndigt og karikeret, at vi alle bliver skuespillere for vorherre ved at overvære dette festfyrværkeri. (...) Det er skuespilkunst og et kunstskuespil på højeste plan, en pragtfuld måde at åbne Husets Teater på under Simon K. Bobergs og Mads Wille nye lederskab, at hele skuespillet er trykt i programmet er en virkelig Geschenck!"
Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen

”Fremragende iscenesættelse. (...) Den opsigtsvækkende tekst er skrevet af den 40-årige, tyske dramatiker Theresia Walser. Og teksten handler egentlig om, at den ikke handler om noget – hvorfor den akkurat kommer til at handle om det hele. Om det vigtige i hvert fald. (...) Theresia Walser dyrker den varierede gentagelse. Og hendes sprog balancerer ubesværet mellem dagligdags ligegyldigheder og poetiske sandheder, på én gang hundesvært at forstå og tilgængeligt for alle. Elitært og dog mere mainstream end mainstream – og vildt morsomt at høre. Det er denne essens som oversætterne Gitte Niemann og Simon K. Boberg så ligetil har genskrevet på dansk. Og det er denne kerne i teksten, som instruktør Christoffer Berdal giver videre til tilskueren med største selvfølgelighed og bredeste humor. Alt er i rette proportion i denne forestilling. Alt sker med rette timing på disse 80 koncise minutter. Rasende morsomt og dybt tragisk i samme håndbevægelse. (...) Millimeters præcision i denne begavede iscenesættelse. (...) Scenografen Nina Flagstad har skabt et scoop af et ingenmandsland. (...) Hvad der sker i stykket? Åh, ikke noget særligt. Mere er ikke nødvendigt, hverken for Walser eller Berdal eller de tre fænomenale spillere. Paul Hüttel viser stjernespillerens narcissistiske behov for spotlyset, og han kuer sine yngre medspillere alene med sine vokalers åbenhed – ulideligt elegant. Mads Wille spiller kronraget youngster med uro i lårmusklerne og dirren i konsonanterne. Han er fysisk indestængt, som om han ville være i stand til at omstyrte hele det røde bur og hele scenen, hvis han gik ud af magttrekanten med de to andre. Men det gør han altså ikke. For Thomas Mørk sidder med hån bag brilleglassene og strategiske løgne – diplomatisk ad helvede til og farlig som en diktator på teambuildingkursus. (...) Husets Teaters nye direktører, Mads Wille og Simon K. Boberg, lægger således ud på flotteste facon: Intellektuelt, internationalt og interessant. Lad der blive billetstorm om denne smule stilhed!”
Anne Middelboe Christensen, Information

♥♥♥♥
”Det nye direktørpar på Husets Teater åbner med at skarptslebent, skægt og uhyre velspillet stykke teater-teater. (...) En ultrapræcis Paul Hüttel. (...) En god lang-luntet Thomas Mørk. (...) Det er en ualmindelig raffineret og vittig lille forestilling, som det nye direktørpar på Husets Teater, Mads Wille og Simon K. Boberg, åbner med sat i scene af Christoffer Berdal med lige stor sans for ordspillets perfidi som for pausens lakuner. Teksten af den unge tyske dramatiker Theresia Walser er en træfsikker diskussion af teatrets rolle i dag. Men tro ikke, at det kun handler om teater. Teksten rækker ud efter det rollespil, som alle i dag excellerer i, mens vi sidder og taler og taler som opvarmning til det store talkshow, der aldrig bliver til noget. Det er det, man kalder ’Livet’ "
Monna Dithmer, Politiken

****
”Husets Teater åbner med vittig diskussion af teatrets rolle. (...) En vittig og begavet kulturkampsdiskussion om alt det, teatret brydes med. (...) ”Jeg behøver ikke publikum”, hvæser Paul Hüttels distingverede, herligt givne, gamle teaterkrukke. Godt bakket op af Thomas Mørk, morsom som den ironiske mand i midten, og af Mads Wille som brushovedet, som snart får talt sig op i Christoffer Berdals omhyggelige instruktion. En debat for feinschmeckere, men stimulerende for alle med interesse for det teater, som elsker at stirre selvforelsket på sig selv i spejlet. Her slår det bare flere skønne sprækker end vanligt. Og så er det først og fremmest morsomt"
Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende

****
”Vittig tysk komedie om rebeller og teaterfrikadeller. (...) Teatret fortjener, at man tager det alvorligt, debatterer det, leger med det. Hvilket Husets Teaters nye ledelse så gør i en fornøjelig, tyskskrevet diskussionskomedie mellem tre skuespillere. Elegante Paul Hüttel som stjernen med de krukkede manerer, oparbejdet gennem et langt liv og derfor morsomt indgroede. Modsætningen Mads Wille som den unge, vilde skuespiller, der foretrækker det tyske dekonstruerede og tekst-demonterende regi-teater for det ”gammeldags” ordteater, hvor respekten for teksten – og for tilskuernes evne til selv at trække de nødvendige paralleller – er intakt. I midten Thomas Mørk som den selvsmagende midtbanemand, vammelt leflende for den aldrende stjerne. (...) Fornøjelige fem kvarter, vittigt turneret verbalteater, (...) særdeles underholdende og begavet gjort. Teater om teater”
Henrik Lyding, Jyllands-Posten

****
”Den nye ledelse på Husets Teater åbner selvironisk med et stykke om skuespilleres navlebeskuelse. Ret underholdende er det. Skarpt karikeret. Og sigende om skuespillernes forhold til deres metier. (...) Instruktøren Christoffer Berdal har haft sin fornøjelse af at lokke minimale reaktioner og attitudeskift ud af de tre: Uroen mellem dem, den paniske nervøsitet for at spille ud og røbe sig. Forsøgene på at bringe sig i position. (...) Paul Hüttel som den ældste, den klassiske hovedrollevante skuespiller, der er så blasert, at han dårligt værdiger den yngste af de tre, Mads Wille, et blik, men til gengæld bræger uhæmmet op om sin glorværdige fortid. Thomas Mørk, som forsøger sig med en nobelt tilbagetrukket, intellektuel fordybelse i et manuskript, samtidig med, at han er utilsløret mopset over den ældre kollegas pralerier. Og så altså den kejtede lidt fortabte unge skuespiller, der prøver at styre nervesystemet ved at få et sofabord mellem de tre til at stå lige. (...) Underfundigt underholdende stykke. Ganske lærerigt”
Gregers Dirckinck-Holmfeld

”Særdeles flotte skuespilpræstationer. Paul Hüttel, Thomas Mørk og Mads Wille fylder rollerne ud. Der er præcision i hver bevægelse, og en tone i hvert ord, som alligevel fanger tilskueren. Paul Hüttel kan gennem en håndbevægelse fortælle historier og male billeder på tilskuerens nethinde, men også Mads Wille gør lykke, især i samspil med et sofabord, der er i stykker. Med en nærmest ydmyg tilbageholdenhed sætter han sig selv i spil i forhold til de to andre. Det er skønt at følge hans udvikling gennem forestillingen. Thomas Mørk er som slesk skuespiller frydefuldt ubehagelig og klynkende”
Tania Rangstrup-Christensen, byenkalder.dk