PÅLÆG
PÅLÆG
Om forestillingen

PÅLÆG

En direkte transmission fra et fladt land med topmave instrueret af Kamilla Wargo Brekling


Med: Merete Byrial, Susanne Bonde, Kristofer Krarup, Rasmus Hammerich
Manuskript: Kamilla Wargo Brekling i tæt samarbejde med de medvirkende
Idé og koncept: Merete Byrial
Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling
Scenografi: Rebecca Arthy
Koreograf: Karina Dichov Lund
Musik: Hess is More m.fl.
Lysdesign: Antonio Rodrigues-Andersen
Lyddesign: Rasmus Kreiner
Producent: Rundt på Gulvet

 

 

Husets Teater bød på utraditionel buffet, da Rundt på Gulvet præsenterede urpremieren på PÅLÆG. En forestilling med salte, sure og søde scener fra et moderne liv, instrueret af Reumertvinderen, Kamilla Wargo Brekling.

 

PÅLÆG er en forestilling om mad. Mad er fantastisk. Vi elsker mad. Det er stor kærlighed. Vi tænker på mad, vi taler om mad, og vi handler, koger, steger, spiser. Aldrig er der f.eks. blevet lavet så meget mad på tv – men hvad ved vi egentlig om den mad, vi spiser? Og hvor meget af det, vi ved, er bare noget, vi har hørt? Samtidig er der et imponerende fokus på kost og sundhed, og letter vi lidt på grydelåget, er vores forhold til mad måske ikke altid lutter kærlighed. Men hvis der er sprækker i madglæden, hvad går dét så egentlig ud på?

 

PÅLÆG er et poetisk og humoristisk portræt af fire danskere, der fylder sig med alt fra rullepølse til reality shows. Mange emner kommer på bordet: sult, brøndkarse, takt og tone, feta, Afrika, opkast, sex, kødsved og meget mere. Holdningerne er delte; kundskaberne varierende, og som aftenen skrider frem, kommer der flere og flere mentale deller i spil. Det er ikke altid kønt, men ofte er det underholdende – og så er der plads til en dans ind imellem.

 

PÅLÆG byder på friturestegte tekster og sprøde koreografier i en livsbekræftende og musikalsk forestillingsmontage med bl.a. en til lejligheden ny komposition af Hess is More. Forestillingen var et gæstespil produceret af Rundt på Gulvet med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.  

Pressen skrev
33333

"Et hæsblæsende potpourri af smagsoplevelser af alt lige fra økologisk kylling til frikadeller, som mormor lavede dem. Mmm ... Læn dig tilbage, lad dig underholde og lad mundvandet løbe. Velbekomme! (...) En strøm af informativ madpoesi. De fire performere (...) indtager og udfylder scenerummet med en appetit og en energi, der spiller stærkt sammen med Rebecca Arthys enkle scenografi. Mellem de kontrastfyldte klip danses der symbolsk i Karina Dichov Lunds underfundige koreografi. Med en humor og komik, der i visse øjeblikke bevæger sig helt over i det groteske, diskuteres emnet mad. (...) Mellem de urkomiske sekvenser dukker alvoren pludselig op (...) Med de mange hektiske klip formår montagen (...) at give sit publikum rigeligt med stof til eftertanke. Emnet og ikke mindst karikaturerne er ikke til at tage fejl af, og latteren er nok højest, når man genkender sig selv i performernes spejl: ”Jeg er faktisk mæt, men så kun en lille bid mere. Bare fordi det smager så godt"
Mai-Britt Kristensen, Kultunaut

 

 

3333

"Vittig og tankevækkende teatercollage (...) Der er nok at tage fat på i instruktøren Kamilla Wargo Breklings sortmuntre køkken af en forestilling, og det gør hun sådan set også: Den ene association tager den anden, mens fire på scenen navnløse performere (...) i rasende tempo og i krop og ord mæsker sig veloplagt, skægt og i forbifarten tankevækkende i alt der har med mad at skaffe (...) Teknikken er den samme som vi efterhånden kender det fra populære, skægge og ikke så lidt kritiske revyforestillinger som "Undskyld!" (om kvinder), "Pis" (om mænd), "Slut" (om gamle) og teaterversionen af håndbogsklassikeren "Kvinde kend din krop" (...) Bearbejdede bidder af interview med de medvirkende eller andre om deres egne erfaringer med emnet blandes opfindsomt og musikalsk med leksikal trivialviden, fremimproviserede scener, koreografi og drastisk-humoristiske tankespring i en let fordøjelig og underholdende monteret collage om maden som danskernes bedste ven og værste fjende. (...) "Pålæg" er med andre ord lige til at spise"
Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende

 

 

"Kamilla Wargo Breklings satirespex (...) lyner (...) af sted i et flor af æderifantasier, fordelt på den solide Rasmus Hammerich, den knæknemme Kristofer Krarup, den sivslanke Merete Byrial og den agerdansende Susanne Bonde. Fuldkommen som med fuldtræffere som Pis (på Det Kongelige Teater) og Slut (på Republique) formår Kamilla Wargo Brekling med et meddigtende spillerhold at fremelske situationer ladet med levet liv, forløjet liv og uladsiggørligt liv. Hendes eksistensantologier er noget af det mest skridsikre og vitale i dansk teater, og vi oplever aldrig hendes udvalgte luftgængere have besvær med tilværelsens nytteløse vægtløshed. (...) Sjældent har man set en scenografi med kun ét vindue rumme så mange udveje (...) Det er aldeles kosteligt"
Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen

 

 

3333

"Der er mulighed for at brænde kalorier, når lattermusklerne aktiveres i Husets Teaters nye forestilling (...) Pålæg er en finurlig blanding af forskellige fortællinger om mad. (...) Det er selvironisk og rammende (...) Charme (...) Pålæg er en klatkage af små historier om mad, et tag-selv-bord af rammende samfundskommentarer og et overflødighedshorn af god energi. Der er en fysisk lethed over skuespillerne (...) Det er enkelt og underholdende. Vel(be)kommen på Husets Teater"
Eva Høj Andersen, Teateranmeldelse.dk

 

 

3333

"Kamilla Wargo Brekling har skeen i hånden og serverer fire dygtige skuespillere i sin vante form – meget fragmenteret, minutiøst koreograferet og gennemarbejdet til mindste detalje. (...) Vi er så godt underholdt. (...) Kamilla Wargos stil er brandgod og det er hendes varemærke (...) PÅLÆG er en fin lille forestilling"
Niels Erling, Anmelderiet.dk

 

 

3333

"Et fantastisk stykke madpoesi udover alle smagsgrænser. (...) Vi vil anbefale at du lægger vejen forbi Husets Teater, og ser stykket PÅLÆG. (...) De fire skuespiller gør det fantastisk, og de ca. 1½ time stykker varer flyver af sted. Vi kan varmt anbefale, at man ser stykket"
Theis Jensen, XQ28

 

 

"Sjovt er det, når instruktøren Kamilla Wargo Brekling kaster sig over maden. (...) Underholdende (...) Skarpt, skævt og skægt. (...) Sjovt er det, som firmandsbanden på bar scene hapser rundt mellem stort og småt i vores hede hule madhelvede - og -himmel. (...) De fire aktører er både "samlet, nippet og råsyltet" og kan bestemt fyre deres replikker af"
Monna Dithmer, Politiken

 

 

"Der er sjovt ved truget på Husets Teater. (...) Det går rigtig godt. (...) Titlen ’Pålæg’ rummer essensen af, hvad vi bliver forlystet med. Ordet giver i sig selv en kølleslags-fornemmelse af alt, hvad kulinariske landsknægte – fra Oscar Davidsen til brødrene Price – har budt os af gastronomiske bandbuller gennem årene. Lag på lag. Ikke bare alt det, vi kan dynge i vores gab, men også alt det, vi får … ok, pålæg om at gøre, hvis vi er til sinds at 1) anlægge os bjergagtige former til glæde for privathospitalernes fedtsugningseksperter, 2) piske os med skorpioner til skeletter eller 3)bare dø i synden. (...) Tempoet er højt. (...) Og viljen til kritisk revy er uomtvistelig – velfærds-æderiets vanvid og perverse delirium står ud af alle knaphuller. Det er skægt"
Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersdh.dk 

Tidligere forestillinger

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)