SIDSTE SKRIG
SIDSTE SKRIG
Om forestillingen

SIDSTE SKRIG

En psykologisk gyser for unge - og voksne der tør!

 

Med: Johanne Dam, Jan Strøbech, Marlinde Vos, Katrine Friis og Alma Wexiø Rázga/Selma Wideman Grue
Sanger: Anna-Sofie Fredslund-Andersen
Iscenesætter: Tali Rázga
Scenograf: Nadia Nabil
Dramaturg: Miriam Frandsen
Lysdesign: Mikkel Jensen
Lyddesign: Erik Christoffersen

 

 

Tør du gå ind i mørket, op ad trapper og ned i kældre? Hvad sker der, når angsten vækkes og kryber op langs rygsøjlen? Hvad er virkeligt? Hvad er indbildt? Og kender du overhovedet dig selv?

 

Spørgsmålene pumpede rundt i sindets, kroppens og husets afkroge, da Gazart på selveste Halloween præsenterede urpremieren på SIDSTE SKRIG. Bag forestillingen stod den anerkendte danser og koreograf, Tali Rázga, der gennem de seneste ti år har sat krop på hverdagsaktuelle emner som krig, kærlighed og VM i fodbold. Nu var turen kommet til gyset.

En restaurant. Bordene er dækket, gæsterne ankommer, og værtsparret tager imod. Men noget er galt. Luften sitrer mellem kvinden og manden. Et isnende blik, en hæs hvisken, en hidsig bevægelse. Hvad er det, de skjuler? Og hvor er barnet? Det er som om, der hviler en forbandelse over stedet. Et håndtag trykkes ned. Et kultsort rum åbner sig. Tilbageholdt åndedræt, hurtige skridt, halvkvalte skrig. Hvem er de andre kvinder? Ved de, hvad der er sket? Og er det her virkelighed, drøm eller mareridt?

SIDSTE SKRIG legede med gyser- og thrillergenrens spændingselement, og var inspireret af den skræmmende
historie om danmarkshistoriens største massemorder, Dagmar Overbye – kvinden, der i starten af 1900-tallet angiveligt slog mere end 20 spædbørn ihjel, og derfor fik tilnavnet Englemagersken. Samtidig tog SIDSTE SKRIG udgangspunkt i Husets Teaters fortid som spisested i samme tidsperiode, og forestillingen forgik både oppe og nede og rundt omkring i bygningen. Med plads til kun 30 publikummer ad gangen indbød SIDSTE SKRIG til et eksklusivt og intimt møde bestående af tre rum og tre dele. Første og sidste del introducerede figurerne og afdækkede historien, mens den midterste del var en uforudsigelig installation, som publikum blev sendt igennem enkeltvis iført hovedtelefoner.

SIDSTE SKRIG var målrettet de 13-19-årige, som ud over rejste nakkehår og gåsehud fik mulighed for at blive klogere på deres egen angst og frygt – både den begrundede og den ubegrundede. Deres voksne var også velkomne - hvis de turde!

BAG SCENEN:
Skrædder: Hanne Mørup
Regissør/forestillingsleder: Pernille Mikkelsen
Produktionsleder: Hanna W. Grue
Afvikler/chefbygger: Rumle Dons
Byggere: Jesper Aabille, Andreas Vium Bjørn, Peter Schønnemann
Scenografassistent: Eva Kristine Lendorph Christensen
Salgsarbejde og skolemateriale: Janne Hovmand Storm
Gyserekspert ifm. skolemateriale: Henrik Torjusen
Grafiker: Robin Hart
Fotograf: Charlotte Hammer
Video: Fredrik Auster
PR: Stine Bille Olander
Producent: Eva Steen Nordhagen

Pressen skrev

"Husets Teater sætter alle sejl, for at få sit publikum til at gyse af skræk og fryd, og blandingen af teater og performance fungerer hårrejsende godt. (...) Ren guf. Sidste Skrig er en ungdomsforestilling målrettet de 13-19-årige, og der er gjort meget ud af at tale til målgruppens fascination af horrorfilm, som bringes ekstra tæt på her i Husets Teaters lille teatersal. Der er både Dracula og Frankenstein i luften, men meget af det overlades alligevel til de enkelte publikummers fantasi og referenceramme, og det åbner op for en unik oplevelse hos hver enkelt. At det ikke er nogen helt almindelig teaterforestilling, man er kommet til, bliver slået fast fra første færd. De kun 30 publikummer, der er plads til, træder i bogstaveligste forstand ind på scenen, og allerede her drages deres status af "kun publikum" i tvivl. Der kommer til at ske noget nyt og anderledes denne aften. Vi starter i dansens univers: en mand, en kvinde og et barn - og så er der de to andre kvinder, hvis tilhørsforhold hverken publikum eller førstekvinden kan gennemskue. I en særpræget stoledans kæmper de om pladsen, mens magtbalancen flyttes med hver stol. Så skifter scenen pludselig, og en kvinde iklædt en rød, bølgende velourkjole træder hovent ind på scenen, tager mikrofonen og giver sig til at synge. Én efter én inviteres publikum et skridt tættere på forestillingens sære og ildevarslende univers. Hvem vover at nippe til den varme røde drik, der serveres i de høje glas, eller smage de tørre røde bær? Lydkulissen, der omgiver hele forestillingen, har en fremtrædende og vigtig rolle i forhold til at skabe den helt særlige gyserstemning. Fra den bløde knagen til den luftige lyd af fjerene, der daler mod gulvet efter en fatal afslutning på en pudekamp, til kvinden i rødts kolde, kaglende latter. Alt sammen virker det fremmedgørende og foruroligende og er med til at få hårene til at rejse sig på publikum. Produktionsteamet bag Sidste Skrig har virkelig fået mulighed for at lege og kombinere mange forskellige genrer og effekter i denne forestilling. Der er både dans, drama, performance, og til sidst tager vi skridtet over i ren installation. I starten synes forestillingen imidlertid ikke helt at vide, hvad den vil, og selve temaet bliver ikke ofte verbaliseret. Men det ligger heller ikke i horrorgenren, at det skal verbaliseres. For det er jo netop det uudtalte, det vi selv forestiller os, som er med til at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på os. Sidste Skrig rammer helt rigtigt"

Mai-Britt Kristensen, kultunaut.dk



"Et godt gys kan komme af mange forskellige oplevelser. Ex. spænding, vold, mystik, smerte, uhygge. Gæstespillet ’Sidste skrig’ har alle disse elementer (...) Der går ikke mange sekunder, før man føler sig særligt indbudt, for en lillepige byder straks på små dybrøde bær. De ligner dem, man som barn fik at vide var måske-giftige, og man tjekker raskt om andre spiser dem. (...) Showet har tre dele, hvoraf den første er ganske mystificerende. (...) Det lover næsten Twin Peaks-drilsk, da en kvinde i rød velourkjole og glimmerrødt om øjnene entrerer, stirrer slemt på os og byder os hen til restaurantbordene. (...) Imens vi venter på enkeltvis at blive inviteret ned i uhyggens hule, hvor anden og tredje del udspiller sig. (...) Her fungerer stemningen og uhyggen optimalt. Med elektroniske skræmmetoner i ørene (via høretelefoner) og en lettere diffus rumfølelse af dis og lys. Nysgerrige bevæger vi os rundt blandt lamper af børnetøj, illuminerede babydukker og et badekar fyldt med fjer. (...) Endeligt absolveres familiedramaet bag glasruder og gardiner, hvor man kommer ekstremt tæt på smerten og ondsindet. Ude i virkeligheden igen føles alt som en ond drøm"
Bettina Nielsen, magasinetkbh.dk



" 'En psykologisk gyser for unge - og voksne, der tør!' Sådan lyder lokketeksten for Tali Rázgas nye forestilling Sidste skrig. Og Tali Rázga og scenografen Nadia Nabil har ganske rigtigt invaderet Husets Teater, så man får rig mulighed for at teste sin egen lyst til at gå ned ad trapper... (...) For hvad er det der sker? Et ungt, smukt par byder velkommen i caféen oppe øverst i Husets Teater. De er elegant klædt i slåbrok og lokkende kniplingskjole, og de kysser og krammer, mens de leger med deres bedårende lille datter - stoleleg og løbeleg med masser af omfavnelser. Men hver gang ender barnet i et underligt, hvidt telt, hvor hun sidder så mærkeligt alene og krammer en dukke. Til gengæld dukker der to kvinder op - påtrængende, uinviterede kvinder i højhalsede, sorte kjoler med mange knapper. De danser først med faderen og så med moderen, hvorefter parret nærmest slås i deres heftige dans. (...) Og så er det, at man bliver budt op af en af de sortklædte kvinder til en tur ned ad kældertrappen mod det hvide mørke ... (...) Flere af tilskuerne vil sikkert opfinde alverdens fobier for at slippe for at gå i dybet med ørebøffer mutters alene. Og nogle af dem vil være alvorlige, når de nægter at følge ordren. (...) Til gengæld opstår der de skønneste billeder i kælderen (...) Det smukkeste billede er en masse hvide fjer, der pludselig drysser ud af pigens elskede krammepude - brutalt og uafvendeligt. Og de selvsamme fjer dukker op igen i kælderen, men nu i et enormt kar af glas, hvor en kvinde nærmest drukner sig selv i dem - med desperate fingre, der forsøger at 'få luft'. Her vælter associationerne ind over hinanden. (...) Johanne Dams sanseheftige moderskikkelse kvaser blodbær, efter hun har været i dramatisk slåskamp med Jan Strøbechs sørgende faderskikkelse. (...) Danserne Marlinde Vos og Katrine Friis har en pirrende mystik i deres manipulerende bevægelser. Og sangerinden Anna-Sofie Fredlund-Andersen har en drabelig øjenmakeup og rå glimmer i stemmen, når hun satirisk synger 'Happily, happily...', så man mærker glæden forsvinde for hvert omkvæd. Dansen og sangen er altså dragende nok"
Anne Middelboe Christensen, boerneteateravisen.dk

Tidligere forestillinger

MESSIAS I NAT (2018)

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)