SKABELSEN
SKABELSEN
Om forestillingen

SKABELSEN

nu med andre ord. og også anden musik.

 

Med: Ulla Henningsen, Brian Hjulmann

Iscenesættelse og Idé: Jens Albinus

Lyddesign: Ditlev Brinth

Lysdesign: Mads Vegas

 

Husets Teater begynder med begyndelsen, og fortæller den allerførste og største fortælling - Om altings skabelse. 

 

Vi befinder os i en ikke al for fjern dystopi, hvor vores samfundsmodel er kollapset. Vi står i murbrokkerne og fragmenterne af en civilisation på sit højeste. En nultilstand. Verden er fuld af ting, men tom for struktur, mening og sammenhæng. En stor ursuppe version 2.0. Og nu ønsker vi at begynde igen. At prøve igen.


Med Ulla Henningsen som den altoverskyggende Skaber, tager SKABELSEN tager et konceptuelt udgangspunkt i Skabelsesberetningens urhistorie som vi kender den fra både Biblen, Koranen og Toraen. Forestillingen er en fabuleren over det grundlæggende i at begynde forfra på baggrund af noget. Hvorfor skabe noget igen efter at man har set en afslutning? Hvorfor begynde en ny kærlighedsrelation efter man er blevet skuffet én gang? Hvorfor skabe noget man måske i sidste ende ender med at blive slave under? Tiden er inde til SKABELSEN, da dét at begynde, og især dét at begynde igen, er frygteligt aktuelt. Måske er sammenbruddet på vej? Og hvad gør vi så? Hvordan starter vi igen? Hvorfor starter vi igen?

 

Spilleperiode: 17. september – 15. oktober 2016
Man-fre kl. 20.00, lør kl. 17.00

 

Forestillingen varer 1 time og 30 minutter, uden pause

 

Billetpriser:

200-150 kr./130-80 kr. for unge u. 25 år.
Ved min. 6 unge u. 25 år kun 40 kr. pr. billet

FEED ME

FEED ME er Husets Teaters nye initiativ, der giver et kig ind til processen i tilblivelsen af en teaterforestilling.

 

FEED ME er der, hvor vi samler al den inspiration, der er gået forud for forestillingen. Fordyb dig i spændende artikler, ukendte digte, vilde YouTube-videoer, smukke kunstværker, Husets Teaters egne interviews med tænkere og, og, og... Kort sagt alt det, der er med til at forme og fodre en teaterforestilling.

 

FEED ME giver dig noget at tygge på både før og efter forestillingen.

 

 


FEED ME SKABELSEN

 

SKABELSEN er frit baseret på den Skabelsesberetning, som står at læse i Gamle Testamentes 1. Mosebog. I arbejdet er Det Danske Bibelselskabs nye oversættelse fra 2014 blevet anvendt. Derudover er teksten blevet til som en fri fabuleren efter samtaler med Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, tidligere overrabbiner Bent Melchior, digter Søren Ulrik Thomsen, fillosof Anders Fogh Jensen, samt professor Mogens Müller fra Københavns Universitet.

 

Men hvad har ellers fodret forestillingen?

 

 

2 x Peter i samtale om parallelverdener:

 

Filosoffen Peter Sloterdijk og kunstner og kurator Peter Weibel mødes i Kunsthalle Wien i samtale om parallelverdener. Her diskuterer de bl.a. verdensbilleder, erkendelseshistorie, den Kopernikanske krænkelse og ikke mindst The Flammarion Engraving, et træsnit der afbilder menneskets konfrontation med det store kosmos.

 

Se samtalen (der foregår på tysk) ved at klikke her

 

 

The National, Mistaken for Strangers the movie:

 

Tom Berninger er 30 år, aspirerende horrorfilm-instruktør, single, hjemmeboende og så er han lillebror til Matt Berninger, forsanger i The National, et indierock-band med verdensomspændende succes. I et forsøg på at hjælpe sin lidt retningsløse, dovne men elskelige lillebror ud i livet, inviterer Matt sin 9 år yngre bror med på en verdensomspændene turné som roadie. Tom medbringer et videokamera og en ambition om at lave en dokumentarfilm om bandet. Mistaken for Strangers er en film om at forsøge at blive noget, blive nogen, at tingene ikke blev som man troede, om at fejle, om at samle sig selv op igen bagefter og starte forfra.

 

 

 

 

Sea of love, The National:

 

Denne musikvideo med bandet The National i et tømt rum giver følelsen af et sted, som kun bruges til opbevaring ikke beboelse. Med sit skrabede, ubehjælpsomme udtryk har videoen været med til at inspirere SKABELSENs univers.

 

 

 

 

The Flammarion Engraving:
 

The Flammarion Engraving er et træsnit udført af en ukendt kunstner. Værket optræder første gang i L’átmosphère: météorologie populaire af den franske astronom Camille Flammarion (deraf navnet Flammarion Engraving) i 1888. Der er dog delte meninger om snittets oprindelse, da stilen og det der afbildes svarer til 15. århundredes Tyskland. Den tyske filosof Peter Sloterdijk døber den afbildede mand i træsnittet ”Renæssancens Adam” og argumenterer for at der her afbildes en videnskabsmand’s møde med det heliocentriske verdensbillede – tidligere havde man ment, at jorden måtte være centrum for universet, og således omgivet af såkaldte ”kugleskaller” hvorpå sol, måne og stjerner befandt sig. Men Kopernikus satte solen som centrum og jorden i kredsløb omkring den. Her ser vi så mennesket bryde igennem den gamle kugleskal og skue ud i kosmos. The Flammarion Engraving viser altså menneskets tab af sin identitet som universets centrum.

 

Se værket ved at klikke her
 

 

Adams Skabelse, Michelangelo:

 

Henover 20 måneder mellem 1508-1512 skabte billedkunstneren, skulptøren og arkitekten Michelangelo de mange motiver som pryder loftet i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom, deriblandt værket Adams Skabelse, som er blandt hans mest kendte og elskede.

 

Se værket ved at klikke her
 

 

Filosoffen og Teatermanden:

Husets Teaters kunstneriske leder Jens Albinus har haft samtaler med filosof Anders Fogh Jensen om skabelse. Vi har klippet nogle uddrag ud som du kan høre på soundcloud:

 

Om sproget som redskab til at erkende verden, men også som endegyldig adskillelse af menneske og omverden. 

Lyt til uddraget her

 

Om logos/ordet, kroppen og ånden, tungetalen og den gentagne spaltning.

Lyt til uddraget her

 

Om mytens natur, "alt det, der aldrig har været, men som hele tiden hænder", "keep comind back to where everything slipped", gentagelsestvang og at rense tavlen ren.

Lyt til uddraget her

 

 

Søren Ulrik Thomsen, om kunstnerisk skabelse:
 

”At være digter er at erkende, at kun det ubeskrivelige er værd at skrive og samtidig præcis det eneste, der umuligt kan beskrives og derfor må skrives – dvs.: digtes.”

 

Mit lys brænder, s.127

 

Digter Søren Ulrik Thomsen har udgivet en bog, En dans på gloser, som er et bud på skabelsesprocessens metafysik, som indeholder mange tanker om det at skabe og blive skabt.

 

Du kan læse et gavmildt uddrag af værket ved at klikke her
 

 

Francis Fukuyama: "Historiens afslutning og det sidste menneske":

 

Den amerikanske politolog Francis Fukuyama stillede omkring murens fald i 1989, det spørgsmål om den historie-fremdrift, som havde kendetegnet en hel periode (Vesten siden 2. Verdenskrig), nu kunne siges at være tilendebragt? Efter den sidste af de store ideologier i det 20. århundrede med Berlinmuren var bragt til fald, var det så rimeligt at antage, at det vestlige menneske havde fundet en form for konsensus og i en vis forstand var "nået frem"? Han fremsatte overvejelserne i et essay, som vakte stærk opsigt. I 1992 udarbejdede han sit standpunkt langt mere nuanceret i bogen "Historiens afslutning og det sidste menneske".

 

Uddrag:

"Ifølge Hegel har mennesket ligesom dyr naturlige behov og begær rettet imod objekter uden for dem selv som f.eks. mad, drikke, husly og frem for alt beskyttelse af deres egne kroppe.
Mennesket adskiller sig imidlertid grundlæggende fra dyrene, idet det ydermere begærer andre menneskers begær, det vil sige ønsker at blive "anerkendt".
I særdeleshed vil mennesket gerne anerkendes som værende menneske, det vil sige som et væsen med et særligt værd eller en særlig værdighed. Denne værdighed er fundamentalt forbundet med menneskets villighed til at risikere sit liv udelukkende for anerkendelsens skyld.
Kun mennesket er i stand til at overvinde sine mest grundlæggende dyriske instinkter - først og fremmest selvopretholdelsesdriften - for højere, abstrakte principper og mål.
Ifølge Hegel driver anerkendelsestrangen i begyndelsen to primitive kombattanter til at søge at tvinge modparten til at "anerkende" deres menneskelighed i en kamp på liv og død.(...)
Hvad der står på spil i denne blodige kamp ved historiens begyndelse, er hverken mad, husly eller sikkerhed, men ren og skær anseelse.
Og netop fordi kampens genstand ikke er noget biologisk determineret, ser Hegel heri det første glimt af menneskets frihed(...)

 

Tilbøjeligheden til at tillægge sit jeg en bestemt værdi og til at forlange denne værdi anerkendt af andre, svarer til hvad man med et nutidigt ord ville kalde at føle "selvværd". Trangen til selvværd opstår i den del af sjælen der kaldes thymos. Det er en slags medfødt menneskelig retfærdighedssans. Folk mener, at de har en vis værdi, og når andre mennesker behandler dem, som om de var mindre værd, afføder det en følelse af vrede. Omvendt føler de skam, når de ikke lever op til deres egen oplevede værdi, og når de vurderes korrekt i forhold til denne, føler de stolthed. Behovet for anerkendelse og de ledsagende følelser af vrede, skam og stolthed er alle dele af den menneskelige personlighed, der er afgørende for det politiske liv. Ifølge Hegel er det behovet for anerkendelse der driver hele den historiskeudvikling."

 

Læs Historie-Onlines beskrivelse af bogen her

 


Dommedag, Jonathan Swift

 

Den engelsk-irske forfatter Jonathan Swift (1667-1745), er mest kendt som forfatter til Gullivers rejser. Men han har også efterladt dette lille digt, som Sven Clausen har gendigtet på dansk i 1931.

Digtet er en digterisk behandling af den spænding og konstante vekselvirkning mellem Skaber og Skabningsværk, som gennemsyrer hele det Gamle testamente, og som også forestillingen Skabelsen i høj grad tager afsæt i.

 

Dommedag:

”Sky, skælvende ved Tronens Fod
for Dommen ræd Alverden stod.
Bleg saa hver Synder stift mod Jord –
da skælved Himlen ved Guds Ord:
”Vanart af Skabning, Kvinde, Mand,
vildført af Syn som af Forstand. –
Du, som af Svaghed Synd bedrev,
du, som af Hovmod ren forblev.
I Sekter, som i Dag hidkom
at se hinandens Straffedom,
som loved var af Folk, der ved
saa lidt som I om Gud Besked:
Nu Jordens Mareridt er endt,
saa er min Vrede og afvendt,
Jeg spilde Tid paa Taaber – Jeg
fordømme Fæ!! – – gaa – gaa jer Vej!””


Jonathan Swift (oversættelse: Sven Clausen 1931)
 

 

Andre genfortællinger af Skabelsesberetningen:

 

Vi er ikke de første og heller ikke de sidste, som angriber denne fortællingernes fortælling.

Inger Christensen skrev f.eks. en digtsamling, Det, i 1969, som er en genskrivning af Skabelsesberetningen. Læs litteratursiden.dk’s analyse af værket her
 

 

Italo Calvino’s De Kosmokomiske Historier fra 1968 er også værd at læse, hvis man holder af den fantasifulde og usædvanlige fortælling. Se litteratursiden.dk’s anmeldelse her
 

MEDVIRKENDE

ULLA HENNINGSEN – skuespiller

Født 1951 og uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen v/ Aarhus Teater i 1973. Ulla Henningsen var ansat på Aarhus Teater indtil 1977 og gjorde sig her bemærket i bl.a. DEN KAUKASISKE KRIDTCIRKEL, VALLOMBROSA og MAHOGANNY. Siden da har hun haft markante roller på en lang række teatre, heriblandt Det Danske Teater og Café-Teatret, og i særdeleshed på Betty Nansen Teatret i forestillinger som tæller TARTUFFE, DEN DOBBELTE KÆRLIGHED og BLODBRØDRE (1986), samt MACBETH (1985), EFTER ORGIET (1993) og TROLD KAN TÆMMES (1991) på Det Kongelige Teater. Ulla Henningsen har også bemærket sig som sanger i flere musicals bl.a. NO, NO NANETTE (1977) og CABARET (1976), og som revyskuespiller i bl.a. Tivoli Revyen (1990) og Cirkusrevyen (1996). Henningsens folkelige gennembrud kom med rollen som Iben Skjold Hansen og TV-serien MATADOR, og blev senere fulgt op af hendes meget roste præstation som Liva Weel i TV-serien KALD MIG LIVA (1992), hvor hun samtidig beviste sit sangtalent. Ulla Henningsen har modtaget to Reumert-priser: Bedste Kvindelige Hovedrolle i DØDSDANSEN i 2003 og Bedste Kvindelige Birolle i WOYZECK i 2001. Hun har derudover modtaget en lang række af andre priser, bl.a. Henkel-Prisen (1980), Tagea Brandts Rejselegat (1991), Johanne Luise Heibergs Mindelegat (1991), Olaf Poulsens Mindelegat (1993) samt Liva Weels Jubilæumslegat (1994). I 2011 modtog hun teaterpokalen for Lucas Svenssons dramatisering af Margritt Duras SMERTEN.

 


BRIAN HJULMANN – skuespiller
Født 1980 og uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen v/ Aarhus Teater i 2011. Brian Hjulmann debuterede i forestillingen TYVE på Aarhus Teater og Hippodromen (Folketeatret), efterfulgt af teaterkoncerten BE KIND – IF I’M A MESS også på Aarhus Teater. I 2012 medvirkede Hjulmann i ET DRØMMESPIL på Bådteatret, og i 2013 medvirkede han i CPH-Stage forestillingerne TANKER OM DØDEN og UNO DOS TRES. Siden 2012 har Brian Hjulmann været en fast del af Frilandsmuseets teaterensemble, og han har bl.a. optrådt som Nicolaj i Line Knutzons frit fortolkede juleklassiker JULEFERIE I NØDDEBO PRÆSTEGÅRD. I 2014 spillede Brian Hjulmann den autistiske søn Sebastian i familiedramaet SPARTA! på Teater V. Senest har han spillet med i TARTUFFE på Betty Nansen Teatret (2016) overfor bl.a. både Ulla Henningsen og Jens Albinus. Brian Hjulmann har også medvirket i flere film og tv-produktioner, heriblandt TV-serierne MAJ & CHARLIE (2008) BROEN II (2013), OP MED HALEN (2014) og senest BANKEN (2015).

JENS ALBINUS – instruktør og manuskriptforfatter
Født 1965 og uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen v/ Aarhus Teater i 1989 og efterfølgende ansat på teatret indtil 1994. Jens Albinus har siden slået sine folder på både film, tv og teater i Danmark såvel som i Tyskland.
Han debuterede som sceneinstruktør og dramatiker i 1999 med NEDERDRÆGTIGHEDENS HISTORIE på Republique, derudover har han også stået bag dramatiseringen af Michel Houllebecqs roman UDVIDELSE AF KAMPZONEN (2002) på Det Kongelige Teater, og i 2014 instruerede han HELENES FAHRT IN DEN HIMMEL på Schauspiel Köln samt senest UMBETTUNG (2016) også på Schauspiel Köln.
Som skuespiller har Jens Albinus haft roller som D'Artagnan i DE TRE MUSKETERER (1993), titelrollen i JEPPE PÅ BJERGET (1993-94) og sagføreren Joe Pitt i ENGLE I AMERIKA (1995) alle på Aarhus Teater. Han har spillet den tvekønnede Vivi i DARK på Betty Nansen Teatret i 1994 og Nagel i Hamsun-forestillingen MYSTERIER på Husets Teater i 1996. Samme år medvirkede han på Det Kongelige Teater i HELLIGTREKONGERSAFTEN og i 1997 i DET KVINDELIGE SELSKAB. I 1999 var Jens Albinus på Edison i rollen som Andreas Bader i DEN YDERSTE KONSEKVENS og han skrev og iscenesatte HELENES HIMMELFÆRD på Teater Grob i 2000. Senest har Albinus gjort sig bemærket som skuespiller i rollen som RICHARD III (2015) i den anmelderoste forestilling på Aalborg Teater.
På tysk teater har han bl.a. haft titelrollen i DER VATER på Volksbühne Berlin i 2000 og han havde tysk filmdebut i 2009 i Matthias Glasners THIS IS LOVE.
Hjemme i Danmark er Jens Albinus især også kendt fra sine roller på både TV og film, heriblandt TV-serierne BRYGGEREN, ØRNEN, BORGEN og FORBRYDELSEN III alle på DR, samt talrige filmroller i bl.a. Lars von Triers IDIOTERNE (1998), DANCER IN THE DARK (2000) og andre tore film som BÆNKEN (2000), STILLE HJERTE (2014) og IDEALISTEN, ROSITA og LANG HISTORIE KORT (2015).
Fra sommeren 2016 overtog han sammen med Laura Ramberg posten som ledere af Husets Teater. Jens Albinus har modtaget flere priser, herunder Teaterkatten, Statens Kunstfonds Præmiering, Lauritzen-prisen og i 2003 vandt han både Årets Robert og Bodil-prisen for hovedrollen i filmen AT KENDE SANDHEDEN. Han har modtaget Årets Reumert for Bedste Mandlige Hovedrolle i 2009 og 2012.
 

DITLEV BRINTH - lyddesign
Født 1987 og uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2012. Ditlev Brinth havde sin professionelle debut på Husets Teater med DET BLÅ, BLÅ HAV (2012). Herefter har han arbejdet på forestillinger i både ind og udland - bl.a. Det Kongelige Teater, Odense Teater, Hotel Pro Forma, Thalia Theatern (Hamborg) m.fl. Udover sit virke på teatret arbejder Ditlev som lydkunstner og har haft værker på bl.a. AROS, Cisternerne og Willumsena Museum. Netop kombination af lyddesign og lydinstallationskunst er en stor del af Ditlevs virke, hvor han ofte bruger auditive og rumlige objekter som en del af designet. Udover at producere underviser Ditlev også på Statens Scenekunstskole i konceptudvikling. I 2016 var Ditlev Brinth sammen med Peter Schultz nomineret til en Reumert for Årets Scenedesign for LAD DEN RETTE KOMME IND på Odense Teater.

PRESSEN SKREV

ARTIKLER OM SKABELSEN

 

Til Lokalavisen Vesterbro fortæller Ulla Henningsen, hvorfor hun gerne ville medvirke i SKABELSEN. Læs her

 

Til Berlingske fortæller Jens Albinus, hvorfor han gerne ville være teaterdirektør. Læs her

 

Til Vesterbro Bladet fortæller Jens Albinus, hvorfor modne kvinder er superhelte. Læs her

 

Til Bibelselskabet forklarer Jens Albinus, hvorfor Bibelen skal på scenen. Læs her

 

Til Berlingske fortæller lyddesigner Ditlev Brinth, hvorfor man godt kan lave teater over skabelsesberetningen. Læs her

 

Til Liebhaverboligen fortæller Jens Albinus om sin nye rolle som kunstnerisk leder. Læs her

 

I Politiken har de lavet en guide til teaterforestillinger og tro og ånd. Læs her

 

 

ANMELDELSER AF SKABELSEN

 

Anmeldelserne har ramt SKABELSEN og der er ganske bred enighed om, at SKABELSEN ikke ligner noget som helst andet du kan finde på de danske scener netop nu! Derudover bliver både Ulla Henningsen og Brian Hjulmann rost for deres flotte spil:

"(...) den altid stærkt nærværende, mangefacetterede Ulla Henningsen låner hele sin stærke udstråling og avancerede replikkunst til den Gud eller Moder Jord, der – groft oversat – ikke har tillid til det ansvarsløse menneskes evne til at forvalte den tillid og den opgave, hun har givet ham. (...) Den type hyperintellektuelle og tyskinspirerende eksperimentteater, som nu er linjen på Husets Teater, mangler sådan set et hjemsted i dansk teater. Men det er også rimeligt at sige, at åbningsforestillingen er skabt til en begrænset tilskuerskare. »Skabelsen« er udfordrende og udmarvende. Respektløs og respektindgydende. Livgivende på sin egen dødbringende måde."
Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende

"SKABELSEN, (forestillingen) der ikke ligner nogen anden forestilling på en dansk scene (...) SKABELSEN fremstår som en vild og vanvittig sanseoplevelse, som man er glad for at have set, men som man samtidig nødig vil gense. På samme måde under man mange at opleve Ulla Henningsen yde en i sandhed guddommelig skuespillerpræstation, men er også nervøs ved at anbefale en så ekstrem forestilling til nogen (...) I sidste ende er det dog skønt, at nogen tør satse på så radikalt teater (og her tænkes ikke partipolitiske!). For det har vi savnet herhjemme - især indenfor skuespillet"
CPH Culture

"Ulla Henningsen er som altid en nydelse på en scene, skønt hun kun arbejder med få nuancer denne gang. Og Brian Hjulmann kæmper interessant med Skabningen, som især i optakten har fine udtryk for den afmagt, menneskeopgaven somme tider ender i."
Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis

"Alting er noget rod, også som denne forestilling fortsætter – med Ulla Henningsen, jovist, i stærk og imponerende form som Godmother det ene øjeblik, Moder Jord det andet, hun plukker et ribben af Adams bryst og skaber en Eva til ham, hun er Eva, der føder, og hun er lige så hujende i tvivl om skabergerningen og dens resultater, som menneskenes børn i Adams skikkelse er (...) Mennesket er ikke lige Adam fra dengang ved år 0. Men en follow up nogle tusind generationer senere, en moderne Adam, den unge skuespiller Brian Hjulmann, illuderende som hentet ud fra et tænksomt hjørne af Christiania hinsides Pusherstreet."
Gregersdh.dk

 

"Det hører til sjældenhederne, at man ligefrem forfærdes på en dansk teaterscene, men Albinus får det til at risle koldt ned af ryggen på publikum i Mads Vegas' sparsomme, præcise lyssætning og Ditlev Brinths foruroligende lydunivers. Dette næsten 20 minutter lange, ordløse mellemspil, der viser det herreløse menneske, er mageløs scenekunst og en tiltrængt tilføjelse til forestillingens første og sidste tredjedel, der kan synes demonstrativt lakoniske."

Asger Hedegaard Boye, Weekendavisen

 

"‘Skabelsen’ er ikke en nem forestilling. Den kræver noget af sit publikum. Det er en vovet, men spændende, begyndelse på en ny periode i teatrets historie. Forestillingen har nogle meget smukke passager og imponerende skuespilpræstationer. Ulla Henningsen er i absolut storform som Gud og Djævelen. Især en meget lang monolog i stykkets sidste halvdel er mindeværdig. Hun sidder fuldstændig ubevægelig på scenen, og fylder alligevel rummet ud til bristepunktet. Også den unge Brian Hjulmann demonstrerer sine fantastiske evner inden for fysisk teater."

Globalnyt.dk

 

"(...) skuespillernes præstationer er ikke til at komme uden om, ligesom det er mere end meget velkomment med et så modigt teater, der tør satse stort på intellektuelt udfordrende og formmæssigt eksperimenterende scenekunst i Danmark."

Mette Garfield, Teater1

 

"Ambitiøst er det og alligevel tonet helt ned til næsten ingenting – i den moderne tyske stil (...) Alt er underspillet. Ingen teatertricks, blot en dåse danskvand, når der er brug for vand etc. Skuespillerne er gode, dækkende, eller hvordan man kan udtrykke det, de får lov til. Der synes at være meget faste rammer for deres udfoldelse. Men fint er det. Skrøbeligt som altid hos Ulla Henningsen. Hun kan spille alt."

Kulturkupéen.dk

Tidligere forestillinger

MESSIAS I NAT (2018)

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)