GREENBOY
En superhelts bekendelser

Med: Mads Wille, Peder Holm Johansen, Mia Lerdam
Manuskript / iscenesættelse / scenografi: Simon K. Boberg / Edward Lloyd Pierce / Jeff Sugg
Dukkeskaber: Carl Press
Lysdesign: Mads Vegas
Lyddesign: Jes Theede
I starten af det nye år præsenterer vi en animationsforestilling for unge mellem 12 og 1000 år. I byens natteverden kæmper teenage-superhelten, Greenboy, en indædt kamp mod den grusomme Dr. Metropolis. Han møder en række eventyrlige skikkelser, bl.a. den mystiske Skyggen, Nattens Dronning og hendes underskønne datter. Livet som superhelt er spændende og hæsblæsende, men om dagen er Greenboy også bare en teenager, der er dødtræt af sine forældre, skolen, bumserne og alle de sure pligter. Mange år senere opsøger en reporter fænomenet og fortæller hans historie. Hvorfor smed Greenboy masken? Hvorfor opgav han kampen og blev voksen og desillusioneret? Og hvem ved, måske får vi en dag brug for Greenboy igen?
GREENBOY er skabt af holdet bag Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser og Non-Stop, der er samlet igen for at fortsætte udforskningen af egentligt teater kombineret med animationsteater. Bag manuskript, iscenesættelse og scenografi står Simon K. Boberg, Edward Lloyd Pierce (Reumertvinder 2010) og den New York-baserede videokunstner Jeff Sugg, og Carl Press skaber dukkerne. Forestillingen er en co-produktion med Krash Kompagni, der er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.
Spilleperiode: 29. januar - 26. februar 2011. Mandag-fredag kl. 20.00, lørdag kl. 17.00
Billetpriser: 120 kr./50 kr. for unge u. 25 år. Ved min. 6 unge u. 25 år: 35 kr. Bibilletten.dk for unge u. 18 år: 45 kr.
Billetbestilling: Teaterbilletter.dk el. billettlf. 33 25 13 76 (man-fre kl. 14-18)