UNDERVISNINGSMATERIALE

HUSETS TEATER OG TEATER NORDKRAFT PRÆSENTERER

DET BLÅ, BLÅ HAV

ET ROCK'N'ROLL-DRØMMESPIL

DANMARKSPREMIERE D. 15. SEPTEMBER

 

 
 

”Engang gik jeg til karate, engang hørte jeg musik, engang havde jeg søskende. Men nu drikker jeg”

 

Sådan udtaler hovedpersonen, Darko, sig indledningsvis om udviklingen i sit liv, og hermed slås tonen an for det fortabte univers, som handlingen foregår i, når Husets Teater åbner den nye teatersæson med danmarkspremieren på DET BLÅ, BLÅ HAV. Stykket er skrevet af den unge tyske dramatiker, Nis-Momme Stockmann, hvis prisbelønnede dramatik spilles overalt i Tyskland og er oversat til flere sprog. Forestillingen produceres i samarbejde med Teater Nordkraft fra Aalborg.
 

Handlingen:

DET BLÅ, BLÅ HAV skildrer råt og poetisk tre unge mennesker på samfundets bund, hvor overlevelse er en kamp, og virkeligheden er noget, man flygter fra. Engang havde hovedpersonen, Darko, et liv med familie, skole og fritidsinteresser, men nu centrerer hans verden sig om en trøstesløs betonghetto et sted i udkanten af byen, hvor dagene går med at drikke sig fra sans og samling sammen med vennen, Elle. Hver dag er én lang, tåget fest, som konstant begynder forfra, men når festen er på sit højeste, er smerten størst. Under et ubehjælpsomt selvmordsforsøg med en neglesaks og en tøjsnor møder Darko imidlertid den lokale narkoluder, Motte, og pludselig begynder han at føle noget. Midt i forliste drømme, moralsk forfald og dødelig stilstand, opstår der på én gang et håb og en længsel efter noget helt andet. Noget, der ligger på den anden side af bolighelvedets grå betongrænse: DET BLÅ, BLÅ HAV.

 

Det kunstneriske hold:

På scenen står tre talentfulde unge skuespillere: Morten Brovn, Mikkel Løvenholt Reenberg og Christine Gjerulff. Iscenesættelsen og det visuelle univers er lagt i hænderne på to lovende debutanter: instruktør Therese Willstedt og scenograf Nathalie Mellbye, som begge er nyuddannet fra Statens Teaterskole. I opsætningen af DET BLÅ, BLÅ HAV arbejder de med at skabe et særligt drømmespil-univers på baggrund af improvisationer over teksten indenfor et fysisk og visuelt teaterudtryk. I dette univers er lydsiden et vigtigt element, og derfor har vi dels inviteret sanger og musiker Martin Dahl (bedre kendt som Prins Nitram) til at skabe ny musik direkte til forestillingen, og dels vil man som publikum opleve en helt ny måde at integrere lyden i forestillingen på, idet der er placeret en højttaler ved hver eneste publikumsplads i salen.
 

Undervisningsmaterialets udformning:

Undervisningsmaterialet er inddelt i tre kapitler:

• Introduktion til dramatikeren og ny europæisk dramatik
• Instruktørens tanker omkring opsætningen 
• Unge og misbrug

 

Undervisningsmaterialet introducerer indledningsvis til dramatikeren, Nis-Momme Stockmann, og til instruktøren, Therese Willstedt, for at se på, hvad der kendetegner deres arbejde, og det univers som de hver især skaber – den ene på skrift og den anden på scenen.

 

Undervisningsmaterialets største fokus ligger imidlertid på unge og misbrug, som er et centralt tema i DET BLÅ, BLÅ HAV. Materialet undersøger, hvad det vil sige at være misbruger, hvordan man fysisk reagerer på rusmidler, og ser, via undersøgelser primært foretaget af Sundhedsstyrelsen, på, hvor stort et problem unges misbrug er i dagens Danmark. Slutteligt ses der på behandlingsmuligheder og på, hvor let anskaffelsen af stoffer er.

Formålet med denne del af undervisningsmaterialet er at skabe en dialog i undervisningen vedrørende unge og misbrug, og tilbyde et udgangspunkt for debatoplæg og diskussion i klasserne.

 

 

FORESTILLINGEN DET BLÅ, BLÅ HAV KAN OPLEVES

FOR KUN 35 KR. PR. BILLET!

 

Der er desuden mulighed for at bestille en samtale efter forestillingen med personer fra det kunstneriske hold efter nærmere aftale med Husets Teater.

 

Generelle oplysninger:

Spilleperiode: 15. september - 19. oktober 2012. Ma-fr kl. 20.00, lø kl. 17.00 på Husets Teater

Billetpriser: KUN 35 kr. v. min. 6 unge u. 25 år. Normalpris: 130 kr./60 kr. for unge

Billetbestilling: Køb og print billetterne selv på www.teaterbilletter.dk. Fra 3. september desuden reservering via Husets Teaters billettlf. 33 25 13 76 (uge 36: ma-fr kl. 11-15. Fra uge 37: ma-fr kl. 14-18)

Yderligere information: Kontakt venligst PR-chef Stine Bille Olander, stine@husetsteater.dk el. 33 22 77 07

 

KAPITEL 1: NIS-MOMME STOCKMANN - REPRÆSENTANT FOR NY TYSK DRAMATIK

Den tyske dramatiker, Nis-Momme Stockmann, har trods sin unge alder allerede flere prisvindende stykker bag sig, og han er en populær repræsentant for ny europæisk dramatik – både i og udenfor Tyskland.  Stockmanns dramatik diskuterer aktuelle samfundsrelaterede problemstillinger, akkurat som i DET BLÅ, BLÅ HAV, hvor unges misbrug står centralt. Dette kapitel fortæller kort om Stockmanns karriere og fokuserer herefter på vilkårene for ny europæisk dramatik. For hvor svært er det for nye dramatikere at få deres stykker opført? Hvad kendetegner den nye europæiske dramatik? Og hvad gør man for at udvikle ny dramatik?
 

Om Nis-Momme Stockmann:
Nis-Momme Stockmann er født i 1981 i Sydslesvig og debuterede i 2009 med stykket Der Mann der die Welt ass/Manden der åd verden.  Stockmann skriver både skuespil, radiodramatik, lyrik, prosa og essays.  Efter at have studeret tibetansk sprog og kultur i Hamburg, medievidenskab i Odense og arbejdet en periode som kok, begyndte han i 2008 at studere Szenisches Schrieben på Universität der Künste Berlin. I 2010 skrev han stykket Kein Schiff wird kommen til Staatstheater Stuttgart, hvis opsætning samme år blev præsenteret på Mülheim Theatertage og Berliner Theatertreffen samt produceret som hørespil af Radio Bremen. Siden sæson 2009-10 har Stockmann desuden været husdramatiker på Schauspiel Frankfurt, hvortil han har skrevet stykkerne Das blaue blaue Meer/Det blå, blå hav og Die Ängstlichen und die Brutalen (2010) samt Der Freund krank (2012). Af andre værker kan nævnes Inga und Lutz - Oder: Die potentielle Holistik eines Schnellkochtopfs im Kosmos des modernen Seins (Staatstheater Braunschweug, 2010), Expedition und Psychiatrie (Theater der Stadt Heidelberg, 2011) samt Tod und Wiederauferstehung der Welt meiner Eltern in mir, der får urpremiere på Staatstheater Hannover i efteråret 2012. Flere af Stockmanns stykker er oversat til fransk, engelsk, svensk, spansk og polsk, og han er flere gange blevet præmieret for sit bidrag til tysk teater – bl.a. blev han i 2010 hædret med Friedrich-Schiller-Gedächtnispreises og titlen som årets bedste unge dramatiker af Theater Heute, og i 2011 modtog han Friedrich-Hebbel-Preis som den første dramatiker nogensinde. Tidligere har han endvidere gjort sig bemærket med kortfilmen Ignorans, der vandt førsteprisen på Odense Internationale Film Festival i 2005.

 

Ny europæisk dramatik:
Nis-Momme Stockmanns stykker repræsenterer en gren af ny europæisk dramatik, som forsøger at finde et nyt og mere samfundsorienteret udtryk end man kender fra det klassiske teaters tekster som eksempelvis Schillers og Goethes dramatik. Tysk teater har i mange år netop centreret sig om nyfortolkninger af klassikere, hvor fokus har ligget på instruktørernes moderne iscenesættelser af de i forvejen kendte tekster. Interessen for ny dramatik er imidlertid vokset, og der er langsomt opstået en udvikling væk fra klassikerne, hvilket de mange teaterfestivaler for ny dramatik over hele Europa vidner om. Som eksempel kan nævnes Theatertreffen i Berlin og Heidelberger Stückemarkt samt Husets Teaters egen Festival For Ny Europæisk Dramatik, hvor formålet er at promovere nye dramatikeres værker.
På festivalerne har den nye dramatik en enestående chance for at blive set og hørt – forhåbentlig med det resultat, at de besøgende teaterchefer og -producenter vælger at opsætte dem på deres egne teatre.
Desuden er publikumsinteressen for dramatikerfestivalerne rundt omkring i Europa faktisk så stor, at de som regel er udsolgte. Festivalerne er dermed også vigtige for at fastholde og imødekomme publikums interesse for den nye europæiske dramatik, når teatrene opfører forestillingerne på egne scener nationalt såvel som internationalt.

Når stykker udveksles landene imellem, kan både form og indhold blive konfronteret med en anden social og kulturel kontekst, end stykket oprindeligt er skrevet i. Denne udveksling skaber ofte nye perspektiver på dramatikken og udfordrer til nye arbejdsmetoder på de enkelte teatre. Mange europæiske teatre fokuserer derfor på at opprioritere og styrke deres internationale netværk, hvilket bl.a. også er årsagen til, at dramatikerfestivalerne forsøger at præsentere flest mulige nationaliteter for på den måde at fremhæve mangfoldigheden indenfor ny dramatik. Festivalerne udgør dermed en platform, hvor instruktører, dramatikere, dramaturger, teaterchefer og forlæggere kan mødes, opleve og diskutere teater på tværs af landegrænser. Både festivaldeltagerne og ikke mindst publikum får et indblik i, hvordan teaterkulturen er i andre lande - til inspiration for alle!

 

Arbejdsspørgsmål til kapitel 1:

• Hvad kendetegner ny europæisk dramatik?
• Hvordan forholder I jer til klassikere kontra ny dramatik? Hvilke forestillinger kunne I godt tænke jer at se i teatret?
• Hvordan tror I, at vilkårene for ny dramatik ser ud i fremtiden?
• Hvad er dramatikerfestivalernes force? 

 

KAPITEL 2: UDDANNELSENS INDFLYDELSE PÅ INSTRUKTØRENS TEATERARBEJDE

 

Det er den nyuddannede instruktør fra Statens Teaterskole, Therese Willstedt, som står bag iscenesættelsen af DET BLÅ, BLÅ HAV. Hun er samtidig uddannet danser og koreograf i 2004, og dette kapitel fokuserer på, hvordan uddannelserne påvirker hendes arbejde som instruktør. Ville hun f.eks. gribe arbejdet anderledes an, hvis ikke at hun havde haft en uddannelse? Eller har uddannelsen været altafgørende i forhold til hendes professionelle tilgang til teaterarbejdet? Kapitlet undersøger samtidig, hvilken betydning det har at have en uddannelse. Er det overhovedet nødvendigt? Og hvad kan en uddannelse i så fald bidrage med? Hvordan føles det at arbejde som nyuddannet – hvilke fordele og ulemper er der?

 

Om Therese Willstedt:
Therese Willstedt er født i 1984 i Sverige og uddannet danser/ koreograf fra Balletakademien i Göteborg 2004 og sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i København 2012. Med fysisk visuelt teater, danseteater og forumteater som speciale, har hun gennem de seneste ti år bl.a. arbejdet som koreograf på Växjö Stadsteater, og instruktør-assistent på Stockholms Stadsteater og Drottningsholms Opera. Desuden har hun instrueret på Ystad Teater og Stockholms Stadsteater, inden hun i 2008 begyndte på Statens Teaterskole, hvor hun under sin uddannelse bl.a. har præsenteret iscenesættelser af Invasion! på Transformator på Aalborg Teater og en version af Jeanne d’Arc, som i 2011 medvirkede i festivalen Körber Studio Junge Regie på Thalia Theater i Hamburg. I 2009 skabte hun desuden forumteatret My Life in the Old City i Jerusalem i samarbejde med Olof Palme International Center, samt performancen/installationen It maybe Mayday i samarbejde med scenograf Nathalie Mellbye under Cop15 i København.

 

Kapitlet er udformet på baggrund af et interview med Therese Willstedt. Hendes svar sammenfatter konklusionerne på de spørgsmål, der stilles: 
 

Du er uddannet danser/koreograf tilbage i 2004 – hvorfor valgte du efterfølgende at tage en uddannelse som instruktør?

Jeg tror, at jeg altid har været sceneinstruktør inderst inde. Menneskelige relationer har altid optaget mig, og jeg kunne mærke, at jeg manglede at udforske disse relationer på andre måder end gennem dansen.  Samtidig ville jeg også gerne udforske mit eget syn på verden og formidle denne viden videre til andre. Derfor begyndte jeg at arbejde med teater og tage en uddannelse som instruktør.

 

Hvad er fordelene ved at have to uddannelser?

Der er lige så mange fordele, som der er ulemper. Nogle af fordelene er, at jeg har været igennem to læringsprocesser, som både har udfordret mine tanker og udviklet mig som person. Jeg har fået en masse viden, som jeg ikke kunne have opnået et andet sted, og en masse værktøjer som jeg har lært at bruge. Man kan så efterfølgende selv vælge hvilke af dem, som man ønsker at benytte i arbejdet, og da jeg har taget to uddannelser, har jeg derfor fået flere værktøjer at vælge imellem.

 

Hvordan supplerer de to uddannelser hinanden?

Når man arbejder med teater, så fortæller mau ofte historier om mennesker.  Og et menneske er ikke kun ord og tanker eller krop og handling. Et menneske er derimod enormt komplekst og rummer det hele, og her hjælper begge uddannelser mig i arbejdet: Gennem uddannelsen som danser og koreograf har jeg fået en dybere indsigt i kroppen og dets sprog, mens uddannelsen som sceneinstruktør har givet mig en mere analytisk tilgang til menneskets psyke.

 

Kunne du finde på at uddanne dig yderligere?

Helt sikkert! Jeg elsker at udfordre mig selv og at lære nye måder at tænke på. Jeg kommer helt sikkert til at tage nogle kurser, som kan udfordre mit syn på livet, men ellers tror jeg, at jeg vil holde mig til den viden, som jeg er i besiddelse af nu og afprøve de værktøjer, som begge uddannelser har givet mig. Derfor skifter jeg ikke faglig retning foreløbig.

  

På hvilken måde har uddannelserne inspireret dig i dit arbejde?

De har ofte tvunget mig ud i situationer, som jeg slet ikke har haft lyst til, men det har været godt, fordi jeg dermed er blevet udfordret og tvunget ud af mine vante rammer. Især min sidste uddannelse har hjulpet mig til at blive mere modig, så jeg tør at tage flere chancer i mit arbejde.

 

Tror du, at du ville have arbejdet på en anden måde/haft en anden stil, hvis ikke du havde taget de to uddannelser?

Både ja og nej. Hver erfaring jeg har fået gennem uddannelserne har påvirket mig, så selvfølelig har de præget min måde at arbejde på. Men jeg er stadig ”mig”, uanset hvad jeg har lært, og jeg tror, at det er dette ”mig”, som danner grundlaget for min arbejdsstil. Angående min måde at arbejde på vil jeg sige, at jeg i dag bruger mange af de værktøjer, jeg har fået fra begge uddannelser, så selvfølelig ville jeg have arbejdet på en anden måde, hvis jeg ikke havde taget dem.

 

Planlægger du arbejdet anderledes nu, hvor du ikke er underlagt skolernes forskellige krav?

Ja, nu arbejder jeg efter min egen agenda! Jeg forsøger at finde ud af, hvordan jeg arbejder bedst. Jeg synes, at man skal have det godt og nyde sit arbejde, så det er det mål, jeg efterstræber. Desuden skal jeg også finde min egen arbejdsmetode – en metode, der ikke ligner skolens. Så jeg skal finde ud af, hvordan jeg kombinerer mine uddannelser bedst muligt i arbejdet.

Har du lært noget som instruktør, som du ikke kunne have lært uden uddannelsen på Statens Teaterskole?

Jeg har lært, hvordan man samarbejder, og hvordan man som leder får det bedste frem hos sine medarbejdere.

 

Hvilke fordele har det at være nyuddannet sceneinstruktør?

Det føles som om, man har lov til at tage flere chancer, fordi man er ny, og man må godt mislykkes, så længe man er i gang med at undersøge og udforske teatret. Desuden er man ikke fastlåst i en ”comfort zone” endnu, og det er positivt, fordi det muliggør en videre udvikling i teaterarbejdet.

 

Hvilke ulemper er der ved at være nyuddannet?

Du arbejder nok mere end, hvad der egentlig er nødvendigt, fordi du endnu ikke har fundet ud af, hvor meget energi du skal lægge i arbejdets forskellige aspekter. Man mangler ro og føler et dagligt forventningspres, som man skal lære at håndtere, men hvis jeg skal være ærlig, så kommer det forventningspres først og fremmest fra dig selv.

 

Arbejdsspørgsmål til kapitel 2:

• Diskuter hvordan Therese Willstedt mener, at uddannelserne har hjulpet hende i teaterarbejdet?
• Synes I, at uddannelse er nødvendig? Og er det nødvendigt indenfor kreative fag som teater?
• Er det på arbejdsmarkedet en fordel at have flere uddannelser bag sig?
• Diskuter fordele og ulemper ved at være nyuddannet på arbejdsmarkedet.
• Hvilket teaterudtryk søger Therese Willstedt?
• Hvad motiverer hende i hendes arbejde?
• Hvordan tror I, man kan se hendes person, arbejdsmetode og stil i den færdige forestilling DET BLÅ, BLÅ HAV?

 

KAPITEL 3: UNGE OG MISBRUG

 

Dette kapitel tager udgangspunkt i det misbrugsmiljø, som personerne i DET BLÅ, BLÅ HAV befinder sig i for at belyse problemerne omkring unges misbrug af rusmidler (med fokus på alkohol og stoffer). For hvad vil det sige at have et misbrug? Hvordan påvirker det ens fysiske og psykiske tilstand? Hvor udbredt er misbrug blandt unge mennesker i dag? Hvordan forholder unge sig til rusmidler? Og hvilke behandlingsmuligheder findes der for misbrugere, som gerne vil hav

hjælp til at slippe sit misbrug?

 

I DET BLÅ, BLÅ HAV kæmper hovedpersonen, Darko, med et alkoholmisbrug der, sideløbende med et indholdsløst liv i en betonghetto, er med til at forme en trist hverdag for ham og hans venner, hvor alkoholen ofte er den eneste måde, de kommer igennem dagene på. Darko har mistet lysten til livet, og troen på forandring forsvinder gradvist for ham igennem stykket. Egentlig vil han bare helst væk fra sit nuværende miljø:

”Væk herfra hvor folk tror at stjerner kun er noget der findes i eventyr. Jeg vil bare væk herfra. Og glemme alting”

Kun i mødet med pigen Motte, oplever Darko et midlertidig frirum, hvor følelser og troen på livet på den anden side af betonghettoen pludselig er til stede:

”Jeg har fornemmelsen af at kunne overleve alt, alt. Det ender godt. Vi er gode. Vi kan helbrede verden. Der er en udvej. En smule håb. Det er ikke meget, det er ret lidt. Men det er ikke forbudt at håbe. Der kan ikke ske noget ved at håbe. Jeg føler, jeg har lov at håbe igen”

Men troen på et andet liv forsvinder hurtigt, og det lykkes ikke for Darko at komme væk. Han er håbløst fanget i sit misbrug og forsumper i druk:

”Løber fordi bebyggelsens facade og bagom ned til vaskekælderen. Med 5-6 flasker. Dybt, dybt ind i bebyggelsen. Blok g står helt tom. Dér går jeg ind. Langt ind. Byggestøv, skimmelsvamp. Gamle, rustne afløbsrør. Fyrrum der ikke er i brug. Snavs, lede, fugt.”

Darko forsøger enkelte gange at forstå, hvordan det hele er gået så galt for ham, og hvad meningen med livet er. Desværre finder Darko ingen svar, og håbløsheden overmander ham.
 

Hvad er et misbrug:
Begrebet misbrug dækker over et vedvarende skadeligt brug af psykoaktive stoffer som tobak, alkohol og stoffer. Psykoaktive stoffer ændrer ens sindstilstand, og misbruget udvikles over et stykke tid, hvor behovet for stofferne øges. Dette er årsagen til, at mange misbrugere udvikler afhængighed. Afhængigheden viser sig ved, at man får behov for større og større mængder af det pågældende psykoaktive stof. Misbrugere bliver dårlige, hvis de ikke får stoffet, og det udvikler sig oftest til en daglig kamp for at skaffe stoffer nok, også selvom mange allerede har indset, at det er skadeligt for dem. 

 

Hjernens reaktion på psykoaktive stoffer:
Men hvorfor er psykoaktive stoffer så farlige? Hvordan påvirker de hjernen? Og hvorfor reagerer kroppen så voldsomt ved indtagelse af dem?

 

Om narkotika:
Narkotika bruges som betegnelse for de psykoaktive stoffer, der er forbudte. Stofferne kan inddeles i tre kategorier:
- De der virker sløvende (hash, heroin)
- De der virker stimulerende (amfetamin, kokain, ecstasy, khat)
- De der giver hallucinationer (LSD, meskalin)
 

 Grunden til at de psykoaktive stoffer har så stor indflydelse på kroppen skyldes især deres påvirkning af hjernen. Hjernen styrer vores sanser, tanker, hukommelse, humør, følelser, bevægelser og handlinger. For at bevare kontrollen over alt dette, gør hjernen brug af kemiske signalstoffer, og det er her, problemet opstår, da rusmidler som alkohol og stoffer er bygget op på en måde, der ligner hjernens egne signalstoffer. Dette er årsagen til, at hjernen påvirkes gennem indtagelse af psykoaktive stoffer. Stofferne aktiverer nemlig det, der kaldes belønningssystemet, som er de områder i hjernen, der giver os oplevelsen af lyst og tilfredshed. Belønningssystemet er samtidig centralt for vores sociale adfærd, og oftest har folk, der har indtaget for mange psykoaktive stoffer derfor svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. Ved vedvarende brug af stoffer ændres belønningssystemet, og man begynder at ændre adfærd f.eks. ved at udvise aggressivitet. Det er i stoffernes påvirkning af belønningssystemet, at man finder forklaringen på, hvorfor man udvikler afhængighed. Den pågældende person får nemlig lyst til at gentage de handlinger, der føles tilfredsstillende, og misbruget vokser dag for dag, fordi kroppen hele tiden kræver flere og flere rusmidler for at opnå en tilfredsstillende virkning, som efterhånden udebliver jo flere rusmidler der indtages. I DET BLÅ, BLÅ HAV er Darkos misbrug så langt ude, at han ikke længere kan skelne dagene fra hinanden:

”Jeg er ikke ret god til at tænke. Jeg drikker. Jeg drikker mig lam. Jeg drikker så meget at min hjerne vender vrangen ud. Jeg drikker til jeg bliver forpustet og hakker i det. Jeg drikker så meget at dagene flyder sammen. Et kæmpestort, mørkegråt ocean af tid og rum. Og dér ligger jeg og svømmer rundt. Druk, druk, druk”

Misbruget styrer Darkos liv, og han kan ikke komme fri af det. Desuden er unge mennesker også mere udsatte for påvirkningen af rusmidler, idet hjernen først er fuldt udviklet i 20-årsalderen. Unges hjerner er derfor mere skrøbelige, hvilket medfører, at de bliver lettere påvirket og har sværere ved at styre rusen.

Aktuelle tal vedrørende alkohol- og stofmisbrug:
Men hvor galt står det egentlig til med unges alkohol- og stofmisbrug? Hvor meget er ubegrundede fordomme, og hvor meget er sandt? Dette afsnit fokuserer på misbrug af alkohol og stoffer på baggrund af en række statistikker og undersøgelser, som kan give en god fornemmelse af den aktuelle situation blandt unge og deres forhold til disse rusmidler. Først oplyses der nogle generelle tal for hvert af de to misbrug efterfulgt af diverse undersøgelsesresultater.
 

Generelle tal vedrørende alkoholmisbrug:

• I dag har ca. 140.000 danskere et skadeligt alkoholforbrug, som er behandlingskrævende.
• Det anbefales, at børn under 16 år ikke drikker alkohol, mens de unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke højst 5 genstande ved samme lejlighed.
• De seneste tal viser, at hver dansker over 14 år i snit drikker 11,1 liter ren alkohol om året.
• 24,3 % af danskere over 15 år drikker over lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse (7/14 genstande ugentligt for kvinder/mænd), mens 10,6 % af danskere over 15 år drikker over højrisikogrænsen (14/21 genstande ugentligt for kvinder/mænd).
• 122.000 børn vokser i dag op i en familie med alkoholproblemer.

 

Undersøgelser om unge og alkohol:
Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser af de 11-15 åriges livsstil er der påvist en stigning i antallet af skolebørn, der drikker. Der er tale om en stigning for begge køn i alle fem aldersgrupper, men det er især blandt de 14-15 årige piger, at stigningen er markant. Denne negative udvikling påvirker de unges trivsel, hæmmer hjernens udvikling og øger risikoen for at udvikle et alkoholproblem senere i livet. Undersøgelsen påviser samtidig, at forældrene har en afgørende betydning for deres børns alkoholvaner, da det oftest er dem, som er med til at forsyne børnene med alkohol. Situationen kompliceres yderligere, hvis forældrene selv kæmper med et alkoholmisbrug, som det er tilfældet med Darkos mor i DET BLÅ, BLÅ HAV. Darko fortæller:

”Somme tider kan jeg se hende stå og svaje oppe på altanen – min mor. Og så taler jeg med hende. Det går helt fint. Hun er så stenet og stiv af druk at en virkelig samtale nok ville lyde omtrent sådan her...”

Darko forklarer herefter, hvor umuligt det er at føre en samtale med sin mor, fordi misbruget har bevirket, at hun ikke længere kan forholde sig til den virkelige verden.Problemet med alkoholmisbruget blandt unge bliver ikke mindre af, at danskere i sammenligning med unge i andre europæiske lande drikker langt mere og hyppigere. Stigningen blandt de unges alkoholforbrug er især beklagelig, da man i perioden 2002-2006 oplevede en nedadgående tendens. Positivt er det imidlertid, at debutalderen for indtagelse af alkohol er højere, end den har været i tidligere år.

 

Generelle tal vedrørende stofmisbrug:

• Ca. 27.000 danskere har i dag et stofmisbrug.
• Stofmisbrug er hvert år skyld i knap 300 danskeres død. Reelt er tallet større, da mange stofmisbrugere dør af sygdomme opstået som følge af deres misbrug.
• Stofmisbrugere har 15 gange større risiko for at dø end ikke-misbrugere i samme aldersgruppe.
• Gennemsnitsalderen for en misbruger er 36 år.
• På danske hospitaler og skadestuer behandles 1200-1400 misbrugere årligt på grund af forgiftninger, mens der på de psykiatriske hospitaler bliver behandlet ca. 4000 personer for en psykisk sygdom, der er relateret til stofmisbrug. 
• Hvert år sigtes ca. 10.000 personer for narkotikarelateret kriminalitet.

 

Undersøgelser om unge og stoffer:
Det anslås, at 40 % af de 16-20 årige har prøvet at ryge hash (som er det mest udbredte stof), mens det kun er lidt over 10 % i den samme aldersgruppe, som har prøvet at tage et andet illegalt stof. Det er overvejende drenge, der tager stoffer – hele 38 % af de adspurgte drenge havde prøvet modsat kun 18 % af pigerne. Siden slutningen af 1990’erne har stoffer været en naturlig del af de unges livsstil, men inden for de sidste ti år, har der heldigvis været en stagnation i yderligere udbredelse af stoffer blandt unge. 

Mange unge tror, at deres venner ryger og drikker langt mere, end det er tilfældet. Dette resulterer i, at de fleste ofte eksperimenterer med stoffer og alkohol i forsøget på at ligne deres kammerater. Samtidig er der en tendens til, at unge overdriver deres forbrug af rusmidler, når de taler med deres venner. Dette er med til at skabe en forestilling om, at store mængder af rusmidler er en acceptabel del af ungdomskulturen. 

 

Narkoloven:
Ifølge den danske narkolovgivning er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde stoffer. Der er tale om en international lov som er bestemt i FN og som stort set alle verdens lande har accepteret. Det betyder at større ændringer i lovgivningen skal træffes i samarbejde med andre lande.
Overtrædelse af narkolovgivningen straffes i Danmark med bøde eller fængsel og strafudmålingen afhænger af stoftype, mængde og den konkrete sag. 

Anskaffelse af stoffer:
De fleste unge ved, hvor man kan købe stoffer. En nylig undersøgelse blandt elever i 9. klasse påviste, at 80 % af de adspurgte mente, at de sagtens ville kunne skaffe hash (50 % med lethed, 30 % med noget besvær) på steder som diskoteker, caféer, lokale pushere eller via bekendte. Til gengæld er andre stoffer mindre tilgængelige. Her mente kun 25 % af de adspurgte, at de let ville kunne skaffe f.eks. amfetamin og ecstasy, mens 50 % vurderede, at det næsten var umuligt. De fleste der ryger hash for første gang har ikke selv købt det, men fået det gennem venner eller familie.
 

Behandlingsmuligheder/oplysningsarbejde:
Mange unge har aldrig prøvet at tage stoffer, men stort set alle har fået det tilbudt. Derfor er det vigtigt, at de unge er velinformerede om brugen af stoffer og dets konsekvenser. Oplysningsarbejdet udmønter sig bl.a. i forskellige websites, der informerer om stofmisbrug og rådgiver de unge, som enten selv kæmper med et misbrug eller er pårørende.  En del skoler har med succes afholdt klasse- og forældremøder, hvor rusmidler diskuteres, da underviserne, via deres daglige kontakt med eleverne, ofte er nogle af de første til at bemærke, hvis enkelte elever begynder at ændre adfærd. 

Følgende er en liste over nyttige websteder med mulighed for hjælp og information i forbindelse med unges misbrug:

• www.stofinfo.sst.dk: Siden er oprettet af Sundhedsstyrelsen og informerer om stoffer. Sitet er primært beregnet til unge, men også undervisere der ønsker at tage emnet op kan drage stor nytte af hjemmesiden. Bl.a. kan der downloades undervisnings-relaterede pjecer, som lærerne frit kan benytte og lade sig inspirere af. Der findes også en test, hvor eleverne kan teste sin viden om stoffer.
• www.netstof.dk: Hjemmesiden er Danmarks største offentlige rusmiddelsite for unge. Netstof.dk tilbyder information om stoffer, en brevkasse, samt en ung til ung side, hvor de unge kan kommunikere om deres problemer. Målet er at hjælpe unge, der er på vej ind i et misbrug af rusmidler.
• www.smash.dk: Hjemmesiden tilbyder sms-rådgivning om hash, alkohol og stoffer. Smash.dk ligger i krydsfeltet mellem behandling og forebyggelse. Smash.dk ønsker at give de unge et frirum, hvor der er tid til dialog og refleksion, og hvor unge kan hjælpes til at komme i kontakt med lokale behandlingstilbud.
• www.uturn.dk: Indeholder en oversigt over adresser på steder, hvor unge og pårørende kan få rådgivning og støtte til at komme ud af eventuelle misbrug. Hjemmesiden indeholder også en oversigt over de forskellige rusmidler og deres virkning. Uturn.dk fokuserer samtidig på, hvordan man som forælder bedst kan hjælpe sit barn.
• www.laenken.dk: Landsforeningen Lænken har arbejdet med alkoholafhængighed siden 1960 og driver i dag et stort antal ambulatorier over hele landet. Folk kan komme ind fra gaden og få en uformel snak med medarbejderne. Mange af Lænkens frivillige er selv tidligere misbrugere, hvilket muliggør en større forståelse for misbrugernes situation. Lænkens mål er at oprette et alkoholfrit netværk, hvor afhængighedsproblemerne kan diskuteres åbent og uden fordømmelse.

 

Arbejdsspørgsmål til kapitel 3 - om unge og misbrug:

• Hvad karakteriserer et misbrug?
• Hvorfor er det er så svært at komme ud af et misbrug?
• Hvad er et psykoaktivt stof?
• Hvordan påvirker de psykoaktive stoffer hjernen?
• Hvorfor tror I, at antallet af børn og unge, der drikker, er stigende?
• Hvilken betydning har forældre og venner i forhold til unges misbrug?
• Hvordan ville I reagere, hvis en af jeres venner fik et misbrug?
• Hvorfor overdriver unge deres forbrug af rusmidler, når de taler med deres venner?
• Hvor kan man hente hjælp som pårørende til en misbruger?
• Ville I have let ved at skaffe stoffer?
• Hvad tror I, man kan gøre for at begrænse alkohol- og stofmisbruget blandt unge?

 

Arbejdsspørgsmål til forestillingen, DET BLÅ, BLÅ HAV, i relation til dens behandling af emnet misbrug:

• Hvem synes I har det største misbrug – Darko, Elle eller Motte?
• Hvad symboliserer titlen DET BLÅ, BLÅ HAV?
• Er Darko et offer, eller er hans misbrug selvforskyldt?
• Hvor stor en indflydelse tror I, at Darkos mor har haft på sin søns misbrug?
• Hvad tror I er grunden til, at Darko vælger at ødelægge sit liv med alkohol?
• Hvilket liv er det, som Motte drømmer om? Og vil hun opnå det?

 

KILDELISTE

 

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af cand.mag. i Teater og Performance Studier, Michelle Steen Nielsen, og kan benyttes i forbindelse med flere fag for elever i gymnasiet samt 10. klasse og daghøjskoler. Ved henvendelse til post@husetsteater.dk kan materialet tilsendes i PDF.

 

Følgende kilder er brugt i udformningen af materialet:

 

Kapitel 1:

Goethe-Institut Dänemark: www.goethe.de

Husets Teater: www.husetsteater.dk

Berliner Festspiele: www.berlinerfestspiele.de

 

Kapitel 2:

Kapitlet er baseret på eget interview med instruktør Therese Willstedt, august 2012.

 

Kapitel 3:

De fleste undersøgelser brugt i kapitlet er baseret på Sundhedsstyrelsens forskningsresultater blandt unge (primært i alderen 11-18 år) inden for de seneste ti år. Derfor skal betegnelsen aktuel ikke opfattes som værende tal fra 2012, ligesom undervisningsmaterialet benytter sig af flere forskellige undersøgelser – dog primært foretaget af Sundhedsstyrelsen. Se venligst litteraturlisten bagerst i skolematerialet hvoraf det fremgår, hvilke kilder kapitlet er skrevet ud fra.

 

Lænken: www.laenken.dk

Sundhedsstyrelsen: http://stofinfo.sst.dk + www.sst.dk

Netstof: www.netstof.dk

Smash: www.smash.dk

U-turn: www.uturn.dk

 

Idéer til videre læsning om unge og misbrug:

Breumlund, Anne og Hansen, Inger Bruun: Alkoholmisbrug og social indsats, Hans Reitzels Forlag, 2010

Green, Jørgen: Stofmisbrugets ABC, Forlaget Grifo, 2006

Lumbye, Jørgen: Brug og misbrug, Forlaget Hovedgaden, 1998

Schøler, Erik: Jeg har brug for dig!, Forlaget Drama, 2009 (skuespil om unge)

Stoffer og natteliv, red. af Margaretha Järvinen, Jakob Demant og Jeanette Østergaard, Hans Reitzels Forlag, 2010