ilt
ilt
Om forestillingen

ilt

Ny engelsk dramatik om planetens fremtid, artens overlevelse og vores allesammens åndenød

 

Med: Tilde Maja Fredriksen og Thomas Hwan
Tekst: Duncan Macmillan
Instruktion: Christoffer Berdal

Oversættelse: Lars Mikkelsen og Simon K. Boberg

 

44444

Politiken

 

33333

Frederiksborg Amts Avis

33333

Anmelderiet.dk

33333

MagasinetKBH.dk

3333

Berlingske

 
Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked

 

Et yngre par diskuterer, om de skal have et barn eller ej. Det er ikke let! Hvis de tænker for meget, kommer det aldrig til at ske, og hvis de ikke tænker sig godt om, kunne det ende katastrofalt. I hæsblæsende tempo veksler gnistrende dialog og afvæbnende humor med en rørende indsigt i livets allervigtigste spørgsmål. Men hvad går først i stykker – planeten eller parforholdet?

 

Spilleperiode: 13. september – 10. oktober 2014

Ma-fr kl. 20.00, lø kl. 17.00

 

Varighed: Ca. 1 time og 45 min. uden pause.

 

Billetpriser:

130-190 kr./60-120 kr. for unge u. 25 år.

Ved min. 6 unge u. 25 år kun 40 kr. pr. billet

Abonnements- og rabatordninger via Teaterbilletter.dk

PRESSEN SKREV
44444

"Thomas Hwan og Tilde Maja Fredriksen spiller så stærkt i 'Ilt', at man både griner og får åndenød. (...) I den unge engelske dramatiker Duncan Macmillans stærke tekst bliver en helt banal grundsituation mellem mand og kvinde, der skal/skal ikke have et barn, oplevet som en bombe smidt ind i eksistensen. (...) Men angsten for at sætte et nyt liv i verden viser sig ikke så meget at handle om de miljømæssige fodaftryk, men simpelt hen om frygten for at føre en sætning til ende - at leve, trække vejret. Det skægge er, at den moderne livsangst bliver så skægt serveret. Med besnærende lethed svinger den mellem stort og småt i et hammerpræcist tidsportræt af den dominerende, pisseirriterende og livgivende kvinde og den punkterende, lydhøre og for tilbageholdende mand. Ikke bare som ironisk livsstilsparløb; man kan også mærke ærlig desperation og længsel pulsere mellem dem. Forestillingen lever og ånder af det virtuose spil mellem Tilde Maja Fredriksen og Thomas Hwan. Hun er følelsesmæssigt saftspændt, sårbar og samtidig hyperbevidst om hver en tankes krusning og kan på ingen tid svinge sig op til melodrama - mens han hviler godt på sine fødder med et velgørende tørt humoristisk lune, men også afglidende og med en foruroligende skrøbelig undergrund. De to skuespillere er totalt udsatte i det nøgne mørke rum under en himmel af sparepærer, der gradvist går ud. Det er musikalsk og konsekvent iscenesat af Christoffer Berdal som rendyrket minimalisme (...) På den nøgne baggrund bliver det ren magi, at forestillingen i den grad kan løfte sig og danse af med en. Det er helt forrygende. 'Ilt' kan oplagt ses som en parafrase over Becketts 'Breath', der på et halvt minut får afviklet eksistensen - på en mennesketom scene fyldt med affald: et lille skrig, en enkelt ind- og udånding, et sidste skrig, mens lyset fader ud. Tilsvarende tager forestillingen til sidst en stærk drejning, der for alvor giver åndenød. Alt dette for og imod at sætte et liv i verden, det var faktisk livet. Resten er ren afvikling, på bare en snes åndedrag. Indtil den sidste sparepære går ud" Monna Dithmer, Politiken

 

33333

"Det engelske stykke "Ilt" handler om det store i det små, om livets under i en blændet virkelighed, om menneskelig forvirring over det, der bare sker hele tiden og altid vil ske: At liv fører til liv. Det er en kærlig og rørende fortælling om to mennesker, en kvinde og en mand, og deres forvirrende møde. De er helt på det rene med, at de er forskellige og dog ligner hinanden, at de kan nå de største højder sammen og alligevel ikke forstår hinandens inderste, at de er ansvarlige for klodens fremtid og derfor må træffe det svære valg: Skal vi lave en ny person eller lade være? "Ilt" er skrevet af den succesfulde englænder Duncan Macmillan og formet som en nøgen dialog - en tankerække, der tager sig ud som en samtale. I virkelighden er stykket to ranker af eksistentielle overvejelser, af ivirige forsøg på at nå ind i hinandens væsen og konstateringen af, at det går bedst med det rent funktionelle, medens alle overvejelser stritter i alle mulige retninger. (...) Faserne i deres forhold svinger over hele følelsesregistret og rummer både kærtegn og udsagn som: "Jeg vil ikke have, at du skal sige, hvad du tror, jeg har lyst til!". Selv i samhørigheden er de to mennesker ikke ét og når næppe at blive det. Det er eftertanke værd. Det er en kæmpemæssig præstation, de to aktører udfører. Tilde Maja Fredriksen i fornuftige sko, strømpebukser og rummelig kjole bruger benene i sjove bevægelser og fortæller malende med hænder og arme og kan ligne en ren madonna, når ansigtet taler eller tænker. Thomas Hwan har en tilsvarende tydelig udstråling i sin forsigtige opmærksomhed over for det livgivende under, han er sammen med. (...) Christoffer Berdal har støttet og dirigeret de to, så iscenesættelsen står helt rent i rummet. (...) Det er forbløffende at scenisk teater kan virke så vedkommende, når der reelt hverken er møbler eller rekvisitter, kostume- eller mimeskift. Men publikum suger kropssproget og stemmerne hos de to på scenegulvet til sig og får en sjælden oplevelse af tilværelsens inderste virkelighed" Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis

 

33333

"På Husets Teater, der har man det virkelig sjovt for tiden. For ILT er sjov, ja. Men den er også rørende, medrivende og giver stof til eftertanke. Med ILT beviser Husets Teater, at der ikke skal andet til en fremragende teateroplevelse end en god tekst og to gode skuespillere. Rummet er skrabet og sortmalet. Over de to skuespillere har lysdesigner Mads Vegas arrangeret et hav af sparepærer, der leder tankerne hen på “Ingen Møder Nogen”, som blev spillet på samme teater for en håndfuld år siden. Og her under el-himlen kan Tilde Maja Fredriksen og Thomas Hwan så lukke os ind i et parforhold, der for en stund knager lidt. For er det virkelig nu, der skal tages en snak om at få børn? Kan man overhovedet tillade sig at få børn, når kloden i forvejen er overbefolket og vi ikke planter nok træer og vi også har en bil og er du klar over hvor meget sådan et barn bruger af CO2? Parret, vi møder i ILT er optagede af klodens forfald. Og i den forbindelse har de dårlig samvittighed, da de vælger at sætte et barn i verden. Men for mig som publikum er det ikke miljø-overvejelserne, der gør forestillingen interessant. Det er det knivskarpe portræt af et forholds dynamikker, der gør Macmillans tekst fuldstændig suveræn. Det er en sindssygt god dynamik i ordene, der er iscenesat uovertruffent med en formidabel sans for tempo og timing hos Hwan og Frederiksen. Det er så befriende at se en forestilling, der lykkes med bare at være to mennesker i et rum med en god tekst. For det er alt, hvad ILT er – men det er også alt, hvad ILT behøver være: En rasende god tekst og to fremragende skuespillere" Rasmus Elvers, Anmelderiet.dk

 

33333

”Ny engelsk dramatik har i mange år været en eksklusiv eksportvare til hungrende teaterpublikummer i Norden. De unge engelske dramatikere skriver nærgående ærligt teater om deres generation, og Macmillian er ingen undtagelse. Forestillingen og ikke mindst teksten er en tung spiller i det meget minimalistiske univers kun highlighted af lysdesigner Mads Vegas. Ordene får lov at fylde, og der er mange af dem. Mange samtaler imellem de her to unge mennesker, der kæmper en kamp for at træffe de rigtige valg, og det ramte mig, måske fordi jeg er en del af den generation, forestillingen handler om. Hun (Tilde Maja Fredriksen) er lettere neurotisk fanget i at skulle beslutte sig for, om hun overhovedet vil have en unge, om det så er bæredygtigt at sætte et barn i verden, og om det i så fald skal være med ham. Thomas Hwan er den afventende kæreste, der giver plads, måske lidt for meget plads, og som afslører sandheder, mens hun sover. De er hele mennesker, i en time og 45 minutter er de to ægte karakterer. Man føler med dem, og man håber for dem, mens man lytter til deres lange samtaler og gode intentioner herom. 'Ilt' er en enkel forestilling om valg. Om at træffe de rigtige valg. Om alle de valg man står overfor, når man skal planlægge fremtiden, og når fremtiden afhænger af de valg, man træffer. Christoffer Berdals ’Ilt’ er skraldet helt ind til benet, og i den enkle iscenesættelse kan man både finde en sårbarhed og en varme" Eva Høj Andersen, MagasinetKBH.dk

 

33333

“Ilt” er en forestilling om at kunne få vejret i en tid, hvor ozonlaget bliver tyndere og tyndere og i en alder, hvor de store livsbeslutninger trænger sig på, og gør det sværere og sværere at få luft. To mennesker, en mand og en kvinde (måske de første, måske de sidste to tilbage på jorden) og et utal af pærer, som langsomt går ud, en efter en, i takt med at menneskeheden dør hen og stjernerne slukkes. Dertil Macmillans på en gang super hverdags-prægede og dog underfundige tekst, som ligger og svæver et sted imellem lyset og mørket. Dette udgør scenografien og forestillingen; enkel og simpel, og alligevel fyldt med symbolik.  Ingen rekvisitter, ingen kostumeskift, ingen stemningsmættende belysning – der er skåret helt ind til benet. (...) Det er store spørgsmål som tages op, men det bliver gjort på en let tilgængelig og hverdagspræget facon, som det ene øjeblik er latterlig morsom, og det næste nu hjerteskærende. Skuespillerne Tilde Maja Fredriksen og Thomas Hwan brager igennem med hud og hår og er det mest charmerende, irriterende og ikke mindst genkendelige par jeg længe har set på scenen. De elsker og skændes, og trænger hinanden op i kroge, så de næsten ikke kan få luft. Men det er ikke kun karaktererne i fortællingen, som har åndenød. Publikum bliver også taget igennem en følelsesmæssig rutchebane, hvor man først er frustreret over karakterernes manglende beslutsomhed, kommunikation og deres modvillighed mod overhovedet at nærme sig voksenheden, som de står der, midt i IKEA og “tager snakken”. Og dernæst  bliver man rørt over deres barnlighed og mærker hvordan ordene kryber ind under huden på en, og kradser liiige det hvor det gør ondt. Duncan Macmillan beskriver selv forestillingen, som at være den ideelle ramme for “a very akward first date”, og det er netop sådan en forestilling, som tvinger en til at bringe de store temaer på banen efter forestillingen, nede i Husets Teater formidable bar. (...) Det er en teateroplevelse dine venner absolut ikke skal snydes for. Husets Teater beviser endnu engang at de er det teater i København, som viser noget af det bedste nye dramatik. Der er ikke brug for Shakespeare, Holberg eller Tjekhov, når man kan præsentere Macmillan (som oven i købet også har skrevet 1984 som netop nu kører på Betty Nansen teatret). Ordet står rent og kan klare sig helt uden effekt-mageri, overdådig scenografi og kostumer, så længe man har godt skuespil, skarp instruktion (Christoffer Berdal) og ikke mindst en genkendelig oversættelse (af Lars Mikkelsen og Husets Teaters very own Simon Boberg). Tag dine venner og veninder under armen og smut i Husets Teater!" Ida Fredericia, kulturshot.dk

 

"Skynd jer ind og se ILT på Husets Teater. Fremragende skuespilpræstationer og gode ord. Ingen tvivl, man skal gå ind og se ILT" Smagsdommerne

 

"Den britiske dramatiker Duncan Macmillan sætter kammerspillet Ilt i en stram scenografi uden rekvisitter, kostumer eller sceneskift. Over scenen hænger 11 rækker med 16 snoede el-sparepærer. Andet er det ikke, og mere behøves ikke. Det hele er investeret i skuespillernes omhyggelige omgang med ordenes præcise, paradoksale pointer, som enhver vil genkende, der har opholdt sig i et parforhold, enten på prøve eller på livstid. (...) Kontakt til både Henrik Ibsens drama og Naja Marie Aidts drømme. (...) Det kan være skræmmende at være klar til at få børn, og her er det ikke bare almindeligt skræmmende, det er "fucking, shocking skræmmende", som den unge kvinde siger. Og det er, kan jeg tilføje, også fucking, shocking morsomt i Christoffer Berdals prunkløse iscenesættelse af Duncan Macmillans sten-og-stilsikre dialog, der udstandser både typer og tidsånd. Thomas Hwan kan smile som en flækket træsko for sekundet efter at stivne som et skræmt spørgsmålstegn i sin stensikre håndtering af rollen som den godviljede unge mand, der famler og falder, og Tilde Maja Fredriksen er stærkt charmerende som et kvindeligt kaos, der føler alting så intenst, at hverken hun selv eller kæresten kan følge med. Egentlig vil man bare kramme dem begge to og sende dem af sted på livslang, lunken lykke. Hvordan det slutter vil jeg ikke røbe. Hverken hvad angår lyssætningens symbolik eller Duncan Macmilans litterært gode tekst, hvor man bør lytte opmærksomt efter de diskrete dystopier i Tilde Maja Fredriksens afsluttende monolog. (...) En fortættet finale på et gennemført begavet kammerspil"

Klaus Rothstein, Weekendavisen

 

3333

"Skal vi have et barn? Tør vi? Vil vi? Kan vi overhovedet forsvare at sætte kommende generationer i verden med tanke på den vej, det hele går? Med tanke på alt det, der truer, og som er ved at sende den planet, vi bor på, til tælling, lige meget hvor fornuftige forbrugere vi prøver at være. Tanken om et barn fødes i en kø i IKEA, for de to på scenen – veluddannede, moderne mennesker et eller andet sted omkring de 30 – elsker vist nok hinanden. Men er det nok i en verden, hvor den mest fatale handling, man kan foretage, hvis man ønsker at redde verden, er at sætte børn i den? Længe går diskussionen frem og tilbage i Duncan Macmillans britiske og meget ordrige teaterstykke »Ilt«, som Husets Teater spiller med Tilde Maja Fredriksen og Thomas Hwan. Skal-skal ikke? Ingen uoverlagte beslutninger! Alt vendt og drejet lettere neurotisk af to mennesker – især hende – for hvem uoverskueligheden og ubeslutsomheden er et livsvilkår, for hvem det at se en sag fra alle sider nærmest bliver lammende for livsudfoldelsen. Denne talen sig ind på og forbi hinanden, teoretiseren af det der bare skal leves, turde være genkendelig for mange. (...) Dramatik til tiden med den både vittige og følsomme, intimt-nærgående dialog kvikt oversat af Lars Mikkelsen og Simon K. Boberg. Iscenesætteren Christoffer Berdal har loyalt fulgt dramatikerens anvisning: Scenen er nøgen, bortset fra de mange elpærer i loftet, der minder os om, at lyset måske engang slukker. Det hele skal tage næring af dialogen mellem ham og hende og forvaltningen af den, og den er i sikre hænder på Husets Teater. Tilde Maja Frederiksen og Thomas Hwan spiller aldeles glimrende og med stor fælles musikalitet i de lynsnare replikskifter og variationer over den frustration, de begge føler i deres pendlen frem og tilbage mellem at ville, men have svært ved at kunne. Hun stritter af kvindeligt temperament. Han er mere tilbagelænet med vittige bud på mandens forsøg på at forstå. (...) Moderne underholdningsteater" Jakob Steen Olsen, Berlingske
 

3333

"’Ilt’ på Husets Teater er et underholdende, tankevækkende slagsmål mellem to i et ubeslutsomt parforhold. ’Ilt’ på Husets Teater er i formen en art dogme-dramatik. Ingen dekoration, ingen rekvisitter. Fast lyssætning. To skuespillere. Tilde Maja Frederiksen og Thomas Hwan. Alene på gulvet, overladt til mental afklædning. Og sammen med instruktøren Christoffer Berdal til et manuskript på knap halvtreds sider, strømme af replikker i en dialog, hvis eneste hvilepunkter er korte breaks, hvor de to bytter plads. Men også rykker i tid og sted.
(...) Et par i kuldslået konfrontation. Men med stikflammerne i usynlig, uforløst blafren under overfladen. I brudstykke efter brudstykke af deres konfrontationer nærmer de sig hinanden, frastødes fra hinanden. Skal de have sig et barn? Vil de hinanden? Gider de træffe beslutninger? Taler de rent ud? Eller smyger de sig udenom? Meget handler om, hvorvidt man skal sætte børn til verden. Denne rædsomme, forurenede, dødsdømte verden. Eller handler det endnu mere om to usikre, moderne mennesker, der ikke kan bestemme sig for noget som helst? Slet ikke for hinanden. Selv om de hele tiden prøver. Eller lader som om de prøver. Hwan langt hen ad vejen med et ironisk smil, nogle gange endda ud til publikum, som om han vil sige: ’Hør hende… alle hendes argumenter!…Tonen imellem dem, pigens argumenter og angrebsvinkler og mandens gennemskuelige undvigelser, giver indtryk af, at stykket er skrevet af en kvinde, der er ude i et kønspolitisk ærinde. Men nej. Stykket er skrevet af den engelske dramatiker Duncan MacMillan, som har et skarpt øre for de små gnavende hverdagsopgør mellem mennesker. På den ene side opgørenes lattervækkende barnagtighed. På den anden side deres fortvivlende ubehjælpsomhed som tændsatser til katastrofer. Det afgørende er, at vi oplever et yderst hverdagsagtigt opgør i et parforhold, der aldrig er i stand til at gribe ind til kernen i deres problemer. Resultatet er en snurrig blanding af samfundsdebat og lystspil. Fyld teatret med en bande parforholds-psykologer, og de vil skrive lange afhandlinger og muligvis ryge i totterne på hinanden, så de selv får brug for krisepsykolog. Spillet mellem Tilde Maja Fredriksen og Thomas Hwan er godt afvejet mellem slowmotion og rablende frontalangreb. Hun med de sikreste kort, for det er hende, hvis mave og sind og sjæl skal rumme fremtidsvisionen på godt og ondt. Han som den fortabte macho, trængt op ad væggen med løst krudt i forsvarsbatterierne. Underholdende, nærgående teater. Manuskript til skuespillet er som altid tilgængeligt på Husets Teater" Gregers Dirckinck-Holmfeld, Gregersdh.dk

 

3333

"ILT er en tour de force for 2 spillere, her Tilde Maja Fredriksen og Thomas Hwan, der i en tom black box kun hjælpes af et sparepæreloft, der diskret illustrerer tidens gang. Vi har altså at gøre med en helt nøgen, almenmenneskelig samtale, der tilsyneladende foregår i et rum løsrevet fra tid, sted og dermed også anden kontekst, end den der sporadisk fremgår af teksten. (...) ILT er en god teateroplevelse. Teksten er (...) stærk og rammer – også i kraft af en glimrende oversættelse, der kan læses i sin helhed i det fine program – det portrætterede segment lige på kornet. Tekstens ironiske grundtone løber faren for at miste den ømhed, som et forhold – også de intellektuelle af slagsen - til enhver tid indeholder, men Berdals iscenesættelse får i momenter dette aspekt fint frem, og hans fortolkning iværksætter lydhørt rytmen mellem de to mennesker i det tomme rum. Nærhed – distance, magtkamp – nærhed, bekymring – ekstase. Fredriksen og Hwan formår også at give rund og varieret krop til deres (kliche)figurer. Vi tror på deres kærlighed – og på deres frustrationer. De er begge kropslige spillere, der nemt kalder grinet frem, men de står også begge stærkt i de få scener, hvor svær smerte overtrumfer den bidske ping-pong-dialog, der kendetegner det meste af forestillingen" Anne Liisberg, Teater 1

 

3333

"Overlevelse er temaet i forestillingen Ilt på Husets Teater. Både kærlighedens overlevelse og planetens overlevelse, og hvordan man overlever som et godt menneske. Stykket rammer tidsånden ret præcist. Vi vil gerne være økologiske og tænke på miljøet men samtidig også have de materielle goder, der måske er med til at ødelægge det miljø, vi så gerne vil redde. At få et barn f.eks. svarer til at udrydde 250.000 træer og flyve over 2500 gange over Atlanten.
Det er det dilemma, parret i forestillingen står overfor, da manden spørger om de ikke skal have et barn. Kvinden er meget miljøbevist, og det sætter en masse tanker i gang, for er det forsvarligt at sætte et barn ind i denne verden. Det lyder som noget, man har set før, og som også kan virke lidt tørt. Det er det nu ikke, takket være et sublimt spil af Thomas Hwan og Tilde Maja Fredriksen. Han er nuttet og sød, og han er egentlig mest med på den grønne bølge for at please sin kæreste. Hun er sjov, interessant og tilpas i blandingen af frustration og irritation, så figuren bliver troværdig og aldrig hysterisk. (...) Det er vittigt skrevet og spillet. Jeg tror, mange blandt publikum vil kunne nikke genkendende til mange af problemstillingerne og måden, man reagerer forskelligt på som mand og kvinde. En fin og overraskende slutning på forholdet får man også. (...) To skuespillere, som giver os en morsom og tankevækkende aften i teatret. Alle fire stjerne går til dem og iscenesætter Christoffer Berdal" Per Lundsgaard, Xq28.dk

PUBLIKUM MENER
444444

"Vi ved godt, vi ikke er Politiken, men vil alligevel godt have lov til at give jer seks hjerter for "Ilt". Stærkt skuespil, levende dialog (superfin oversættelse!), dygtig instruktion og virkningsfuld scenografi i al sin enkelthed. Vi både skreg af grin og kluklo men sad indimellem også så musestille, at man kunne have hørt en nål falde til jorden. Vi blev revet med og stærkt berørt - og jeg skammer mig ikke over at tilstå, at jeg også kneb en enkelt tåre. Tusind tak for en fucking fantastisk oplevelse!" Annette Fahnøe

 

33333

"Et lille, men i den grad Stort teater! Var inde og se "ilt" og er aldrig blevet betaget at er stykke som dette. Hele atmosfæren i det lille rum, gjorde det mere levende! Taktak af hjertet" Andreas Trane 
 

333333

"ILT-Husets Teater" Jacob Weble
 

"Kære FB-venner! Skynd jer i Husets Teater og se denne vidunderlige forestilling , før det er for sent" Ellen Hillingsø 
 

"Skal se den i morgen og GLÆDER mig" Johanne Nørregård-Nielsen

 

"Strålende forestilling!!" Geir Sveaass

 

"Tusind tak til Husets teater og 2 dygtige skuespillere for en forrygende fantastisk og MEGET bevægende forestilling. Stor kunst!" Lis Bjerregaard Lemming

 

"Finurlig, skøn og hjertevarm forestilling på Husets Teater. Kan på det varmeste anbefales"
Anne Rasmussen

 

"Totalt minimalistisk teater. Men totalt energisk og overrumplende teater på @husetsteater. Klart anbefalelsesværdigt" Uffe Elbæk

 

"Ja i hvertfald! Kan varmt anbefales, teater i dets reneste og fineste og mest nærværende form! Synes jeg:)" Marie Dalsgaard
 

"Ind og se ILT på Husets Teater allesammen!!!!!! Det er virkelig virkelig virkelig godt! Skynd jer!" Mia Lerdam
 

"Gå og se Tilde Maja Fredriksen og Thomas Hvan spille i ILT på Husets Teater. Rørende, vedkommende og ekstrem underholdende: moderne teater, som rammer plet, der hvor handlingen foregår" Alexa Ther
 

"ILT. Wow. God tekst. Godt sat op. Godt spillet. Ingen brug for kunstigt åndedræt efter den omgang. Tak for dejlig oplevelse" Erling Larsen

 

"Tak til Husets Teater og hele holdet bag 'Ilt'. Der er ikke noget dårligt at sige om den forestilling overhovedet. Flot spillet, flot skrevet, flot oversat og flot iscenesat. Bravo!!" Marianne Klint

 

"I teatret for første gang i lang tid. ILT på Husets Teater. Mageløs forestilling. Se den!" Britta Tafdrup 

 

"Se at få fingeren ud, hvis du ikke allerede har været der - den her skal ikke misses ..!" Casper Koeller 

 

"Tak for en fantastisk premiereforestilling! Gå ind og se ILT kære venner" Kenneth Gall

 

"Thomas Hwan og Tilde Maja Fredriksen spillede røven ud af bukserne i et følelsesspil om parforholdet skrevet af Duncan Macmillian" Susanne Danig

 

"Tak for en mesterlig forestilling!" Christina Wendelboe

 

"Der er da godt nok meget stærkt teater på scenerne i øjeblikket. Bl.a. spiller forestillingen "Ilt" på Husets Teater - og med den overskrift og teaterredaktør Monna Dithmers åndenød til følge er det vist bare afsted" Per Esmann

 

"Sådan en fin forestilling. Tak for den" Matti Bekkevold

 

"HOLD da helt op for en god teaterforestilling, jeg lige har set. MEGET bevægende. Jeg sad til sidst og græd, så tårerne trillede ned ad kinderne på mig. Jeg kan kun varmt anbefale dig at tage ind og se den" Mikael Hoffmann, parforhold-parterapi.dk

 

"Jeg har set stykket to gange - og overvejer kraftigt en tredje. Kan på det allervarmeste anbefales - elsker det!" Annette Fahnøe

 

"Hvis man har lyst til at blive glad, inspireret eller bare har brug for at få mod på livet, så gør jeg selv en tjeneste og gå ind og se denne fantastiske forestilling!" Katinka Bovin Boberg

MEDVIRKENDE

TILDE MAJA FREDRIKSEN – skuespiller
Født 1979 og udannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 2005. Debuterede på Mungo Park, hvor hun som medlem af ensemblet 2005-07 medvirkede i forestillingerne W – de unge år, Sandholm, Pornotopia og Den allersidste dans. Siden har man bl.a. kunnet opleve hende i Normal (2007) og Foragt (2009) på Camp X, Ordet på Det Kgl. Teater (2008), Macbeth på Østre Gasværk Teater og på Teater Nordkraft (2010), Den gyldne drage på Husets Teater (2011), Tribadernes nat på Betty Nansen Teatret (2012), Aeneaderne på Københavns Musikteater (2013) og senest den anmelderroste Alting mødes på Det Flydende Teater (2014). På film fik hun sin debut i Lad isbjørnene danse (1990), og året efter var hun med i Drengene fra Sankt Petri. I de senere år har hun medvirket i film som Til døden os skiller (2007), Velsignelsen og Superbror (2009) samt Kvinden i buret (2013), mens hun på tv har spillet med i Karrusel (1998), Forbrydelsen (2007), Sommer (2008) og Livvagterne (2009). Tilde Maja Fredriksen er desuden en del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, der har markeret sig med sin originale fortolkning af Anne Linnets musik i den Reumertbelønnede teaterkoncert Hvid magi på Betty Nansen Teatret (2011 og 2012).

 

THOMAS HWAN – skuespiller
Født 1982 og uddannet fra Statens Teaterskole 2007. Samme år medvirkede han i Kirsebærhaven på Det Kgl. Teater, hvor han 2011-2014 desuden var en del af ensemblet i Det Røde Rum og medvirkede i forestillingerne Det gode menneske fra Sezuan, Sonetter, Revolvertrilogien, Macbeth, Madame Bovary, Kagefabrikken og senest den Reumertbelønnede Metamorfoser. Af andre forestillinger kan nævnes Jesus Christ Superstar på Folketeatret (2007-08), Hr. Møller på Camp X (2008), A Clockwork Orange, Spring Awakening og Pornografi på Aalborg Teater (2009), Macbeth på Østre Gasværk Teater og Don Juan på Grønnegårds Teatret (2010), Pinocchio på Aarhus Teater (2010-11) samt Poul, Poul, Poul, Poul og Poul! af Holland House (2011). Efter ILT skal han spille Romeo på Det Kgl. Teater, og i øjeblikket medvirker han desuden i optagelserne til DR's nye dramaserie Bedraget (premiere januar 2016). På tv har han tidligere medvirket i bl.a. Forbrydelsen (2009), Borgen (2010), Rita (2013) og Arvingerne (2014), og på film har man kunnet opleve ham i Superbror (2008), En familie (2009), Antboy (2013) og En du elsker (2014). Thomas Hwan modtog Reumerts Talentpris 2010.

 

CHRISTOFFER BERDAL – instruktør
Født 1967 og uddannet fra Statens Teaterskole 1998. Som en af dansk teaters mest succesrige og alsidige instruktører har han en lang række forestillinger bag sig på teatre over hele landet, bl.a. En smule stilhed før stormen (2008 og 2010) og George Kaplan (2013) på Husets Teater. Senest har han iscenesat De lystige koner i Windsor (2014) på Grønnegårds Teatret, hvor han også har instrueret Absolut Holberg (2000), Stor ståhej for ingenting (2003), Erasmus Montanus (2007), Privatliv (2008), Den stundesløse (2009) og La Bête (2011). For Mammutteatret har han instrueret Natsværmer (1999), Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner (2001), Stolthed er kolossal (2005) og Slutstrand (2009) – alle skrevet af Nicolas Bro – samt Kapitalen (2004) og Fars stuer (2014). På Aarhus Teater har han været rundt om Det kolde hjerte (2002), Cabaret (2005), Gregersen Sagaen (2005-08), Petra von Kants bitre tårer (2009) og Mesteren og Margarita (2010). Desuden har han bl.a. instrueret Kalldewey Farce på FÅR302 (1998), Siska på CaféTeatret (2000), Til Fædra på Det Danske Teater (2001), Richard III (2001), Mågen (2005) og Tjener for to herrer (2014) på Odense Teater, Ordet på Trøndelags Teater i Norge (2002), Laser og pjalter (2003) og Baal (2004) på Aalborg Teater, I Toscana på PLAN-B (2007), The Playboy of the Western World (2008), Bygmester Solness (2009) og Jeppe på bjerget (2010) på Det Kgl. Teater, Jazz, Love & Henderson på Østre Gasværk Teater og Bang og Betty på Folketeatret (2012) samt Propaganda (2007), Engle i Amerika (2013) og Jeg ringer mine brødre (2014) på Edison. Har desuden undervist på bl.a. Statens Teaterskole, Skuespillerskolen og Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Den Danske Filmskole og filminstruktøruddannelsen ved Super 16. Christoffer Berdal blev i 2008 nomineret til Årets Reumert som bedste instruktør for Erasmus Montanus, I Toscana og Gregersen Sagaen, og samme år modtog han de danske teaterjournalisters største hæder, Teaterkatten, bl.a. for sin iscenesættelse af En smule stilhed før stormen.

 

DUNCAN MACMILLAN – dramatiker
Født 1980 i Storbritannien og en af sin generations mest anerkendte dramatikere. Blandt hans værker er The Most Humane Way to Kill a Lobster (Theatre 503, 2005), Monster (Royal Exchange Theatre/Manchester International Festival, 2007), Platform (Old Vic, 2010), Don Juan Comes Back from the War (Finborough Theatre, 2011), Lungs (Studio Theatre i Washington og Paines Plough/Sheffield Theatres i Londen, 2011-12), Reise durch die Nacht (med instruktør Katie Mitchell på Schauspielhaus Köln, Theatertreffen i Berlin og Festival d’Avignon, 2012-13), Every Brilliant Thing (Paines Plough/Pentabus Theatre, 2013-14), 1984 (Headlong and Nottingham Playhouse, 2013-14) og The Forbidden Zone (Salzburg Festival, 2014) samt radiospillene I Wish to Apologise for My Part in the Apocalypse (2008), So Say All of Us og Family Tree (2010), Forbidden og Eugene Onegin (2013), alle produceret af BBC Radio. Med priser som Best New Play of the Off West End Awards (2013) og CBS Outstanding Drama Award samt nomineringer til Outstanding Play ved Helen Hayes Awards i Washington og Best New Play Theatre Awards UK, hører Lungs til Duncan Macmillans mest prisbelønnede stykker og er desuden blevet spillet på Schaubühne i Berlin. Med danmarkspremieren på Husets Teater under titlen ILT, opføres Lungs nu for første gang i Danmark, hvor også hans bearbejdelse af George Orwells roman 1984 får premiere på Betty Nansen Teatret dette efterår. Af andre priser kan nævnes the Big Ambition Award (Old Vic, 2009), Pearson Prize (2008), andenpladsen i JMK Directing Award (2010) samt to priser i den første Bruntwood Playwriting Competition (2006). Tidligere har Duncan Macmillan været husdramatiker på Paines Plough og Royal Exchange Theatre, han har været tilknyttet Soho Theatre, og i øjeblikket skriver han på nye stykker til National Theatre, Paines Plough og BBC Radio. Arbejder desuden som instruktør. www.duncanmacmillan.co.uk

Tidligere forestillinger

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)