UTERUS
UTERUS
Om forestillingen

UTERUS

Verdenspremiere af Dejan Dukovski


Med: Mille Dinesen, Mads Wille, Morten Burian
Manuskript: Dejan Dukovski
Iscenesættelse: Alexa Ther
Scenografi: Nicolaj Spangaa

 

Husets Teater åbnede sæson 2009-10 med verdenspremieren på UTERUS, som den internationalt anerkendte dramatiker Dejan Dukovski havde skrevet specielt til Husets Teater. Allerede i juni 2009 kunne man opleve en forsmag på enkelte scener ved en af readingerne under vores Festival For Ny Europæisk Dramatik 2009, og nu fandt det lidenskabelige og sort humoristiske drama sin endelige form med Mille Dinesen i den bærende rolle overfor Mads Wille og Morten Burian.

 

UTERUS er et moderne drømmespil om en kvinde på kanten af afgrunden i desperat søgen efter den rolle, hun har mistet. Fuld af vrede og oprør forlader hun sit liv og begiver sig ud på en rejse, der fører hende igennem ni rum, ni situationer, ni steder, ni skæbnesvangre møder. Virkeligheden fordobles og fordrejes i et uforudsigeligt univers, hvor bøhmanden bor i køleskabet, Lolita gemmer sig bag spejlet, og talende aber går frit omkring. Det groteske og poetiske stykke var instrueret af Alexa Ther, som i 2004 vandt en Reumert bl.a. for sin iscenesættelse af Dejan Dukovskis stykke På den 2. side på PLAN-B. Med kæmpemæssige stykker glas og forrevne spejle havde Nicolaj Spangaa skabt de scenografiske rammer, og Simon K. Boberg havde oversat stykket til dansk.

 

For sin rolle i UTERUS blev Morten Burian hædret med en Reumert 2010 for bedste mandlige birolle. 

Pressen skrev
33333

"Isnende nattesort komedie om længslen efter livet. (...) Rundt og rundt svinger denne kulsorte komedie om Babe og hendes drømme. Skrevet af den serbiskfødte Dejan Dukovski med udsøgt fornemmelse for sprogets mangetydighed – han er som altid en stram, nøjsom og lakonisk dramatiker, der ikke frådser med ordene. Og sat på scenen af instruktøren Alexa Ther med vanlig eminent sans for at presse enhver drillende dobbelttydighed ud af replikkerne. Hun er guld værd for den tekst. Sublimt leger hun med situationerne og personerne, præcist og brutalt flytter hun kroppene, så de klamper og klumper, vrider og skruer sig på grænsen til fysisk væmmelse, i scenografen Nicolaj Spangaas glas- og spejldekoration, hvor vi kan se os selv gengivet i forvrænget form – som tilskuere til Babes søgen efter livet, det rigtige liv, der er så svært at få hold på.
Mille Dinesen er kvinden med utilfredsheden og frustrationerne strittende ud af den slanke krop. Mads Wille er hendes kæreste, men også repræsentanten for det onde i verden, Morten Burian hans modpol, det gode, men også det udnyttede, den misbrugte trækkerdreng. Hvor Wille emmer af handjævel og kynisk verdensmand, er Burian gavtyveagtig og tvetydigt smilende, rørende og uendeligt sårbar som mennesket, der ikke orker godheden og udnyttelsen mere. Tre stærke præstationer, skræmmende og bevægende, gysende og frysende på samme tid. Sort, smertefuldt, grusomt - og morsomt, glem ikke det. Livet som teater, teater om livet. Dér hvor det for alvor gør ondt"
Henrik Lyding, Jyllands-Posten

 

 

"Du skal straks skal gå i Husets Teater og se Dejan Dukovskis 'Uterus'. Så vil du opleve et vidunderligt billede af den meningsløshed, du måske selv ser i spejlet hver eneste dag. »Jeg er ved at få vinger,« siger kvinden i den allerførste replik i Uterus. Og det er med denne surrealistiske lethed, at den makedonske dramatiker Dejan Dukovski får tilskueren til at læne sig frem i sædet 95 minutter non-stop - fascineret, opløftet, tændt og næsten lykkelig. Fordi han mestrer kunsten at beskrive mennesker lige nu. (...) Den 40-årige dramatiker Dejan Dukovski er født i Makedonien. Men han har en hotline til København, hvor teaterdirektør Simon K. Boberg oversætter hans stykker med tidssikker replikflair og sikrer sig deres københavneropførelse. (...) Den eksistentielle Dukovski er rå som Beckett og duellerende som Sartre - og brutal lige som Norén og lykketræt lige som Peter Asmussen. Men lige som d’herrer er han også smuk og bizar og finurlig - og akkurat så selvforglemmende, at drømme kan lyse op en repliks tid hver. (...) I Alexa Thers skarpe iscenesættelse er det netop døren mellem virkelighed og vrangforestilling, som kommer til at stå helt åben. Selv en slåskamp bliver mere fysisk virkelig og samtidig voldeligt demonteret i Alexa Thers desillusionerede koreografi, hvor alene blikforskydningerne kan hensætte tilskueren i en mareridtsagtig lykke. Og i Nicolaj Spangaas betagende scenografi er det netop spejlingens gennemsigtighed, der suger tilskueren til sig. (...) Mille Dinesen spiller den desperate urkvinde Babe (...) og performer et skuespil, som er alt dét, som film ikke er: Et nærvær, et åndedræt, et temperament, en dødsangst - lige op i ansigtet på tilskueren. Hun er smuk, hun er smækker, og hun kæmper rundt i undertøj og nylonstrømper, så mavemusklerne sitrer, og håret tjavser. Hun er vidunderligt selvforglemmende, og netop derfor kan hun blive et spejl for tilskueren. (...) Mads Wille tager sig af rollen som den evige, dæmoniske Charlie med sadistisk kølighed i blikket og dræbererfaring i gummihandskerne. Den mand kender sine kælderskakte - og han kan beordre meget mere end et blowjob eller en fistkilling. Samtidig har han den ideelle dobbeltstemme til at præsentere en selvironi, der gør replikkerne endnu værre. At skyde eller kneppe, det er hans metier. Også med stemmen. Hvis Mads Wille er en skrækindjagende Mr. Bad, så er Morten Burian en helt fortryllende Mr. Good. Burian har et englesmil, der er hævet over denne verden. Og hans krop har en fysisk præcision og samtidig en blødhed, som giver ham offerets naturlige tjenstvillighed. (...) Dukovski tager endda skridtet helt ud og lader stykket munde ud i en forklaring på, hvorfor vi har brug for kunsten. Først inddrager han de græske myter i Odysseus’ møde med Kyklopen og hans identitet som Ingen. Og bagefter spejler han Ingen i et middelalderligt vrangbillede, så han bliver til Hvemsomhelst. Vupti, så har han kondenseret flere årtusinders kunst i nogle få replikker, og derefter projicerer han behændigt spejlingen videre ud mod publikum. For hvad skal vi med teatret? Vi skal gribe chancen for at se nogen i øjnene, mens vi stadig kan se andre end os selv"
Anne Middelboe Christensen, Information

 

 

3333

"Stærkt spil og glimrende iscenesættelse gør "Uterus" på Husets Teater til er fascinerende drømmespil. (...)
Der er både ekkoer af Ibsen og Strindbergs drømmespil i den serbiske dramatiker Dejan Dukovskis nye verdenspremiere, "Uterus" på Husets Teater, hvor Alexa Thers isenesættelse er en elegant prisme, der fanger alle tekstens lag. Og hun har tre glimrende skuespillere til rådghed, som helt har forstået at lægge sig på en fornemt "dobbelt" spillestil. Den indbyder både til identifikation og det modsatte i et univers, der nemlig også leger metaleg med teatret som en mulighed for at se sig selv og de andre før det store tæppefald, reflekteret som vi er fra start til slut i Nicolaj Spangaas iskolde spejlkabinet. Spillet er både primitivt og raffineret, lidenskabeligt og afkølet, ligetil og mystificerende - det hele spejlet i Mille Dinesens omkringboksende kvindefigur, som slår sig i tøjret i utilpassethed, men som man bevarer sympatien for, fordi hun forlener hende med en naiv sødme midt i de groteskre identitetsspil hun udsættes for. Med Mads Willes kølige præcision udnyttet optimalt i hans hurtigt omskiftelige rids af de outsidere og bøhmænd, som banker og kærtegner hende på hendes vej ud gennem bunden af tilværelsen. Stensikkert sekunderet af Morten Burian, der er sælsomt følsom som de andre kerneløse væsener. (...) "Uterus" et stært realiseret og dragende eksistensteater af den mørke slags"
Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende

 

 

4444

"Godt skuespil på Husets Teater. (...) Et kammerspil for tre personer; med kvinden i centrum. (...) Den varer ikke mere end 70 minutter, men når både at få sagt dav til Ibsen og Strindberg og Beckett, måske især til vores egen Peter Asmussen, som tidligere har spøgt på Husets Teater. (...) Mere end glimrende instrueret af Alexa Ther med sans for at give rollerne et absurd – tvetydigt – twist: legende, men på den foruroligende måde. Livet som et klovnenummer, men skam farligt nok. Mille Dinesen giver os vitterlig en fornemmelse af at se på en kvinde, der både er inde i og nok så meget ude af sig selv. Hun giver os en vidunderlig krop, lige så afstødende som undersøgende – med de roller, der kommer ud af det. Luderen, moderen, den lille pige; reflekteret gennem de scener, hvor de mandlige modspillere, Mads Wille og Morten Burian, indtager henholdsvis det ondes og det godes position. Den ene er en erotisk bøhmand, den anden snart kvindelig, snart helt barnlig. Aggression og regression. De to handyr er ikke mindre vidunderligt spillet. To sider af det samme køn – og to sider i alt fald af kvinden selv"
Per Theil, Politiken

 

 

3333

"Balkan-dramatikeren Dejan Dukovski skriver sig ind i Dukkehjem-historien med absurd og kulsort ironi. (...) Vi er i den verden, som vi kender fra Dukovski – for nogle år siden skrev han det fremragende stykke ’Som brødre’, der gik på PLAN-B med Dejan Cukic og Mads Wille som to brødre, der mødes i en skyttegrav, inden alt går i sort. Vi var endnu tættere på med hans næste stykke ’Malcolm Muharem is not dead’, en monolog, spillet på Husets Teater med Joen Højerslev som en desillusioneret mand ved baren, klar til at skyde med et smil på læben. (...) Virkelighedskildring? Ja. Med filter. På overført, distanceret plan. Stykket ender ganske vist med, at Babe pløkker Charlie ned med revolver, men alt er teatralsk rollespil, i den grad, at Charlie hen mod stykkets slutning siger til Babe: – Det er bare teater. Gør det færdigt. Så vi kan komme hjem! Halvvejs henvendt til publikum. ’Uterus’ snerter af indestængt vrede, det er som at se personer, der er bundfrosne og samtidig dirrende af desperation, personer dækket ind bag et rollespil, som skuespillerne behersker eminent og nådesløst i Alexa Thers instruktion. Komedie? Latteren runger i hvert fald adskillige gange hos publikum. Den latter, der udløses af usikkerhed, og som givet er tilsigtet af Dukovski. Dukkehjem-parafrasen rejser sig for fuld styrke i slutningen. Babe Dinesen er færdig med stodderen. Ibsens Helmer banket til vægs"
Gregers Dirckinck-Holmfeld, www.gregersdh.dk

 

 

"Drømmespillet Uterus på Husets Teater (...) lader en kvinde flippe fuldkommen og aldeles ud. (...) Alexa Ther giver det mondæne skuespil godt med elektrochok. Mille Dinesen, der forestiller den flikflakkende kvinde Babe, er af en ganske særlig støbning. (...) Et vist brydergemyt gør hende fin til frembuserroller, og Alexa Ther har virtuost doseret dynamikken i denne Babe med livsraseriet i galop. I scenografiens dækkende spejlkabinet drives Babe rundt (...) med Mads Wille som satanisk og Morten Burian som angelisk modpol. Der er en monoton vokal skrøbelighed i Willes macho og en tilsvarende døsighed i Burians sjælshvidhed"
Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen

 

 

3333

"Iscenesættelsen er flot, det samme er scenografien - og Mille Dinesen. Andre medier kalder det sublim kunst - jeg er tilbøjelig til at give dem ret (...) Morten Burian er fantastisk som mande-Lolita, mens Mads Wille er så arrogant og ond, at det er en fornøjelse. jeg antager at man i Uterus kan iaggttage mennesker ved afgrunden, som ikke har tænkt sig at træde tilbage fra kanten. det er et gæt, for jeg er rimelig sikker på, at jeg ikke har forstået stykket . men jeg har lyst til at se det igen"
Frauke Giebner, Downtown 

Tidligere forestillinger

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)