IMPOSSIBLE
IMPOSSIBLE
Om forestillingen

Husets Teater og Edward Lloyd Pierce præsenterer

IMPOSSIBLE

En magisk LIVE-FILM UDEN ORD

 

Skuespillere: Mads Wille og Mia Lerdam

Live video-, lys- og lyddesign:

Turpin Napoleon Djurhuus og Jes Theede

Idé/instruktion/scenografi: Edward Lloyd Pierce

Dramaturgi: Simon K. Boberg

 

33333

Teater1.dk

 

"Smukt. Rørende og dragende. Pokkers magisk"

Weekendavisen

 

3333

Berlingske

 

3333

Teateravisen.dk
  

IMPOSSIBLE er et moderne eventyr, der genfortæller myten om Orfeus og Eurydike som en poetisk live-film uden ord. Forestillingen bøjer tid og rum i et unikt univers, der kombinerer teater med elementer fra klassiske science fiction-film og trylleri, og samtidig inddrager den nyeste digitale teknologi.


Kraftigt inspireret af en af filmkunstens pionerer, den franske multikunstner Georges Méliès, fortæller vi historien om en mand, der mister sin kone og trodsigt beslutter sig for at hente hende tilbage til livet. Som Orfeus begiver han sig ud på en skæbnesvanger rejse, der bringer ham dybt ind i hjertet og langt ud i rummet.


IMPOSSIBLE er en forestilling om tidløs kærlighed og dens umulighed for alle sci-fi-fans mellem 10 og 1000 år!
 

Spilleperiode: 22. november – 20. december 2014.

Ma-fr kl. 20.00, lø kl. 17.00

 

Varighed: ca. 50 minutter uden pause

 

Billetpriser:

130 kr./60 kr. for unge u. 25 år.

Ved min. 6 unge u. 25 år kun 40 kr. pr. billet

Abonnements- og rabatordninger via Teaterbilletter.dk

 

IMPOSSIBLE er en co-produktion mellem Husets Teater og Edward Lloyd Pierce. Forestillingen er skabt på baggrund af et fælles udviklingsarbejde mellem de medvirkende og Vincent de Rooij.

PRESSEN SKREV
33333

"Husets Teater præsenterer med IMPOSSIBLE en lille poetisk perle af en scifi-stumfilmteaterforestilling. IMPOSSIBLE er inspireret af myten om Orfeus og Eurydike, og titlen refererer vel både til den umulige kærlighed til den afdøde elskede og til umuligheden af at hente hende tilbage. Især når man som Wille ikke skal til Hades, men til månen efter hende, og må klare sig med et helikopterlignende fartøj, der på bedste rumfilmvis eksploderer, så han vægtløs svæver i rummet blandt forestillingens få, men signifikante objekter, inden han lander i blødt månelandskab og kortvarigt forenes med sin elskede. Kom igen Gravity og alle moderne forgængere, kan man roligt sige. Med helt enkle midler skabes de mest rørende, intense og overbevisende billeder af en rejse på trods og glødende kærlighedslængsel ud i himmelrummet og dybt ned i havet, inden månen langsomt opsluger kvinden og for sidste gang sænker sig bag den ulykkelige elsker. I den ene side af scenen har vi manden og kvinden (Wille og Lerdam), en briks og en lænestol. Bagscenen domineres af den skærm, hvor filmfortællingen udspiller sig, og i modsat side finder vi teknikerduoen Djurhuus og Thede, der i et kontrolrum af typen den-gale-opfinder-kontor styrer rumskibet eller den hyper-avancerede afvikling af forestillingen, om man vil. Den legende metode med (gen)skabelse af filmsekvenser ved hjælp af forhåndenværende rekvisitter ligner den, Fix & Foxy anvendte i deres teaterversion af Triumph des Willens i foråret, men IMPOSSIBLE skaber et både mere rent og mere surreelt univers med sin rent ud blændende opfindsomme brug af især dobbelt- og multieksponeringer, der samtidig integrerer referencernes kornede filmunivers med moderne teknologi. Trods forestillingens mange filmhistoriske og mytiske inspirationskilder fortælles kærlighedsmødet og dets pludselige endeligt ved kvindens død nemlig gennem billeder på mandens smartphone, der levendegøres, når situationer via greenscreen-teknologi eksponeres indover – så vi altså samtidig ser spillerne agere det, vi ser på skærmen. Det lyder måske kluntet. Det er det ingenlunde. Lerdam og Wille arbejder dybt koncentreret med de mange rekvisitter og kameraerne og formår både at få det til at se legende let ud og mere væsentligt: at formidle den grundlæggende historie om kærlighed, tab og savn til og efter døden. De spiller meget af tiden liggende med de koreografiske udfordringer, det naturligvis medfører, men selvom vi ser dem ligge og sprælle, tror vi stadig på, at de lige er sprunget ud fra månen, for det ser vi jo helt filmforførisk på skærmen. Forførende er også den enkle, men imponerende gestaltning af rumskibet ved hjælp af legetøj og stjernekaster dobbelteksponeret med Wille i styrthjelm og lænestol, der refererer til enhver bedaget scifi-films udstyr, men samtidig også er et fint eksempel på rekvisitternes multifunktion, hvor en paraply er en paraply, men også en satellit og en faldskærm. Det er teaterfantasi og -forførelse, når det er bedst. IMPOSSIBLE skaber et surreelt drømmeunivers, der kan få både film-buffen og oldkundskabslæreren til at gnægge fornøjet over referencer i kø, men som samtidig helt krystalklart appellerer til både store og små med sin fantastiske billedunivers og bevægende fortælling" Anne Liisberg, Teater1
 

"Husets Teater udsætter Ovid for moderne teknologi og hittepåsomhed fra filmkunstens barndom i ordløs, dragende cinemagi. (...) Husets Teater har sat sig for at genskabe Ovids myte, men som en moderne kærlighedshistorie. Impossible er en ordløs tragedie om en mands skæbnesvangre rejse ind i sig selv, ud i rummet og ned i havet. Forestillingens idémand, instruktør og scenograf er den Reumert-vindende scenograf Edward Lloyd Pierce, mens Simon K. Boberg har stået for dramaturgien. Udover de to medvirkende, Mads Wille og Mia Lerdam, udfører video- og lysdesigneren Turpin Napoleon Djurhuus og lyddesigneren Jes Theede deres snedige tricks for øjnene af publikum fra deres kreative værksted i udkanten af scenen. I Impossible, der er en hyldest til filmpioneren og illusionisten Georges Méliès og dennes to berømte værker, A Trip to the Moon (1902) og The Impossible Voyage (1904), genfortæller Wille og Lerdam myten i moderne form. (...) Forestillingen benytter sig også af greenscreen-teknologi og en række effekter skabt af genkendelige brugsgenstande. Teknologien er kompliceret, men det scenografiske resultat fremstår forbløffende smukt. (...) Bag deres pult fungerer Djurhuus og Theede som moderne cinemagikere, der i fællesskab med Wille og Lerdam skaber det surreelle eventyr, mens det pågår. På bare tre kvarter lykkes det Impossible at modernisere Ovids skæbnefortælling med teknologiske virkemidler og kreativ hittepåsomhed fra filmkunstens spæde barndom. Det hele foregår i et adstadigt tempo og med en kompromisløs udvendighed: Den hvidklædte Lerdam assisterer den sorte Wille med kameraer og rekvisitter på hele hans færd for at finde hende. I den første af de mange rørende og dragende scener oppuster Wille en badebold, der har udseende som en jordklode. Lerdam tænder en blæser, jordkloden placeres i luftstrømmen og svæver frit. Wille retter en lommelygte mod den lille klode, der forsigtigt roterer om sin egen akse. Verden i teatrets poetiske miniature. Det er enkelt, det er pokkers magisk" Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen

 

3333

"Poetisk og underfundig scenografisk himmelsvæv på Husets Teater. Hvad sker der egentlig, hvis man lader en scenograf forestå det meste af en teaterforestilling? Det gør man på Husets Teater med forestillingen »Impossible«. Den dygtige Edward Lloyd Pierce står ikke bare for rammerne, men også for koncept og instruktion. Resultatet er blevet en magisk og underfundig teaterleg, der både lever af og afslører sine illusioner. Øjet vandrer lystfyldt mellem det, vi ser på skærmen, og de koncentreret arbejdende skuespillere og de to tekniske knap-atleter Turpin Napoleon Djurhuus og Jes Theede på scenen, som skaber bedraget. For ikke bare agerer skuespillerne Mads Wille og Mia Lerdam på scenen, de indgår også i den film, vi samtidig ser dem indspille: Et episk rumeventyr, som ikke desto mindre hurtigt går sine egne drømmende veje i fortællingen om manden, som mister sin elskede og er så ked af det, at han forsøger at hente hende ned fra selveste månen. Hilsenen til den franske filmpioner Georges Méliés, ham med »Rejsen til månen«, er herlig – for den film, vi overværer blive til med bluescreen og skiftende kameravinkler, er en herligt skrabet stumfilm, hvor en lænestol og nogle bordlightere hurtigt kan blive til et rumskib, hvor en gul paraply kan gå igen som en vandrende satellit, og hvor der i det hele taget er visuelle effekter, der skaber en unik flirten mellem det storslåede og det primitive. Oplevelsen opstår i samspil mellem skærm og udenomsværkerne – mellem resultatet og den skægge tilblivelsesproces, som spiller sammen med bluescreenteknik, filmede indslag, lys og lyd. Og så er der skuespillerne, som formår at give det hele en blå sjæl midt i det hele: Mads Wille låner nærbillederne et sørgmodigt deadpan-fjæs med heltemodigt snoede moustachesnipper, og Mia Lerdam så køn og smilende, at man godt kunne rejse til månen og tilbage for hendes skyld. Teamet har tidligere skabt forestillingen »Greenboy«, der var en skæg actionfilm i kravlehøjde, men i denne ordløse, lille perle går man andre og mere poetiske veje og får skabt 50 minutters underfundig teaterpoesi med appel til alle aldre" Jakob Steen Olsen, Berlingske

 

3333 

"Vi kan se det hele. Se magien blive til. Den lille forestilling er som en tryllekunstner, der afslører alle sine numre – det er det, der er det fascinerende ved det. At se det umulige – forestillingens titel – blive muligt ved hjælp af små, sindrige tricks på computeren og på scenen. Det er denne vekselvirkning mellem det tekniske og det magiske, der er forestillingens ide. På en blå scene – og en bestemt tone blåt kan blive 'usynligt' i en computer – udfolder to skuespillere sig. Dels med at fortælle en ordløs historie, dels med at skabe rammerne for historien i tæt samarbejde med to travle teknikere, der hygger sig i en rigtig teknikerhule med opslagstavle, computere og rekvisitter til venstre på scenen. Den ordløse historie er en blanding af et moderne rumeventyr og den klassiske fortælling om Orfeus og Eurydike. (...) Denne myte blander forestillingen med den 14 minutter lange film 'Rejsen til månen' – angiveligt den første rumfilm nogensinde, skabt af den franske filmpioner Georges Méliés helt tilbage i 1902. (...) Det er ikke mindst forholdet mellem de banale rekvisitter og den overrumplende visuelle effekt, der gør indtryk og fortæller os noget om, at meget af det visuelt voldsomme, vi ofte ser i eventyrfilm, kan skabes ganske enkelt, bare ideerne og teknikken er til stede. Men naturligvis er historien også vigtig. En rørende historie om mødet mellem en mand og en kvinde, forelskelsen, forlovelsen, vielsen og bryllupsrejsen sydpå. Hvor det går galt med et bid af en giftig søslange, hendes død og hans fortvivlede kamp for at vinde hende tilbage til livet, mens billederne på mobilen fra bryllupsrejsen danner effektfuld baggrund for mandens genoplevelse af historien. Og som et ansigt i den måne, der er det faste symbol i forestillingen, ser han hende, konstruerer et rumskib og møder hende på månen. Dejlige scener udfoldes, hvor deres vægtløshed skabes med skuespillerne uroligt liggende på det blå gulv, mens filmen viser dem svævende i det tomme rum. De to skuespillere, Mads Wille og Mia Lerdam, passer perfekt til rollerne i de ofte sort-hvide filmindslag. Han som en blid machomand fra 1950’ernes filmkatalog, hun tilsvarende sval og sød i enkel hvid kjole. Der er et vemod og en længsel over nærbillederne af deres ansigter undervejs, der fint passer sammen med det enkle klaverakkompagnement og den meddigtende lydkulisse. At historien må ende trist, giver sig selv, men den fortælles sindrigt i en blanding af drøm og virkelighed, tilbageblik og nutid, der giver os noget at tygge på undervejs. Sammen med fornøjelsen over alt det tekniske. Ganske som forgængeren 'Greenboy', der brugte farven grøn som usynlighedsskabende effekt, bliver 'Impossible' til en underfundig blandingsoplevelse af film og teater for både børn og voksne" Henrik Lyding, Teateravisen.dk

PUBLIKUM MENER

"ORDENTLIG GENIAL, Metha 11 år om Impossible på Husets Teater. Super godt lavet, flot, sjovt og smukt, siger jeg. Tag jeres børn med i teatret" Karina Lykkesborg

 

"Kan varmt anbefales!" Dennis Samaras
 

"Impossible på Husets Teater :-) Grib dine ungdommer, børn og andre voksne barnlige sjæle og køb en billet. :-) Det kan kun gå for langsomt Du sidder med et smil hele vejen igennem. Rørende og legende go go go" Peder Holm Johansen

 

"Er en sucker for umulige kærlighedshistorier. Er du også det, er 'Impossible' på @husetsteater en fin en af slagsen. #anbefaling" Jeppe Haugaard

 

"Min datter på 9 år giver den 6, men jeg 43 år kan altså kun give 4" Henrik Vestergaard Friis

MEDVIRKENDE

MIA LERDAM – skuespiller
Født 1982 og uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 2010. Debuterede i Peters Jul på Odense Teater (2010) og har efterfølgende medvirket i bl.a. Greenboy på Husets Teater (2011), Nye stemmer (2011), Hvem myrdede Regitze Rio (2011-12), DødsRuten (2012) og Robin Hood (2013) på Det Kgl. Teater, Eksil på Teater Nordkraft (2013), Warszawa på Teater GROB (2014) og senest De lystige koner i Windsor på Grønnegårds Teatret (2014). På film og tv har man desuden kunnet opleve hende i bl.a. Remington (2008), Vogn 347 (2010), Kristian (2011), Thunder Cats og Hotel Stalker (2012) samt MGP Missionen (2013).

 

MADS WILLE – skuespiller
Født 1971 og efter sin afgang fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1998, har han arbejdet som både skuespiller, teaterchef og instruktør. Som skuespiller debuterede han i Shopping & Fucking på CaféTeatret (1998), og siden har han medvirket i en lang række forestillinger, bl.a. Håndværkerne (2000), En smule stilhed før stormen (2008 og 2010), Uterus (2009), I morgen i Qatar (2010), Greenboy og Konvolutten (2011), Gud taler ud (2012-14) og George Kaplan (2013) på Husets Teater. Af andre forestillinger kan nævnes Transport (2002), På den 2. side (2004) og Som Brødre (2007) på PLAN-B, Parlamentet på Das Beckwerk (2003), Trold kan tæmmes (2004) og Lige for lige på Grønnegårdsteatret (2005), Afrikas Stjerne (2004) og Det lille hus på Grønland (2008) på Bådteatret, Ivanov (2000), Anne Sophie Hedvig (2001), Celestina (2002), Røverne & Nationens børn & Europæerne (2005), Fyrværkerimesterens datter (2006) og Kollektivet (2012) på Det Kgl. Teater samt Spørg de voksne på Republique (2013). På film har man bl.a. kunnet opleve ham i Små Ulykker (2002), Den rette ånd og Drabet (2005), Hvordan vi slipper af med de andre (2007), Blå mænd (2008), Eksperimentet (2010) og Hvidsten Gruppen (2012). På tv har han medvirket i Rejseholdet, Forsvar, Hotellet, Ørnen, Forestillinger, Forbrydelsen II, A-klassen og senest som Grev Ditmar i Badehotellet (2014). I 2002 stiftede han sammen med Simon K. Boberg og Jens August Wille teatret PLAN-B, som han sammen med Boberg stod i spidsen for frem til 2008, hvor de i fællesskab overtog ledelsen af Husets Teater. I 2006 fik han sin debut som sceneinstruktør med den anmelderroste forestilling Demokratiske bestræbelser på Kaleidoskop, og desuden er han ophavsmand til den populære trylle-event Magic Fight Night. Mads Wille har sammen med Simon K. Boberg endvidere taget initiativet til CPH STAGE samt modtaget Teater 1-prisen (2007) og Årets Østers (2012).

 

EDWARD LLOYD PIERCE – instruktør og scenograf
Født 1972 i USA og uddannet scenograf, lysdesigner og kostumedesigner fra Yale University School of Drama 2001. Har siden været bosat i Danmark, hvor han har en lang række forestillinger bag sig, bl.a. Blekingegade (2009), Ingen møder nogen og I morgen i Qatar (2010), Greenboy og Konvolutten (2011), Peggy Picket ser Guds ansigt (2013) og Gud taler ud (2012-2014) på Husets Teater samt Konstellationer på Husets Teater/Aarhus Teater (2014).  På Det Kgl. Teater har han været scenograf på De nygifte & Nei og Maria de Buenos Aires (2004), Arbejddigfri.com og Vintereventyret (2005) samt lysdesigner på bl.a. Udvidelse af kampzonen (2002), Sabina S. (2004), Pinnochios aske (2005), Den kaukasiske kridtcirkel og Faust (begge 2006), Kirsebærhaven (2007) og Jeanne (2008). På Teater Grob har han skabt scenografi til Pelsjægerne (2001), Den førstefødte (2004) og den prisbelønnede Hjem kære hjem (2007-11), og på PLAN-B stod han bag Mobil (2006), Som Brødre (2007), Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser (2006-07) og Non-Stop (2008). Af andre opgaver kan nævnes Vårbrud på Mungo Park (2003), Medea på Gladsaxe Teater og Casino Moonlight på Østre Gasværk (2004), Plasticin og Kapitalen (2004) og Ikke om nattergale (2006) på Mammutteatret, History Boys (2007) og Før/Efter (2009) på Aarhus Teater, Hjorten (2009) og De helvedes Blomster (2010) på Teatret ved Sorte Hest, Rytteriet Live (2010) og Rytteriet Live 2 (2014) på Bellevue Teatret, Abekongen på Mungo Park Kolding (2012), den Reumertbelønnede Blam! på Republique og turne (2012), teaterkoncerten 27 på Malmö Stadsteater (2013) samt Ronja Røverdatter på Folketeatret (2014). Var i 2010 medstifter af performancegruppen Krash Kompagni, hvor han har stået bag ide, iscenesættelse og scenografi til bl.a. Greenboy på Husets Teater (2011), The Expedition på Kunsthal Charlottenborg (2011) samt Truth or Dare (2011) og Desperado (2012) på CaféTeatret. Vandt i 2010 en Reumert som Årets Scenograf for Ingen møder nogen, og var i 2011 nomineret i samme kategori for Greenboy, begge opført på Husets Teater.

 

SIMON K. BOBERG – dramaturgi
Født 1969. Autodidakt dramatiker, instruktør, dramaturg, oversætter og teaterleder, og har gennem de sidste 20 år arbejdet på en lang række teatre i både Danmark og udlandet. I 2002 stiftede han sammen med Jens August Wille og Mads Wille teatret PLAN-B, som han og Mads Wille stod i spidsen for indtil 2008, hvor de i fællesskab overtog ledelsen af Husets Teater. Her har han skrevet manuskript til Greenboy (2011) og Gud taler ud (2012-14) samt iscenesat Blekingegade og Bums! (2009), den Reumertbelønnede Ingen møder nogen (2010), Far skal dø og Konvolutten (2011), Gud taler ud (2012-14) og Peggy Pickit Ser Guds Ansigt (2013). På Husets Teater har Boberg desuden skabt Festival For Ny Europæisk Dramatik, som siden 2009 har været en årligt tilbagevendende begivenhed. I 2010 instruerede han en italiensk version af Ingen møder nogen på Festival Intercity i Firenze, og i foråret 2012 iscenesatte han en fransk udgave af Christian Lollikes Det virkelige liv som reading på Théâtre Les Ateliers Lyon. Som instruktør debuterede Boberg i 2002 med Dejan Dukovskis Episode på Mammutteatret, og samme år fik han sin dramatikerdebut med Transport på PLAN-B, hvortil han også skrev Penge (2005) og Ongobongoland (2007), instruerede Mobil (2006) og både skrev og instruerede Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser (2006-07) og Non-Stop (2008). Stykket Galskab (2004) skrev han til Det Kgl. Teater, hvor han også har instrueret Græshopper (2007). I 2009 fik han opført stykket Postbox DDR på Teater Grob, i 2010 iscenesatte han De helvedes blomster på Teatret ved Sorte Hest, og i 2012 instruerede han endvidere den Reumertbelønnede Blam! på Republique sammen med Kristján Ingimarsson (Blam! har siden turneret i både ind- og udland). Som dramaturg har Boberg bl.a. været ansat på Østre Gasværk Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, DR Radio Drama samt Det Kgl. Teater, og desuden har han oversat mere end 40 teaterstykker til dansk, primært fra engelsk og spansk. Modtog i 2005 det treårige arbejdslegat samt i 2013 et rejselegat fra Statens Kunstfond, og sammen med Mads Wille har han modtaget Teater 1-prisen (2007) og Årets Østers (2012).

STØTTET AF

 

Tidligere forestillinger

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)