MULEUM
MULEUM
Om forestillingen

MULEUM

ERLEND LOES ROMAN SAT I SCENE AF HANS RØNNE

 

33333 - Magasinet KBH

33333 - Morten Buckhøj

33333 - XQ28

33333 - Wrdsmth

4444 - Politiken

3333 - Kulturkupeen

3333 - CPH Culture

3333 - KOP Kultur

 

Efter roman af: ERLEND LOE
Dansk oversættelse: SUSANNE VEBEL 

Bearbejdelse: LÆRKE SANDERHOFF

Medvirkende: MARIE MONDRUP

Instruktion: HANS RØNNE

Scenograf: GITTE BAASTRUP

Lysdesign og teknik: POUL JEPSEN

Lyddesign: DANIEL FOGH

Instruktørassistent: STINE TEGLGAARD

Producent: TEATRET

 

Afmagten og meningsløsheden, der naturligt følger med et smerteligt tab, passer dårligt ind i vores moderne individualistiske livssyn. Tidligere tiders fælleskab, rituelle handlinger og tro på en større mening, er erstattet med krav om at have det godt og have tjek på tingene.

Efter at 18-årige Julie mister hele sin familie i et flystyrt, går der uendelige psykologtimer, forslag om køb af en hund og anden ulidelig lavpraktik i omgivelsernes velmenende sorgterapi. Hun beslutter sig for at stikke af og gå på en dramatisk jagt efter sin egen død. I hendes kamikazelignende kamp for at undgå livet, banker hun lige ind i det.

 

MULEUM er baseret på den meget populære norske forfatter Erlend Loes roman af samme navn. Husets Teater opsatte i 2017 en anden roman af Loe, STATUS, som Loe selv overværede og efterfølgende kaldte ”Praktfull”.

 

MULEUM er et gæstespil af TEATRET, der i 1984 blev etableret af Hans Rønne og Gitte Baastrup. I 2017 vandt Hans Rønne Teaterpokalen, der uddeles af Foreningen af Danske Teaterjournalister. I begrundelsen lød det:

 

Der er kun en teatermand i Danmark som Hans Rønne, hvis teater ofte foregår langt væk fra storbyen. I denne kunstners verden er der kun det ægte og sublime, og han insisterer på at bruge teatret til at skildre det, der foregår mellem helt almindelige mennesker. Hans Rønne er den teaterinstruktør, der forstår os almindelige danskere bedst lige nu. Som instruktør kan han noget ganske særligt med sine skuespillere. Han kan få dem til at spille så hudløst ærligt, at man tit tror, at det er deres egne hemmeligheder, de afslører i forestillingen”.

 

Spilleperiode:

27. oktober - 17. november 2018

Mandag-fredag kl. 20.00, lørdage kl. 17.00

 

Varighed:

1 time og 20 minutter, uden pause

 

Billetpriser:
150 kr./80 kr. for unge u. 25 år. (+10 kr. i billetgebyr)
Ved min. 6 unge u. 25 år kun 40 kr. pr. billet

PRESSEN SKREV

"Sorgmunter. Dramatiseringen af Erlend Loes roman Muleum er en lille, vildt velspillet åbenbaring med en ukueligt selvdestruktiv heltinde. Hun er så mut, elskelig, vild og sarkastisk, at jeg føler, jeg har fundet min nye bedste veninde. Desværre er hun akut selvmordstruet. (...) Stykket, som er fortalt i dagbogsform, har noget af indie- filmkomediens logik: Et lidt indadvendt, samspilsramt menneske har travlt med sine egne, dystre sager, men støder lidt klodset og modvilligt sammen med nogle andre sære eksistenser, og så opstår der alligevel fortrolighed, sympati, noget at leve for. Det motiv kan føles mere eller mindre slidt, i Muleum er hjertevarmen heldigvis oprigtig. Hvorfor er det så skønt? Stykket er humoristisk uden at være plat, sørgmodigt uden at være depressivt, vi griner aldrig af hovedpersonen, og latteren annullerer ikke tabet eller sorgen, men gør, at vi kan holde ud at betragte den. Det er Julie, der med en autoritet, de fleste standupkomikere må misunde hende, viser os rundt i sin uimodståeligt tragikomiske verden og holder gang i en konstant simrende latter gennem hele salen. Tit bliver det kvalmt, når et sorgmuntert værks regnskab skal tvinges til at gå i plus til sidst og blive livsbekræftende, men i Muleum er det en naturlig, organisk del af plottet. Når stykket er så let at elske, skyldes det især Marie Mondrups selskab. Der er en virkelig dejlig uoverensstemmelse i figuren: rollens overklassebaggrund og skuespillerens provinsdialekt, rollens gymnasiealder og skuespillerens 41 år, som gør figuren inkongruent på den mest charmerende måde. Karakteren burde ikke hænge sammen, men det gør den mirakuløst. Dynedyret Julie er befriende ligefrem, knastør, men ægte i sin smerte og sin skadefro. Det er forløst utroligt fint, hvordan hendes personlighed kan antage så mange farver, uden helhedsindtrykket bliver diffust."

- Weekendavisen

 

33333

"Mondrup viser samtidig også, i Hans Rønnes overbevisende instruktion, sprækker til vanviddet og desperationen. Hun råber, græder, raser og putter sig længere og længere ned under den kæmpedyne, der udgør forestillingens eneste rekvisit. Men desperationen får ikke lov at fylde det hele eller at trække Julies viljestyrke og fortumlede energi ud af fortællingen.

Teatrets ’Muleum’ er et stærkt stykke sårbart teater over et supergodt bogforlæg, som kan anbefales til unge såvel som voksne."

- Magasinet KBH

 

33333

"Det er noget af en mundfuld - for enhver skuespiller - at begive sig ud i en monolog, men Marie Mondrup har været i trygge hænder hos instruktøren Hans Rønne. Hun tegner det fineste, kærligste portræt af denne suicidale pige, der som dagbogen skrider frem dag for dag, sted for sted, genfinder livslysten. Troværdigt, ægte. Følsomt, morsomt. En aldeles strålende præstation.

Forestillingen er et gæstespil af Teatret og spiller kun kort tid. Billetterne er billige og det varer bare en time og tyve minutter. Der er ingen undskyldning for ikke at komme af sted."

- Morten Buckhøj

 

33333

"Teksten har mange stærke episoder, men også megen humor, og den er herligt blottet for sentimentalitet. Især fordi Marie Mondrup er så formidabel i rollen som Julie. Hun spiller hende med en masse lune, klogskab og galskab. Vi er tryllebundet af hendes historie, og Marie Mondrup gør faktisk forestillingen bedre end den egentlig er. Hans Rønne har instrueret, og sammen med Marie Mondrup har han formået at skabe en vedkommende og besnærende forestilling som trods hovedpersonens jagt på at dø er herligt livsbekræftende. Det er en betagende aften i teatret hvor man nærmest glemmer tid og sted i selskab med Marie Mondrup og hendes uforglemmelige Julie."

- XQ28 

 

33333

"Havde man valgt et mere tragisk udfald på historien ville helheden havde haft et mere dystert skær. Nu fremstår fortællingen i stedet som én vellykket beretning fra et menneske der var i krise. Indpakket som en sort komedie, hvor almengyldige pointer gemmer sig under lagene af en teenagers selvoptagethed. De fem blækhuse gives for Marie Mondrups fortolkningen af en menneske i krise, Erlands sjove historie og Hans Rønnes forløsning af samme."

- Wrdsmth

 

4444

"Som den unge Julie får granvoksne Marie Mondrup meget ud af meget lidt, når hun forvandler dynen til rekvisit, den eneste hun har. En dyne man ikke kan andet end at lægge sig til at sove eller dø i. Det har sin egen simple poesi, og det er især der, romanen får et frisk, komisk og desperat liv på scenen."

- Politiken

 

3333

"Diskret støttet af den altid fintfølende iscenesætter Hans Rønne følger vi den unge kvindes psykiske udvikling og aner livsmodet spirre i hendes engang så livstrætte krop.
Marie Mondrup yder noget af de smukkeste, vi har set hende lave, og finder en god balance mellem komik og alvor. Endnu større dramatisk tyngde ville muligvis være gået ud over underholdningsværdien og så kunne en monolog om selvmord godt været blevet lang. Nu ender vi på en time og tyve minutter, og det går an, fordi Marie Mondrup hele tiden har sans for det tragi-komiske uden på noget tidspunkt at forråde den figur, hun spiller."

- CPH Culture

 

3333

"Marie Mondrup viser med mange nuancer blandingen af sorg og afmægtighed samt en lurende livskraft. Fint portræt, der også viser et ungdommeligt alt-eller-intet livssyn. (...) ”Muleum” med sit positive livssyn, hvor der trods mørke altid vil komme lys, er et godt bud på ungdomsteater – og helt uden religiøse undertoner. Set i lyset af bl.a. den norske ”SKAM-serie” er det nyttigt med en tekst, der ikke handler om hvem, der kysser med hvem, men en tekst, der formår at fremstille det basale: at leve livet så godt man nu formår – efter omstændighederne."

- Kulturkupeen

 

3333

"Hun (Marie Mondrup, red.) er det perfekte valg til rollen, da få som hun kan spille mut og livstræt teenager med en boblende og insisterende overlevelsesevne som undertekst. Teksten er vanvittig morsom i sin tragikomiske form med maleriske beskrivelser af de mislykkede selvmordsforsøg, og skolepigebitching om Julies psykolog og bedste veninde. (...) Hvorfor stykket hedder MULEUM afsløres til sidst i forestillingen. Du har måske selv en idé, men ellers foreslår jeg, at du går i teatret. Og nyder Marie Mondrups fremragende og underspillede skuespil, der konstant kildrer dine lattermuskler og samtidig fortæller en lille livsklog sandhed om at leve. Sit liv."

- KOP Kultur

 

- Hør Hans Rønne fortælle om MUELUM til Kulturen på P1

Tidligere forestillinger

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)