IMPOSSIBLE
IMPOSSIBLE
Om forestillingen

IMPOSSIBLE

EN MAGISK LIVE-FILM UDEN ORD
 

Medvirkende: Mia Lerdam, Jon Lange, Tupin Napoleon Djuurhus og Jes Theede

Idé/instruktion/scenografi: Edward Lloyd Pierce

Dramaturgi: Simon K. Boberg

 

"Med IMPOSSIBLE fortsætter Husets Teater med at være et af Københavns mest anbefalelsesværdige teatre at aflægge visit."
Mads Haahr Andersen, copenhagen-culture.dk

 

333333
"Husets Teater forærer os en forestilling uden sammenligning. Denne forestilling kan ses og nydes af alle aldre, og med alle dens elementer inddrages vi i en vidunderlig måde at opleve teater på."
Emilie Lykke Hartz, ungtteaterblod.dk

 

33333

 Teater 1

3333

 Berlingske

3333

Teateravisen

 

Se eller gense denne magiske live-film for børn, unge og voksne ml. 10 og 1000 år. Med sin kombination af teater, science fiction, trylleri, poesi og den nyeste digitale teknologi, fortæller Impossible historien om en mand, som mister sin kone og trodsigt beslutter sig for at hente hende tilbage til livet. Snart begiver han sig ud på en skæbnesvanger rejse, der bringer ham dybt ind i hjertet og langt ud i rummet. 
 

IMPOSSIBLE er en co-produktion mellem Husets Teater og Edward Lloyd Pierce. Forestillingen er skabt på baggrund af et fælles udviklingsarbejde mellem de medvirkende og Vincent de Rooij.

 

Spilleperiode: 9.-23. januar 2016

Tir, ons, tor kl. 11.00, ons, tor, fre kl. 20.00, lør kl. 17.00

Gæstespiller på Aarhus Teater 26. - 30. januar 2016
læs mere her

 

Billetpriser:

150 kr./80 kr. for unge u. 25 år.

Ved min. 6 unge u. 25 år kun 40 kr. pr. billet
 

Download undervisningsmateriale her

PRESSEN SKREV

Pressen skrev ved repremieren i januar 2016 bl.a:

 

333333
"Husets Teater forærer os en forestilling uden sammenligning. Denne forestilling kan ses og nydes af alle aldre, og med alle dens elementer inddrages vi i en vidunderlig måde at opleve teater på. ’Impossible’ er en fortælling om en mand, som mister sin kone på tragisk vis, og om hvordan han vil rejse til månen for at få hende tilbage. Dette gør forestillingen ved hjælp af poesi, science fiction, teater, digital teknologi og trylleri. (...) Her er så meget at opleve, at jeg ikke ved om jeg skal holde øje med skærmen, skuespillerne med deres kameraer og spændende rekvisitter eller teknikerne til venstre på scenen, som skaber en optiske illusion. Det hele er så spændende bygget op af visuelle effekter, bluescreen-teknik og skiftende kamera vinkler. Alene timingen er lige i øjet, og ikke én gang bliver den brudt. Forestillingen har endda ikke brug for ord, da det visuelle taler højere, og det vidunderlige klaverspil fortæller os lige præcis, hvad vi skal føle og hvornår. Ydermere er jeg vild med måden rekvisitterne bliver brugt – for eksempel når en gul paraply ikke længere kun er en paraply, men også en faldskærm og styrepind til det rumskib, som manden bygger for at kunne nå månen og sin store kærlighed igen. Impossible more like possible!"
Emilie Lykke Hartz, ungtteaterblod.dk
 

"I en anmeldelse af en forestilling som IMPOSSIBLE er det svært at afgøre, hvor det primære fokus bør lægges: Om det er inspirationen fra myten om Orfeus og Eurydikte, eller om det er den morsomme, overraskende og originale form og skarpe afvikling. Begge måske, og med IMPOSSIBLE fortsætter Husets Teater med at være et af Københavns mest anbefalelsesværdige teatre at aflægge visit. Forestillingens plot er som nævnt inspireret af myten om Orfeus, der drog til dødsriget for at hente sin elskede Eurydikte tilbage til livet. Som publikum er det dog ikke en forudsætning overhovedet at man kender til den for at forstå forløbet. En mand mister i begyndelsen af stykket sin kone, og rejser efterfølgende ud på en symbolsk drømmerejse ud i rummet(!) for at hente hende hjem. Med associationer til film som ”Evigt solskin i et pletfrit sind” bevæger han sig gennem sine minder om hende, deres første møde, deres bryllupsrejse, og deres adskillelse. En smuk, simpel og velfungerende fortælling om bearbejdelse af sorg. Det der gør forestillingen så unik er formen: Der er en skærm på scenens bagvæg, hvor de to skuespillere projekteres op. Scenen fungerer som et Bluescreen-rum, så stykkets to tekniske afviklere tryller de to skuespillere fra sted til sted, og skaber på den måde en, ja, ”live-film”. Nogle gange giver de to skuespilleres interaktion mening både på scenen og på skærmen, andre gange er det på scenen uforståeligt, hvis man ikke havde skærmen, hvor den egentlige fortælling udspiller sig. Det er forførende og morsomt, og skuespillere og teknikere bliver ved med at overraske og forny sig undervejs med nye effekter og påfund".
Mads Haahr Andersen, copenhagen-culture.dk

 

Ved premieren i november 2014 skrev pressen bl.a:

 

33333
"Husets Teater præsenterer med IMPOSSIBLE en lille poetisk perle af en scifi-stumfilmteaterforestilling. IMPOSSIBLE er inspireret af myten om Orfeus og Eurydike, og titlen refererer vel både til den umulige kærlighed til den afdøde elskede og til umuligheden af at hente hende tilbage. Især når man som Wille ikke skal til Hades, men til månen efter hende, og må klare sig med et helikopterlignende fartøj, der på bedste rumfilmvis eksploderer, så han vægtløs svæver i rummet blandt forestillingens få, men signifikante objekter, inden han lander i blødt månelandskab og kortvarigt forenes med sin elskede. Kom igen Gravity og alle moderne forgængere, kan man roligt sige. Med helt enkle midler skabes de mest rørende, intense og overbevisende billeder af en rejse på trods og glødende kærlighedslængsel ud i himmelrummet og dybt ned i havet, inden månen langsomt opsluger kvinden og for sidste gang sænker sig bag den ulykkelige elsker. I den ene side af scenen har vi manden og kvinden (Wille og Lerdam), en briks og en lænestol. Bagscenen domineres af den skærm, hvor filmfortællingen udspiller sig, og i modsat side finder vi teknikerduoen Djurhuus og Thede, der i et kontrolrum af typen den-gale-opfinder-kontor styrer rumskibet eller den hyper-avancerede afvikling af forestillingen, om man vil. Den legende metode med (gen)skabelse af filmsekvenser ved hjælp af forhåndenværende rekvisitter ligner den, Fix & Foxy anvendte i deres teaterversion af Triumph des Willens i foråret, men IMPOSSIBLE skaber et både mere rent og mere surreelt univers med sin rent ud blændende opfindsomme brug af især dobbelt- og multieksponeringer, der samtidig integrerer referencernes kornede filmunivers med moderne teknologi. Trods forestillingens mange filmhistoriske og mytiske inspirationskilder fortælles kærlighedsmødet og dets pludselige endeligt ved kvindens død nemlig gennem billeder på mandens smartphone, der levendegøres, når situationer via greenscreen-teknologi eksponeres indover – så vi altså samtidig ser spillerne agere det, vi ser på skærmen. Det lyder måske kluntet. Det er det ingenlunde. Lerdam og Wille arbejder dybt koncentreret med de mange rekvisitter og kameraerne og formår både at få det til at se legende let ud og mere væsentligt: at formidle den grundlæggende historie om kærlighed, tab og savn til og efter døden. De spiller meget af tiden liggende med de koreografiske udfordringer, det naturligvis medfører, men selvom vi ser dem ligge og sprælle, tror vi stadig på, at de lige er sprunget ud fra månen, for det ser vi jo helt filmforførisk på skærmen. Forførende er også den enkle, men imponerende gestaltning af rumskibet ved hjælp af legetøj og stjernekaster dobbelteksponeret med Wille i styrthjelm og lænestol, der refererer til enhver bedaget scifi-films udstyr, men samtidig også er et fint eksempel på rekvisitternes multifunktion, hvor en paraply er en paraply, men også en satellit og en faldskærm. Det er teaterfantasi og -forførelse, når det er bedst. IMPOSSIBLE skaber et surreelt drømmeunivers, der kan få både film-buffen og oldkundskabslæreren til at gnægge fornøjet over referencer i kø, men som samtidig helt krystalklart appellerer til både store og små med sin fantastiske billedunivers og bevægende fortælling"
Anne Liisberg, Teater1

 

"Husets Teater udsætter Ovid for moderne teknologi og hittepåsomhed fra filmkunstens barndom i ordløs, dragende cinemagi. (...) Husets Teater har sat sig for at genskabe Ovids myte, men som en moderne kærlighedshistorie. Impossible er en ordløs tragedie om en mands skæbnesvangre rejse ind i sig selv, ud i rummet og ned i havet. Forestillingens idémand, instruktør og scenograf er den Reumert-vindende scenograf Edward Lloyd Pierce, mens Simon K. Boberg har stået for dramaturgien. Udover de to medvirkende, Mads Wille og Mia Lerdam, udfører video- og lysdesigneren Turpin Napoleon Djurhuus og lyddesigneren Jes Theede deres snedige tricks for øjnene af publikum fra deres kreative værksted i udkanten af scenen. I Impossible, der er en hyldest til filmpioneren og illusionisten Georges Méliès og dennes to berømte værker, A Trip to the Moon (1902) og The Impossible Voyage (1904), genfortæller Wille og Lerdam myten i moderne form. (...) Forestillingen benytter sig også af greenscreen-teknologi og en række effekter skabt af genkendelige brugsgenstande. Teknologien er kompliceret, men det scenografiske resultat fremstår forbløffende smukt. (...) Bag deres pult fungerer Djurhuus og Theede som moderne cinemagikere, der i fællesskab med Wille og Lerdam skaber det surreelle eventyr, mens det pågår. På bare tre kvarter lykkes det Impossible at modernisere Ovids skæbnefortælling med teknologiske virkemidler og kreativ hittepåsomhed fra filmkunstens spæde barndom. Det hele foregår i et adstadigt tempo og med en kompromisløs udvendighed: Den hvidklædte Lerdam assisterer den sorte Wille med kameraer og rekvisitter på hele hans færd for at finde hende. I den første af de mange rørende og dragende scener oppuster Wille en badebold, der har udseende som en jordklode. Lerdam tænder en blæser, jordkloden placeres i luftstrømmen og svæver frit. Wille retter en lommelygte mod den lille klode, der forsigtigt roterer om sin egen akse. Verden i teatrets poetiske miniature. Det er enkelt, det er pokkers magisk"
Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen


3333

"Poetisk og underfundig scenografisk himmelsvæv på Husets Teater. Hvad sker der egentlig, hvis man lader en scenograf forestå det meste af en teaterforestilling? Det gør man på Husets Teater med forestillingen »Impossible«. Den dygtige Edward Lloyd Pierce står ikke bare for rammerne, men også for koncept og instruktion. Resultatet er blevet en magisk og underfundig teaterleg, der både lever af og afslører sine illusioner. Øjet vandrer lystfyldt mellem det, vi ser på skærmen, og de koncentreret arbejdende skuespillere og de to tekniske knap-atleter Turpin Napoleon Djurhuus og Jes Theede på scenen, som skaber bedraget. For ikke bare agerer skuespillerne Mads Wille og Mia Lerdam på scenen, de indgår også i den film, vi samtidig ser dem indspille: Et episk rumeventyr, som ikke desto mindre hurtigt går sine egne drømmende veje i fortællingen om manden, som mister sin elskede og er så ked af det, at han forsøger at hente hende ned fra selveste månen. Hilsenen til den franske filmpioner Georges Méliés, ham med »Rejsen til månen«, er herlig – for den film, vi overværer blive til med bluescreen og skiftende kameravinkler, er en herligt skrabet stumfilm, hvor en lænestol og nogle bordlightere hurtigt kan blive til et rumskib, hvor en gul paraply kan gå igen som en vandrende satellit, og hvor der i det hele taget er visuelle effekter, der skaber en unik flirten mellem det storslåede og det primitive. Oplevelsen opstår i samspil mellem skærm og udenomsværkerne – mellem resultatet og den skægge tilblivelsesproces, som spiller sammen med bluescreenteknik, filmede indslag, lys og lyd. Og så er der skuespillerne, som formår at give det hele en blå sjæl midt i det hele: Mads Wille låner nærbillederne et sørgmodigt deadpan-fjæs med heltemodigt snoede moustachesnipper, og Mia Lerdam så køn og smilende, at man godt kunne rejse til månen og tilbage for hendes skyld. Teamet har tidligere skabt forestillingen »Greenboy«, der var en skæg actionfilm i kravlehøjde, men i denne ordløse, lille perle går man andre og mere poetiske veje og får skabt 50 minutters underfundig teaterpoesi med appel til alle aldre"
Jakob Steen Olsen, Berlingske

 

3333

"Vi kan se det hele. Se magien blive til. Den lille forestilling er som en tryllekunstner, der afslører alle sine numre – det er det, der er det fascinerende ved det. At se det umulige – forestillingens titel – blive muligt ved hjælp af små, sindrige tricks på computeren og på scenen. Det er denne vekselvirkning mellem det tekniske og det magiske, der er forestillingens ide. På en blå scene – og en bestemt tone blåt kan blive 'usynligt' i en computer – udfolder to skuespillere sig. Dels med at fortælle en ordløs historie, dels med at skabe rammerne for historien i tæt samarbejde med to travle teknikere, der hygger sig i en rigtig teknikerhule med opslagstavle, computere og rekvisitter til venstre på scenen. Den ordløse historie er en blanding af et moderne rumeventyr og den klassiske fortælling om Orfeus og Eurydike. (...) Denne myte blander forestillingen med den 14 minutter lange film 'Rejsen til månen' – angiveligt den første rumfilm nogensinde, skabt af den franske filmpioner Georges Méliés helt tilbage i 1902. (...) Det er ikke mindst forholdet mellem de banale rekvisitter og den overrumplende visuelle effekt, der gør indtryk og fortæller os noget om, at meget af det visuelt voldsomme, vi ofte ser i eventyrfilm, kan skabes ganske enkelt, bare ideerne og teknikken er til stede. Men naturligvis er historien også vigtig. En rørende historie om mødet mellem en mand og en kvinde, forelskelsen, forlovelsen, vielsen og bryllupsrejsen sydpå. Hvor det går galt med et bid af en giftig søslange, hendes død og hans fortvivlede kamp for at vinde hende tilbage til livet, mens billederne på mobilen fra bryllupsrejsen danner effektfuld baggrund for mandens genoplevelse af historien. Og som et ansigt i den måne, der er det faste symbol i forestillingen, ser han hende, konstruerer et rumskib og møder hende på månen. Dejlige scener udfoldes, hvor deres vægtløshed skabes med skuespillerne uroligt liggende på det blå gulv, mens filmen viser dem svævende i det tomme rum. De to skuespillere, Mads Wille og Mia Lerdam, passer perfekt til rollerne i de ofte sort-hvide filmindslag. Han som en blid machomand fra 1950’ernes filmkatalog, hun tilsvarende sval og sød i enkel hvid kjole. Der er et vemod og en længsel over nærbillederne af deres ansigter undervejs, der fint passer sammen med det enkle klaverakkompagnement og den meddigtende lydkulisse. At historien må ende trist, giver sig selv, men den fortælles sindrigt i en blanding af drøm og virkelighed, tilbageblik og nutid, der giver os noget at tygge på undervejs. Sammen med fornøjelsen over alt det tekniske. Ganske som forgængeren 'Greenboy', der brugte farven grøn som usynlighedsskabende effekt, bliver 'Impossible' til en underfundig blandingsoplevelse af film og teater for både børn og voksne"
Henrik Lyding, Teateravisen.dk
 

MEDVIRKENDE

MIA LERDAM – skuespiller

Født 1982 og uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 2010. Debuterede i Peters Jul på Odense Teater (2010) og har efterfølgende medvirket i bl.a. Greenboy på Husets Teater (2011), Nye stemmer (2011), Hvem myrdede Regitze Rio (2011-12), DødsRuten (2012) og Robin Hood (2013) på Det Kgl. Teater, Eksil på Teater Nordkraft (2013), Warszawa på Teater GROB (2014) og senest De lystige koner i Windsor på Grønnegårds Teatret (2014). På film og tv har man desuden kunnet opleve hende i bl.a. Remington (2008), Vogn 347 (2010), Kristian (2011), Thunder Cats og Hotel Stalker (2012) samt MGP Missionen (2013).
 

JON LANGE - skuespiller (f.1980) Uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2011 og fra William Esper Studio i New York i 2004. Har på teaterscener bl.a. medvirket i Æblegården og De Tre Musketerer (Odense Teater 2011 og 2013), Romeo og Julie (Folketeatret 2012), Lulu (Teater Momentum 2011), De kaldte ham Mand (Baggårdteatret 2013), Perplex (Bellevue Teatret 2015) samt i Illusioner (Husets Teater 2015).
På TV har han kunnet ses i bl.a. comedyserierne Sjit Happens (TV 2 Zulu 2013) og Kødkataloget (DR3) og på film i bl.a. Alle for Én (2011) samt i rollen som Kim Christofte i spillefilmen Sommeren ’92 (2015)
 

EDWARD LLOYD PIERCE- idé, instruktion og scenografi
(f. 1972 i USA) Uddannet scenograf, lysdesigner og kostumedesigner fra Yale University School of Drama 2001. Har siden været bosat i Danmark, hvor han har en lang række forestillinger bag sig, på Husets Teater bl.a. Blekingegade (2009), Ingen møder nogen og I morgen i Qatar (2010), Greenboy og Konvolutten (2011), Peggy Picket ser Guds ansigt (2013), Gud taler ud (2012 og 2014), Konstellationer (2014) samt senest Illusioner (2015)
På Det Kgl. Teater har han været scenograf på De nygifte & Nei og Maria de Buenos Aires (2004), Arbejddigfri.com og Vintereventyret (2005) samt lysdesigner på bl.a. Udvidelse af kampzonen (2002), Sabina S. (2004), Pinnochios aske (2005), Den kaukasiske kridtcirkel og Faust (begge 2006), Kirsebærhaven (2007) og Jeanne (2008). På Teater Grob har Edward skabt scenografi til Pelsjægerne (2001), Den førstefødte (2004) og den prisbelønnede Hjem kære hjem (2007-11), og på PLAN-B stod han bag Mobil (2006), Som Brødre (2007), Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser (2006-07) og Non-Stop (2008).
Af andre opgaver kan nævnes Vårbrud på Mungo Park (2003), Medea på Gladsaxe Teater og Casino Moonlight på Østre Gasværk (2004), Plasticin og Kapitalen (2004) og Ikke om nattergale (2006) på Mammutteatret, History Boys (2007) og Før/Efter (2009) på Aarhus Teater, Hjorten (2009) og De helvedes Blomster (2010) på Teatret ved Sorte Hest, Rytteriet Live (2010) og Rytteriet Live 2 (2014) på Bellevue Teatret, Abekongen på Mungo Park Kolding (2012), den Reumertbelønnede Blam! på Republique og turne (2012), teaterkoncerten 27 på Malmö Stadsteater (2013) samt Ronja Røverdatter på Folketeatret (2014). Var i 2010 medstifter af performancegruppen Krash Kompagni, hvor han stod bag ide, iscenesættelse og scenografi til bl.a. Greenboy på Husets Teater (2011), The Expedition på Kunsthal Charlottenborg (2011) samt Truth or Dare (2011) og Desperado (2012) på CaféTeatret. Vandt i 2010 en Reumert som Årets Scenograf for Ingen møder nogen, og var i 2011 nomineret i samme kategori for Greenboy.

 

SIMON K. BOBERG - dramaturgi
Autodidakt dramatiker, instruktør, dramaturg, oversætter og teaterleder, og har gennem de sidste 20 år arbejdet på en lang række teatre i både Danmark og udlandet. I 2002 stiftede han sammen med Jens August Wille og Mads Wille teatret PLAN-B, som han og Mads Wille stod i spidsen for indtil 2008, hvor de i fællesskab overtog ledelsen af Husets Teater. Her har han skrevet manuskript til Greenboy (2011) og Gud taler ud (2012-14) samt iscenesat Blekingegade og Bums! (2009), den Reumertbelønnede Ingen møder nogen (2010), Far skal dø og Konvolutten (2011), Gud taler ud (2012-14), Peggy Pickit Ser Guds Ansigt (2013) samt Illusioner (2015).
På Husets Teater har Boberg desuden skabt Festival For Ny Europæisk Dramatik, som siden 2009 har været en årligt tilbagevendende begivenhed. I 2010 instruerede han en italiensk version af Ingen møder nogen på Festival Intercity i Firenze, og i foråret 2012 iscenesatte han en fransk udgave af Christian Lollikes Det virkelige liv som reading på Théâtre Les Ateliers Lyon. Som instruktør debuterede Boberg i 2002 med Dejan Dukovskis Episode på Mammutteatret, og samme år fik han sin dramatikerdebut med Transport på PLAN-B, hvortil han også skrev Penge (2005) og Ongobongoland (2007), instruerede Mobil (2006) og både skrev og instruerede Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser (2006-07) og Non-Stop (2008). Stykket Galskab (2004) skrev han til Det Kgl. Teater, hvor han også har instrueret Græshopper (2007). I 2009 fik han opført stykket Postbox DDR på Teater Grob, i 2010 iscenesatte han De helvedes blomster på Teatret ved Sorte Hest, og i 2012 instruerede han endvidere den Reumertbelønnede Blam! på Republique sammen med Kristján Ingimarsson (Blam! har siden turneret i både ind- og udland). Som dramaturg har Boberg bl.a. været ansat på Østre Gasværk Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, DR Radio Drama samt Det Kgl. Teater, og desuden har han oversat mere end 40 teaterstykker til dansk, primært fra engelsk og spansk. Modtog i 2005 det treårige arbejdslegat samt i 2013 et rejselegat fra Statens Kunstfond, og sammen med Mads Wille har han modtaget Teater 1-prisen (2007) og Årets Østers (2012)

 

Tidligere forestillinger

MESSIAS I NAT (2018)

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)