Varmestuen
Varmestuen
Om forestillingen

Bro, Trolin, Ellekilde og Grue præsenterede

Varmestuen

En lettere forhutlet romantisk juleforestilling

 

Gæstespil

 

Med: Christine Exner, Margrethe Koytu, 

Lykke Sand Michelsen, Andreas Berg Nielsen,

Lars Topp Thomsen, Kristian Holm Joensen, 

Hans Henrik Clemensen
Manuskript: Anna Bro
Instruktion: Moqi Simon Trolin
Scenografi: Ida Marie Ellekilde

Producent: Hanna W. Grue 

 

En ti år gammel drøm gik i opfyldelse, da Bro, Trolin og Ellekilde præsenterede urpremieren på VARMESTUEN. En lettere forhutlet romantisk juleforestilling om behovet for fællesskab og tilhørsforhold; om behovet for at have et sted at gå hen, hvor alle kender dit navn.

På en restaurant et sted i en havn i Danmark, bliver gamle fiskere og andre eksistenser ved med at komme, selvom den sidste båd for længst har forladt havnen. Udenfor er der intet fiskeri tilbage, og havnen er overtaget af moderne landkrabber - men indenfor på Varmestuen dukker fiskerne stadig op hver morgen kl. 5, åbner den første bajer og fortæller historier fra dengang, de var stærke og rige. En dag forvilder den unge pige, Seba, og hendes kæreste, Arnold, sig tilfældigt ind fra kulden. De er egentlig på vej ud at rejse, men Seba får job på Varmestuen, og pludselig er det hendes nye hjem. 

Men hvem er Seba egentlig, og hvad sker der, da Varmestuens "mor", Connie, pludselig falder om på gulvet? Hvor er Svens 10.000 kr., og vil det nogen sinde lykkes Frank at få Pia tilbage, nu da hans stemme er forsvundet? Hvem vinder en levende and? Og hvor går de alle sammen hen, hvis Varmestuen en dag skulle lukke?

 

VARMESTUEN var et gæstespil af Bro, Trolin, Ellekilde og Grue på Husets Teater og havde været undervejs siden 2003. Forestillingen var baseret på et virkeligt sted og er siden blevet nomineret til tre Reumertpriser 2014.

PRESSEN SKREV
44444

"Anna Bro og et råstærkt hold skruer op for autenticiteten, så det oser af menneske. (...) Varmestuen findes. Og det kan ikke alene de aflagte fiskere og det andet havnebundfald skåle for, men også publikum på Husets Teater. For en gangs skyld er der en forestilling, man kan varme sig ved, så det går langt ind i hjertet. (...) Margrethe Koytu er råvarm, rap i kæften og stor i slawet, når klientellet trænger til et spark i røven eller en trøster til halsen - og nu med "sidevogn!". Troligt bakkes hun op af Skipper, Hans Henrik Clemensen, der med ukuelig omhu og en overtjeners elegance springer til og afbøder de værste katastrofer. (...) Skægt er det. (...) Der er jo det med Pia, der lige vil dulle rundt bare en omgang til, mens de seks børn venter derhjemme og hendes Frank slår op for 117. gang. Christine Exner rammer hende lige midt i den skrøbelige råstyrke, lige så ravruskende rent, som hærdebrede Lars Topp Thomsen gør det som Frank. Nok er han hvæsende rusten efter en strubeoperation og helt sikkert død inden jul, men ikke desto mindre evigt slagfærdig og trods alt villig til at slutte fred med kæresten. Hvem skal ellers vaske hans tøj? Han har altså "meget vasketøj". Også Sven har en del at slæbe rundt på, bag det undselige smil og lysten til at gi' en lille sang ... som han bare ikke lige kan huske. Kristian Holm Joensen er ualmindelig rørende, som han tøfler rundt og pludselig krøller fuldstændig sammen, da verden går under - den morgen, da fiskerihavnenes varmestue ikke åbner. (...) Hold da kæft, hvor det holder. Det er forestillingens menneskekraft, der gør det (...) Dramatikeren Anna Bro (...) har i kompagniskab med instruktøren Moqi Simon Trolin virkelig formået at indfange en ægte stemning og tone. De her outsider-starutter er ikke bare typer, de er omvandrende varmelegemer, rigtige mennesker rodfæstede i deres eget sted. (...) Men det kammer aldrig over i rent feel good-drama i kraft af skyggen der lurer under det hele. Her i 'Varmestuen' kan man ikke bare sidde og lune sig ved, at de der tabere heldigvis ikke er mig. Den menneskelige ægthed gør, at de favner langt bredere. Man sidder og glor på sit eget spild af liv - med kurs mod død og deroute. Og dog formår forestillingen lige at tage brodden af det hele - med sidevogn!" Monna Dithmer, Politiken

 

33333

"Solidarisk, rørende og morsom historie (...) Hvorfor er det egentlig vi går i teatret? I en tid, hvor det angiveligt bliver sværere og sværere at mærke sig selv og hinanden, kunne det eventuelt være for at få lov til at føle noget. I hvert fald hvis vi ser bort fra den del af teaterlivet, der udelukkende henvender sig til venstre hjernehalvdel og mest er optaget af at belære om, hvordan verden kan laves om. Sådan er Anna Bros vittige og varme komedie "Varmestuen" på Husets Teater heldigvis ikke. Bliver man klogere af den? Den er i hvert fald klog på livet. Faktisk er den et ret vidunderligt eksempel på en forestilling man kan se - hvorfor ikke bare sige skal se? - hvis man tror, teater er noget højpandet noget, som ikke taler til en. Scenen er en varmestue, vi som publikum omtrent er placeret midt i, komplet med røg i lokalet, Kim Larsen på jukeboksen og kolde bajere med sidevogn. (...) Her holder den kærlige og kontante barmutter Connie (pragtfuldt spillet af naturfænomenet Margrethe Koytu) åbent døgnet rundt sammen med sin højtelskede Skipper, som Hans Henrik Clemensen låner en klippefast autoritet. Gæsterne er en række skæbner, som selv er gået på kuld og blevet lagt på land: Kristian Holm Joensen i suveræn karakterkomisk udfoldelse (...) Menneskekomedie af fineste karat. Den strubeopererede, stædigt knudrede Frank, som Lars Topp Thomsen fylder ned smuk tilstedeværelse og tyngdekraft - i evigt knudemandsskænderi med Christine Exners mindst lige så fremragende skildrede fembørnsmor i dynejakken. Og oveni Lykke Sand Michelsen som den søde, unge pige, der er ny bag baren, og som ser det hele udefra med store øjne - altimens hun prøver at slippe for at tage til Goa med sin intimiderende dealerkæreste, Andreas Berg Nielsen i en præcis neurotisk indsats. Anna Bro kan skrive replikker, der synger af humor og situationsfornemmelse. Hendes underfundige vid slår igennem i skønne replikker, der er hentet lige ud af folkedybet. Og så kan hun noget med replikskifter, der stritter af uudtalte, modsatrettede interesser, så det næsten ikke er til at holde ud at overvære. På den gode måde. Hendes skildring af disse forhutlede hverdagsskæbner på tilværelsens sidespor er ikke bare ladet med blik for menneskelig dårskab, men mindst lige så meget med omfavnende solidaritet. Noget, iscenesætteren Moqi Simon Trolin har helt styr på i sit frugtbare arbejde med skuespillerne, der får os til at grine og græde. "Varnestuen er en forestilling, der varmer i en kold tid" Jakob Steen Olsen, Berlingske

 

333333

"Hvem har ikke oplevet en socialrealistisk fortælling og enten fundet den fuldstændig uvedkommende eller fuldstændig uudholdelig. Eller endnu værre: begge dele. Som publikum til komedien ’Varmestuen’ er der på grund af den fantastiske sceneopsætning ingen afstand mellem forestillingen og publikum. Man bliver bogstaveligt talt inviteret inden for på fiskerihavnens varmestue. ’Varmestuen’ handler om en række skæbner, der alle finder havnens varmestue som deres faste holdepunkt. Det bliver ikke uudholdeligt, selvom den enlige mor drikker. Det bliver ikke uudholdeligt, selvom de to tidligere fiskere vedbliver at snakke om dengang, da der var arbejde i fiskeriindustrien, og dengang der var et menneskemylder på havnen. For selvom hver skæbne på sin egen vis forekommer tragisk og i særdeleshed tragikomisk, har karaktererne styrken til at løfte hinanden og til at samles om fællesskabet i den lille varmestue. Både form og indhold i stykket ’Varmestuen’ gør det så realistisk, at det er svært at gå derfra uden at føle, at det virkelig er sket! At være placeret på scenen tvinger publikum til at håndtere intimiteten, og det gør, at man føler sig udsat og sårbar. Netop derfor kunne jeg til sidst heller ikke opleve stykket som andet end virkelighed. Det helt igennem overbevisende skuespil var også en væsentlig faktor for min oplevelse af at svæve mellem teater og virkelighed. Når jeg troede, jeg havde udset mig én eller to favoritpræstationer, udfoldede den næste skuespiller sig så overbevisende, at jeg til sidste måtte overgive og pege på hver og én skuespiller som værende den bedste! Den realistiske fortælling drukner ikke i komikken. Tværtimod. De gange jeg var ved at give mig til at hulke, blev jeg reddet af en replik, der kunne få publikum til atter at trække på smilebåndet – og det er det, der gør stykket så realistisk. For sådan gør vi mennesker. Vi klapper hinanden på skulderen eller kommer med en vittig vending for at fortælle, at vi må fortsætte, selvom det ubærlige er sket. Jeg har set meget – og følt meget i filmens, musikkens og teatrets verden, men da jeg gik fra teatret den aften, følte jeg, at jeg kendte disse karakterer og havde en relation til dem. På halvanden time var jeg blevet i stand til at holde af nogle mennesker, som slet ikke findes. – Men det gør de jo! Det er næsten det mest fantastiske ved det. Vi giver ’Varmestuen’ 6 stjerner!" Pia Mathilde Blichtfeldt Henriksen, ethniqamagazine.dk

 

33333

"Røgen hænger tungt under emaljelamperne på den lille beverding ved havnefronten. Connie (Margrethe Koytu) troner bag baren som dronning af Varmestuen, imens hendes gæster finder sig til rette omkring de små teaktræsborde. Trods det faktum at den sidste kutter har forladt havnen, så fortsætter de gamle sømænd stadig med at svinge forbi den gamle varmestue – for at drukne hverdagens sorger og gårdagens bekymringer i smalltalk og pilsnere. (...) ’Varmestuen’ på Husets Teater starter ud i en mild tone. Publikum bliver introduceret til stamgæsterne, hvis hverdag er en gentagelse af sig selv – og det er sådan de kan lide det bedst. Varmestuen er de skæve eksistensers helle fra den foranderlige verden, som omgiver dem. Pia (Christine Exner) skændes konsekvent med sin tvivlsomme kæreste,tilfældet Frank (Lars Topp Thomsen); den apatiske Sven (Kristian Holm Joensen) følger smilende dramaet til sin eftermiddagskaffe; imens Connie og hendes udkårne Skipper (Hans Henrik Clemensen) hellere tager sig en uhøjtidelig svingom på det lille frimærke af et dansegulv. Det unge par Seba og Arnold (Lykke Sand Michelsen og Andreas Berg Nielsen) er en helt anden historie, deres tilstedeværelse kædes omhyggeligt sammen med Varmestuens forvandling fra værende stamgæsternes faste holdepunkt til en lille verden i opløsning. (...) Scenografien er en genistreg udført af Ida Marie Ellekilde, som snart har været scenograf på samtlige teatre i København siden sin afgang fra Statens Teaterskole 2001. Stemningen på Husets Teater er ikke meget anderledes end på det lokale værtshus med brune møbler, billig julepynt og skræntende jukebox i hjørnet, der alleroftest prædiker Gasolin. Det opleves ikke som kliché, mere som reglen snarere end undtagelsen.Det er med glimt i øjet og kække bemærkninger, at dialogen starter ud i et let tonefald, men snart griber de små ulykkeligheder med list og snilde ind i de forskelige karakterers liv og ligeså stille forandrer Varmestuen sig i takt med at den 24. december rykker tættere og tættere på. Dramatikeren Anna Bro har skrevet en god fortælling, hvor der både er plads til grin og gråd – og alt det spændende indimellem" Anne Aumayr, magasinetkbh.dk

 

"Hylende morsom komedie fra bodegaen. (...) Margrethe Koytus Connie er verdens bedste barmutter i Anna Bros menneskevarme og fortryllende morsomme stykke 'Varmestuen' på Husets Teater. (...) Vi er bænket rundt langs væggen i Varmestuen på Husets Teater, så det er unægtelig som at være der selv - med halvgardiner og et tiljublet miniatureskib i loftet. Stamkunderne vakler ind og bestiller deres rystekaffe og deres pilsnere, sådan som de plejer - i hvert fald indtil de går over til 'fisk', altså til snaps. Men sjældent har et bodegabesøg været så muntert. Dramatikeren Anna Bro og iscenesætteren Moqi Simon Trolin har simpelthen fundet frem til en varmestuejargon, så vi tilskuere hikster af grin - samtidig med at vi helst ikke vil gå glip af de mange guldkorn, som vælter ud over de små borde i Ida Marie Ellekildes kærlige bodegascenografi. (...) Anna Bro er bare 33 år gammel. Som dramatiker skriver hun imidlertid med en livserfaring, der virker flere generationer ældre. Hun rammer alkoholikerens tomgangssætninger med et åbent sind. Og hun er nærmest nænsom, når hun lader klicheerne vælte ind over hinanden som erstatning for den intelligens, der er drukket væk hos værtshusgæsterne. Det er så loyalt, at det er rørende. Kristian Holm Joensens stille eksistens Sven kan således sagtens blive en ny alkoholikerklassiker i det danske teaterrepertoire. (...)Kristian Holm Joensen spiller rystende godt (...) Koytu har den helt rigtige udstråling af tryghed og skarphed. Hun kan sætte kunderne på plads, men hun kan desværre også drikke sammen med dem. "Tror du, Connie lyver", spørger hun truende, mens hendes røde hår stritter, og øjnene bliver smalle. Men det er der ingen, der tror. Slet ikke Hans Henrik Clemensens lydhøre kæreste, der hellere end gerne bærer sin Connie på hænder og fødder - og hjem i seng. Clemensens stemme bevarer en beundrende klang uanset, hvad hun gør. Hans ryg ranker sig, og han vasker gulv i takt til musikken. I hvert fald indtil ulykken rammer dem, og intet er det samme som før. Uanset hvor grundigt han stryger pomadehåret tilbage ... Det er en af forestillingens store kvaliteter, at man ikke aner uråd, førend det er for sent. At man kommer til at tro på, at man kan sidde på denne bodega og få en øl til evig tid. Det tror Frank vist også - Lars Topp Thomsens stædige og vrede rigmandssøn af en falleret fiskefabriksdirektør. Thomsens alkoholiker er ude af stand til at være noget for nogen. Han afviser verden - og netop derfor tiltrækker han selvfølgelig Christine Exners omsorgsfulde alenemor med de hvide støvler og den alt for tynde polyesterjakke i Hanne Mørups sikre vintervalg. Exner sætter grænser for for ham som for et barn - og netop på den måde får hun et mikroskopisk mandfolk ud af ham. Lige indtil den dag, hvor hun har katastrofalt brug for ham - og han ingenting stiller op. Her forstår hendes reducerede blondine for første gang, at han slet ikke kan hjælpe hende. Og så slår hun fra sig ... Varmestuen ville have været en midaldrende fest, hvis ikke rollegalleriet også havde bestået af et ungt par, der lige kommer forbi. (...) Lykke Sand Michelsen har en glimrende naivitet over sig som pigen, der er stolt over at kunne score sig et bartenderjob. Og Andreas Berg Nielsen kæmper bravt med rollen som hendes hættetrøjekæreste. Hans smukke stemme er da også lige ved at lokke hende - og os andre - med til Indien for at sælge stoffer og bo på stranden. Til evig tid, velsagtens. For drømmene stortrives på denne varmestue" Anne Middelboe Christensen, Information

 

33333

"Træd indenfor på Husets Teater. Gå op af trapperne forbi teatrets normale teatersal – og gå lidt ned ad gangen. Her, bag en hvid dør, gemmer sig et fantastisk sted. (...) Kollektivet Bro, Trolin, Ellekilde og Grue har angiveligt haft Varmestuen i støbeskeen siden 2003. Og nu, ti år efter, ser en fremragende forestilling dagens lys. En forestilling, der så perfekt balancerer lige mellem komedien og tragedien. En tekst, der både er mundret, vanvittigt morsom og har noget på hjerte. Et univers der både er hyggeligt og afdanket. Og en instruktion med meget fin fornemmelse for gentagelsen, musikken og det store hjerte, der banker i Varmestuen. (...) Alting looper i Varmestuen. Hver dag er ens – og det er så fint illustreret med fysiske loops af situationer, der kører i ring. (...) Anna Bro har skrevet et helt fantastisk manuskript. Her er virkelig hjerteblod og varme i hver enkelt karakter. Det er morsomt og utroligt autentisk. Vi ser ikke blot på en varmestue – vi ér der. Og vi griner, græder og hyler med karaktererne, som de sårer hinanden, elsker hinanden og bærer over med alt det svære. Og med en så god tekst er det superfedt at der følger så gode spillere. Jeg kan simpelthen ikke pege en eneste ud, som ikke løftet opgaven med manér. Det er råstyrke, det er temperament, det er humor – det er det hele, og mere til! Jeg kan på det varmeste anbefale et smut til Husets Teater. Varmestuen er lige i øjet!" Niels Erling, anmelderiet.dk

 

33333

"Dramatiker Anna Bro har skrevet en fabelagtig socialrealistisk tekst om længslen efter at høre til et sted, dét at søge fælleskab. Forestillingen er begavet, hjertevarm og spækket med virkelige karakterer, rigtige mennesker, man både kan genkende og spejle sig i. Karakterer man kan hyle af grin over, og hvis smerte man samtidig langsomt opdager lurer under overfladen. (...) Moqi Simon Trolin har instrureret sikkert og fået det bedste frem i skuespillerne og deres samspil. Det er egentlig ikke til at vide om Varmestuen er et godt eller et dårligt sted, ligesom teksten ikke kammer over i hverken patos eller sødsuppe. Det er derimod virkelig godt teater - et usædvanligt fint, vedkommende og nuanceret portræt, hele holdet bag Varmestuen får tegnet" Mette Garfield, teater1.dk
 

33333 

"Hjertevarmt, underholdende og ganske medrivende. (...) Inderlig hjertevarmt (...) De fem kloakdæksler gives især for Lars Topp Thomsen der i rollen som Frank tumler rundt mellem alle livets store beslutninger, replikkerne leveres perfekt og så hæse jeg helt frygter for skuespillerens stemmebånd. Kristian Holm Joensen mestrer til perfektion gangarten alle fulde mænd besidder og er i rollen som den ynkelige mandsling Sven så hjerteskærende at du helt glemmer det er fiktion. Hans Henrik Clemensen svinger i rollen som Skipper perfekt med Margrethe Koytu som kromutteren Connie. (...) Hvis du er træt af kravlenisser og pebernødder men gerne vil i julestemning så sving forbi Husets Teater til en svingom med Varmestuens beboere. Du vil aldrig glemme dem og altid være taknemlig for deres gæstfrihed" Thor Kristjan Kidmose, forbrugermania.com 
 

3333

"Lun og solidarisk komedie om beskedne eksistenser i en kold tid. (...) Undervejs i Ana Bros solidariske komedie kommer der pludselig drama. Menneskeligt drama (...) Kristian Holm Joensens Sven med det svedne grin om munden, der aldrig har kysset en kvinde. Lars Topp Thomsens Frank, bred over bringen, hæs i kæften efter en operation, måske for mange smøger, brovtende og kæphøj på overfladen, nedenunder bare en klodset fyr, der tror, at parforhold er noget med, at hun vasker hans skjorter. Hende Pia, hvis rolle Christine Exner sprang ind i med et par dages varsel, da Helle Dolleris kom til skade. Formidabelt, som portrættet af den slidte, enlige mor til seks unger sidder lige i barskabet. Det samme gælder Hans Henrik Clemensens joviale krofatter og Margrethe Koytus rapkæftede kromutter - alle gemmer de blidheden bag det højtråbende panser - mens Lykke Sand Michelsen og Andreas Berg Nielsen fint former det unge par, der dumper ind i varmestuen, hun sød og på jagt efter et job, han mere hård og egoistisk på vej til Indien. Moqi Simon Trolin har sat dem alle i scene med masser af ømhed, så de på samme tid oser af højtkæftende, gammel sprut og emmer af varme hjerter. Og langs kanten af scenen, hele vejen rundt, sidder vi og betragter livet i varmestuen på Havnen. Et varmt kig ind i en nøjsom verden af i går" Henrik Lyding, Jyllands-Posten

 

3333

"Anna Bros nyeste stykke stinker – som hendes allerførste for ti år siden – af værtshus. Det brillerer med glimrende ramte typer, godt spil (...) ’Varmestuen’, fiskerihavnens faste hjemsted for stampublikum, styret af ’Connie’ og ’Skipper’ – og tro mig: Hvem har vi her i al deres robuste, suveræne pondus som værtshusholdere: Margrethe Koytu og Hans Henrik Clemensen – den første med korpus, stemme og humør, som kan blæse sjatter og skidt under bordene og gæsterne op i et hjørne, om nødvendigt. Og Clemensen, forvandlingskunstneren, der bare skal have et ord for at spille nobel overtjener på Wivex, hvis han ikke som her smækker bajere på bordet, napper en med og slæber besværlige gæster på porten. ’Varmestuen’ har først en halv times runde med et herligt gylp af uro og livsalig ballade mellem gæster ud på de små timer. Den arbejdsløse drukfætter Frank – Lars Topp Thomsen – trækker og kører rundt med kæresten, der er som hund i en gummisnor. Hjem vil hun, men bliver. Christine Exner har rollen – hun er, forstår vi, sprunget ind i den med få dages varsel, efter at Helle Dolleris er blevet syg. Den slags ser vi på (...) med stor nysgerrighed og sympati. Hvordan klares det? Af Christine Exner med bravour. Hun afleverer et skrapt, men også ganske rørende kvindemenneske af ædel jordbunden observans. Stemningen i al dens lavfolkelige hidsighed er pragtfuldt ramt, replikkerne flyver fra Lars Topp Thomsens rustne røst. Ligesom stumperne af bemærkninger fra Kristian Holm Joensens lallende fulderik Sven med det evigt fjogede grin. Vi er i en genkendelig, lystig og let faretruende hærværks-atmosfære. Moqi Simon Trolin har instrueret. Og Ida Marie Ellekilde har gjort, hvad hun skal, for at bringe os tæt på: Vi sidder rundt langs væggene i beværtningen. Så langt så godt. Men så rykkes der. Hærværket tager over. Vi siver langsomt ind i en stemning af socialt sørgespil. På en måde påvirket af to nytilkomne, to unge mennesker, Seba og Arnold, som falder forbi. De er som fra en anden verden, en anden tid. 60’erne? Hun får job i ’Varmestuen’. Men han – Andreas Berg Nielsen – vil til Goa i Indien og sove på stranden. Og have hende med! Goa!! Hippie-mål for 50 år siden! Gu’ vil hun ej, for hun har det godt med arbejdet. Lykke Sand Michelsen er lige til en præmie i undervisnings-systemets jobskolings-ordninger. So sweet and perfect! Det er nogle ordentlige kontraster, der ramler sammen på den måde i stykket (...) Det er hørmen af sød-sure arbejderklasse-problemer, der holder os fast. (...) Det rokker og gynger fra start af præcist aftegnede skæbner. Det groteske vid hos Anne Bro lyser videre frem i glimt" Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersdh.dk

DE MEDVIRKENDE

CHRISTINE EXNER – skuespiller
 Født 1973 og udannet fra Statens Teaterskole 2000. Debuterede samme år i Siska af Naja Marie Aidt på CaféTeatret, og siden har hun bl.a. medvirket i forestillinger som Menneskesøn og Englesyn på Jomfru Ane Teatret (2001), Danny Crowe Show på Mungo Park og Maskerade, Rumænerne og Strip på Folketeatret (2002), Kiss Me Kate (2002) og Norway Today (2003) på Aalborg Teater samt Græsted Revyen (2007). På tv har man kunnet opleve hende i Hotellet (2002), Teatret ved Ringvejen (2006), Album (2008) og senest i tre sæsoner af den populære satireserie Krysters Kartel (2009-11).

 

MARGRETHE KOYTU – skuespiller
Født 1946 og uddannet fra Skuespillerskolen v/ Aalborg Teater 1974. Herefter var hun to år på Riddersalen og blev i 1975 medlem af Solvognen. På teatret fik hun sit komiske gennembrud i 1985 med Smid ikke barnet ud med badevandet på Rialto Teatret, hvor hun året efter medvirkede i Et normalt hjerte. Af andre teateropgaver kan nævnes I kunst og kærlighed på ABC Teatret (1991), Kattemosen på Jomfru Ane Teatret (1999), Sommer i Tyrol på Nørrebro Teater (2005), Svend, Knud & Valdemar på Privat Teatret (2006) og Min familie på Betty Nansen Teatret (2008). Efter filmdebuten i Blind makker (1976) har man bl.a. set hende i film som Lille spejl (1978), Jeppe på bjerget (1981), Flamberede hjerter (1986), Den russiske sangerinde (1993), Elsker, elsker ikke (1995), Oskar & Josefine (2005) samt Far til fire – i stor stil (2006). På tv huskes hun især for rollen som Lizzie i tv-serien Taxa (1997-99), og hun har desuden medvirket i bl.a. Operation negerkys (1996), Anna Pihl (2008) og Lærkevej (2009-10). Margrethe Koytu har desuden taget klovnestudier i Paris og hos Dario Fo/Franca Rame, været medlem af satiregruppen Byens Bedste Bryster (1987-2000) og tiltrådte i 2011 som formand for Kunstnere for fred.

 

LYKKE SAND MICHELSEN – skuespiller
Født 1982 og autodidakt skuespiller. Mange vil huske hende for rollen som Ingrid Dahls steddatter, Gry, i tv-serien Rejseholdet (2000-04), og på tv har hun siden medvirket i bl.a. Nikolaj og Julie (2004), Krøniken (2006), Store drømme (2009) og senest som Bitten i Rita (2012-13). På teatret har man kunnet opleve hende i bl.a. Plasticin på Mammutteatret (2004), Dom over skrig af Teater Katapult (2006), Vinter i Lønneberg (2007), Jul i Gammelby (2010) og Den indbildt syge (2011) på Folketeatret.dk, Koldere end her på Team Teatret (2009), LOAD N LOOP på CaféTeatret (2010), Min familie på Odense Teater (2011), BCNU på Grob (2012) og La Cage aux Folles på Aarhus Teater samt Skærmydsler på Vendsyssel Teater (2013). På film har hun desuden haft roller i Midsommer og Lykkevej (2003), Bag det stille ydre (2005), Sprængfarlig bombe (2006) og Hjemve (2007).

 

ANDREAS BERG NIELSEN – skuespiller
Født 1984 og uddannet fra Skuespillerskolen v/ Odense Teater 2010. Som elev medvirkede han bl.a. i Orestien på Odense Teater (2008), Junglebogen på Aalborg Teater (2009) og i afgangsforestillingen Farlige Forbindelser (2010). I 2011 spillede han hovedrollen som Gummi T på Folketeatret.dk, og siden har man bl.a. kunnet opleve ham i Den gyldne drage på Husets Teater (2011), Tankens kraft på CaféTeatret (2012) samt I al stilhed på Teater Nordkraft og Et mærkeligt skib på Teater Vestvolden (2013). Har desuden medvirket i tv-serierne Langt fra Las Vegas (2002), Krøniken (2004) og Rita (2012). 

 

LARS TOPP THOMSEN – skuespiller
Født 1972 og uddannet fra Statens Teaterskole 2001. Var frem til 2005 tilknyttet Aalborg Teater, hvor han bl.a. medvirkede i Thebens syv Porte, Baby, Tiny Dynamite, Baal, Lykke-Per, Jomfru Ane Gade og Platonov. Af andre teateropgaver kan nævnes Nolde på Thy Teater og turné (2011-13) samt den Reumertbelønnede Klumpfisken (2008) og senest Jeg er Spartacus (2013) på Teater FÅR302. Modtog i 2005 en Reumert Talentpris.

 

 

 

 

KRISTIAN HOLM JOENSEN – skuespiller
Født 1964 og uddannet fra Skuespillerskolen V/ Aarhus Teater 1992. Debuterede samme år i Richard III på Aarhus Teater, hvor han var en del af ensemblet i fem år. Efterfølgende var han syv år på Det Kgl. Teater og medvirkede her i bl.a. Skybrud (1997), Uden hoved og hale (1998), Jean de France og Majonæse (2001) samt Europæerne (2005). I de senere år har han medvirket i forestillinger som Reumertvinderen August (2006) og Deja-vu (2010) af Teatret, Ligkistemagasinet på Betty Nansen Teatret og onemanshowet Mænd i mindre doser på Teater FÅR302 (2010), Den grimme mand på Folketeatret.dk (2011), Hitler on the Roof på Københavns Musikteater/Folketeatret.dk (2011/2012) samt Kærlighed uden strømper (2012) og Peer Gynt Offpiste (2013) på Riddersalen. Fik sit store gennembrud som Ronni-drengen i kultfilmen De skrigende halse (1993), og af andre film- og tv-opgaver kan nævnes Bryggeren (1996), Vladimir og Kennedy (1997), Når mor kommer hjem (1998), Jul i hjemmeværnet (2001) og Live fra Bremen (2011). Har desuden instrueret bl.a. Bornholmerrevyen (2011) samt Lille Picasso (2011) og Davs du der (2012) på Det Lille Teater.

 

HANS HENRIK CLEMENSEN – skuespiller
Født 1948 og uddannet fra Fiolteatrets Elevskole 1973. 1974-83 var han tilknyttet Banden, og efterfølgende har han medvirket i forestillinger som Røverne på Gladsaxe Teater (1985), En skærsommernatsdrøm på Østre Gasværk Teater (1986), Ægteskab på vid gab (1989), Faderen (1997) og Scapins rævestreger (2002) på Det Danske Teater, Himmelhund på CaféTeatret (2004), Skibsdrengen (2005) og En klovns ansigt (2010) på Masken, Gorilla på Team Teatret (2012) samt senest Laser og pjalter på Vendsyssel Teater og Charterrejsen på Randers Egnsteater (2013). På film og tv har haft roller i bl.a. Guldregn og Flamberede hjerter (1986), Dansen med Regitze (1989), Det forsømte forår (1993), Bryggeren (1996), Taxa (1997-98), Idioterne (1998), Edderkoppen (2000), Rejseholdet og Elsker dig for evigt (2002), Ørnen (2004-06), Anna Pihl og Flammen og Citronen (2008), Blekingegade (2009), Livvagterne, Lulu & Leon og Lærkevej (2010), Dirch og Borgen (2011) samt Dicte (2013). Har desuden instrueret en række børne- og ungdomsforestillinger for bl.a. Baggårdteatret, Anemone Teatret og Fair Play. 

 

ANNA BRO – dramatiker
Født 1980 og uddannet fra Dramatikeruddannelsen v/ Aarhus Teater 2004. Allerede som studerende blev hendes stykke Jægergårdsgade opført på Det Kgl. Teater (2003), og i 2005 fik hun sin egentlige debut med stykket Forstad, som hun skrev til Mungo Park sammen med Martin Lyngbo. Stykkerne Sandholm (2006) og Mumin (2009) har også været opført på Mungo Park, hvor hun endvidere har fungeret som dramaturg og medlem af tænketanken. Af andre stykker kan nævnes Love på Aveny-T (2005), enakteren Afrikauge fra forestillingen Demokratiske Bestræbelser på Kaleidoskop (2006), monologen Messe for en popstjerne fra forestillingen Vesper på Husets Teater (2009) samt Hjælp! på Teatret ved Sorte Hest (2013). Anna Bro var 2006-07 medlem af TurboTown-ensemblet i Turbinehallerne på Det Kgl. Teater, hvortil hun skrev Like a Virgin (sammen med Daniel Wedel og Kasper Hoff), Nikita og den store psykose samt to afsnit af TurboSoap. Har desuden været klummeskribent på MetroXpress. 

 

MOQI SIMON TROLIN – instruktør
Født 1974 i Sverige, opvokset i Gotland og Stockholm, og bosat i København siden 2001. Uddannet instruktør fra Statens Teaterskole 2005, og debuterede året efter med den prisbelønnede forestilling Sandholm på Mungo Park. Siden har han bl.a. instrueret forestillingerne Dueslag (2006) og Saunaen (2010) på Teater FÅR302, Tilfellet Torgersen på Teater Ibsen i Norge (2007, nomineret til Heddaprisen), Roberto Zucco (2008) og 27 (2013) på Malmø Stadsteater og senest teaterkoncerten Svek på Västmanlands Länsteater (2013). Var 2007-08 kunstnerisk leder af det nystiftede Teater Momentum vol. 1.0, hvor han instruerede Solidaritet og Den 13. nævning. I perioden 2008-12 var han direktør for Mungo Park Kolding, og her instruerede han bl.a. Seest (2008), Grenzen (2009), Information wants to be free (2011) samt Abekongen og Smilet er den korteste afstand (2012). 

 

IDA MARIE ELLEKILDE – scenograf
Uddannet fra Statens Teaterskole 2004 og har siden arbejdet som scenograf på teatre over hele landet. Bl.a. danseforestillingerne Sandslottet (2005), Indkast (2006), Sneøjne (2009) og Blåt (2011) af Tali Razga, West Side Story på Østre Gasværk Teater (2006), Den allersidste dans på Mungo Park, Queer på CampX og Idioten på Aarhus Teater (2007), Mød min hr. mor (2008) og Den spanske flue (2013) på Aalborg Teater, Yamaz på CaféTeatret og Træt af kunst på Teater FÅR302 (2009), Maestro på Teatret Svalegangen (2012) samt Body Blær i Det Røde Rum/Skuespilhuset på Det Kgl. Teater (2013). Sideløbende er hun en del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, der bl.a. har haft stor succes med den Reumertbelønnede musikforestilling Hvid magi på Edison/Betty Nansen Teatret 2011-12. Modtog i 2006 en Reumert Talentpris.

 

HANNA W. GRUE – producent
Født 1973 og uddannet tekniker med produktion som speciale fra Statens Teaterskole 2005. Siden har hun arbejdet som bl.a. tekniker, bygger, produktionsleder, administrator og producent på projekter og forestillinger som Springfestival på Corona La Balance og Brad Pitt Saving Planet Earth af Tue Biering og Christian Lollike (2009), Stilhedens symfoni af Pernille Garde, Friends af Fix & Foxy og Funus imaginarium af Das Beckwerk (2010), Blåt (2011) og Sidste skrig (2012) af Tali Razga samt Verdensrum (2011) og Sort på hvidt (2012) af Teater Rio Rose. Afslutter i 2014 Diplomuddannelsen i kunst- og kulturledelse fra Scenekunstens Udviklingscenter v/ Odsherred Teaterskole.

Støttet af

 

 

 

Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968

 

Københavns Scenekunstudvalg                      

   

Statens Kunstråds Scenekunstudvalg   

 

TAK TIL

         

 

 

SUPERBRUGSEN PÅ HALMTORVET

Tidligere forestillinger

MESSIAS I NAT (2018)

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)