Gud taler ud
Gud taler ud
Om forestillingen

Gud taler ud

TI EKSTRAFORESTILLINGER

 

Med: Mads Wille og Bebe Risenfors

Instruktion: Simon K. Boberg

Scenografi: Edward Lloyd Pierce

Afvikling og lysdesign: Mads Vegas

Lyddesign: Jes Theede

 

I Aarhus var der 14 dage, hvor publikum stod i kø langt ud på gaden foran Teatret Svalegangen. I Hjørring og på Teater Momentum i Odense rejste folk sig spontant op og klappede, og efter første aften på Teater Nordkraft i Aalborg gav Nordjyskes anmelder 5 stjerner og skrev: ”Teaterstykket bør ses af alle. En kraftpræstation fra Mads Willes side”. På BaggårdTeatret i Svendborg havde Twitter-anmelderen Ditte Hansen en tilsvarende ”Fed oplevelse med en Mads Wille i topform”, og her kom forfatteren Jens Blendstrup selv forbi til en snak efter den tredje udsolgte forestilling.

 

Husets Teater genopsatte GUD TALER UD i 14 udsolgte dage 8.-22. januar, og 18. februar - 5. april 2014 tog Mads Wille og Bebe Risenfors på turné rundt i Danmark, hvor forestillingen spillede ikke mindre end 29 gange for fulde sale over hele landet. På utallige opfordringer satte vi derfor ti ekstraforestillinger ind hjemme på Husets Teater i København, og der var rift om de kun 80 pladser pr. aften!

 

GUD TALER UD havde urpremiere i 2012, og den musikalske monolog er baseret på Jens Blendstrups meget roste og læste roman af samme navn. Gennem fragmenterede erindringsscener maler bogen et vanvittigt og vemodigt portræt af forfatterens egen far, der konsekvent omtales som Gud. Med stor humor følger vi Gud, fra han slår sig ned på Blåmunkevej i Risskov med sin svenske kone, deres tre sønner og hunden Schenko, til Gud dør af kræft 25 år senere. Og det er her teaterforestillingen begynder på en sjappet tirsdag, hvor sønnerne er samlet i en kælder på Amager for at mindes Gud. Herfra fortæller den yngste søn bagud i et fabulerende scenisk og musikalsk univers, der genskaber barndomshjemmets kaos med alt, hvad det måtte indebære af komiske, absurde og tragiske situationer med Gud som far, patriark og menneske på godt og ondt.

PRESSEN SKREV
33333

"Mads Wille er eneste skuespiller i denne monolog om faderskikkelsen. Og han gør et fantastisk arbejde med sin rolle. (...) Teaterstykket bør sesaf alle, der plejer nær omgang med en alkoholiker. Eller har gjort. Okay: Denne alkoholiker er ekstremt dominerende. Men det giver meget stof til eftertanke. (...) Monologen er bygget op af masser af små enkeltscener. Alle er de på mellem ét og to minutter. Alle ibdledes de med ordet ud, så ved man, at nu starter endne en scene, ennu en anekdote, enden en fortælling om patriarken, tyrannen, pestilensen, despoten. Om Gud. Og i hvert af disse optrin starter Mads Wille næsten på bar bund: Næsten ædru. Og så udvikler det sig, indtil beruselsen er hinsides al fornuft. (...) En kraftrpæstation fra Mads Willes side. Han er nemlig helt alene om ordene. Med sig på scenen har han en musiker, Bebe Risenfors, som spiller og synger. Ellers er det Mads Wille, der hænger på showet fra start til slut. Showet foregår overalt i teatersalen. Forfra og bagfra. Aldrig er der rest eller ro. Og alt sammen er det med til at komplettere billedet" Max Melgaard, Nordjyske

 

"Gud er helt på forkant musikalsk. Eddie Skoller og tysk nazimarch. (...) Gud får serveret hakkebøf i badet. Han må siges at være ualmindelig godt gift. (...) Gud bryder sig ikke om at folk går, når det bliver spændende. (...) En ganske musikalsk Mads Wille giver en god trommesolo på en stol. (...) Gud er et delt menneske. Dostojevskij og Huset på Christianshavn på en og samme tid. (...) Gud laver de for vildeste tidskapler. Vi håber på gode udgravninger i Risskovområdet. (...) "Hold øje med din sidemand, hvis han ikke er der, kan man ikke hilse, og hilse det skal man, i snaps" Emma Gad i megafon. (...) Gud kan også blive syg. Lægerne kræver rygestop. Så Gud skifter fra Kings uden filter, til Camel med. (...) En syg Gud i forfald med Happy Jazz og happy go Lucky. Godt med gode venner. (...) Gud forholder sig til den snarlige død over et glas Bailey. Lommefilosofisk og forarget over orme. (...) Det er næsten til at se i Mads Willes ansigt at Gud er ved at gå i forrådnelse. (...) Vi slutter selvfølgelig af med maner. På en Arnbitter. (...) En fed oplevelse med en Mads Wille i topform. Interaktion med publikum, musikalitet og stærke monologer"

Ditte Hansen, Twitter-anmelder for BaggårdTeatret i Svendborg

 

333333

"Verden set gennem nossehullet i Guds gamle pyjamas: Mads Wille brillerer som Gud, en alkoholiseret førtidspensionist med propeller-hænder, i Husets Teaters nye opsætning af Jens Blendstrups roman Gud taler ud. Det er foruroligende og ubegribeligt morsomt. Når Mads Wille fuldstændigt stjæler billedet i den halvanden time, forestillingen varer, er det ikke fordi, han er den eneste skuespiller på scenen, men fordi han ganske enkelt er blændende i rollen som sønnen, der iført Guds hjemmejakke fremmaner sin barndoms tyran, den dæmoniske og fordrukne far, kaldet Gud. Wille leverer en række brilliante skift mellem sønnen, faren, den underkuede mor, drukvennerne og endda Guds gamle hund. Det foregår fuldstændigt glidende, så man aldrig er i tvivl om, hvem der er hvem - på trods af det spraglede persongalleri -, og Wille præsterer dem med stor indlevelse og et uanet antal forskellige ansigtsudtryk. Spyttende, med øjne der lover galskab, vold og uforudsigelige humørskift, farer Wille omkring i hele salen, publikum inddrages som snapseflaskeholdere, og de mest uventede rekvisitter dukker op bag bardiske og gardiner, altimens Willes hår bliver tiltagende sindssygt. Den lillebitte scene er sparsomt udsmykket, men Edward Lloyd Pierces scenografi udnytter den til bravour. Et gardin bliver trukket lidt til side, og lyset bagved tjener både til en tømmermandsfremkaldt korsfæstelse, som badekar og til at fremmane ildevarslende tordenvejr. Eneste anden på scenen er den svenske musiker Bebe Risenfors, der tavst underfundigt føjer galningens humør med alt fra nazi-marcher til Brorson-salmer, og fx ledsager Guds klaustrofobiske ophold i den svenske dragkiste med dystre pianoakkorder. Men han inddrages også direkte, når Gud mangler en at drikke sin Arnbitter med, eller når de spiller og synger sammen. Indrømmet: Simon K. Boberg har haft et noget nært genialt materiale at arbejde med: Blendstrups nådesløst udleverende og alligevel traurigt-kærlige portræt af Gud er gribende, og han har en formidabel evne til at smede uventede ord sammen til sætninger, der får folk til at grynte af grin. Heldigvis har Boberg valgt at holde sig tæt op af romanens ordlyd, så vi kan svælge i sætninger som “...Guds farligste dage, dengang han pludselig kunne fare op og være nænson”, “han er et nobelt menneske, der har en kat, der vinder priser” og “så har her jo boet psykosomatiske væsner før os”. Gud holder sin familie kuet i et uberegnelighedens terrorregime, men selvom setuppet er sørgeligt, er forestillingen forfærdeligt morsom. Det er også derfor, tiden ikke falder lang under Willes imponerende, rablende, 90 minutters lange maraton af en vanvidsmonolog. Gud taler ud markerer Mads Wille og Simon K. Bobergs 10-års jubilæum som teaterledere, og med denne forestilling har de virkeligt fortjent at læne sig tilbage og nyde succeen. Det er så uforskammet godt og bliver helt sikkert en af årets største teateroplevelser"

Julie M. Callesen, Kultunaut

 

33333 

"Gud er fra Risskov. Han er overlæge i psykiatri, noget af en levemand og far til tre sønner, som efter Guds død (Gud dør af kræft) mødes i en kælder på Amager for at mindes ham. Sådan er det i hvert fald på Husets Teater i øjeblikket, i forestillingen GUD TALER UD, baseret på Jens Blendstrups roman af samme navn. Far omtales konsekvent som Gud i den halvanden time, forestillingen varer. (...) I løbet af forestillingen tegnes et portræt af denne Gud, denne far med et boblende humør, som dog hurtigt kan udvikle sig til galoperende galskab. (...) Gud har også følsomme sider. Som tiden går, og historierne bliver flere og flere, er denne mand, denne far, som drikker for meget og råber for meget og elsker for meget, også en mand som er følsom, som er angst og som kæmper mod mørket, når han går tur med sin hund om natten. Gud bliver langsomt mere og mere menneskelig. (...) Publikum bænkes ved små borde i det virkelig fine rum, som er lige dele forsamlingshus og brunt værtshus. Vi kan købe små whiskysjusser i baren i den ene ende, og i den anden sidder musikeren Bebe Risenfors og spiller klaver. Der er i det hele taget en bedaget 70′er-romantik over hele foretagendet, hvilket kun skal forstås som en stor ros. Nej, det er ikke Dan Turéll eller en anden gammel røver, der kommer ind af døren, men Guds søn, spillet fremragende af Mads Wille. Mads Wille er god til at balancere mellem galskab og følsomhed, far og søn. Han kan give den som storbycool storyteller, akkompagneret af Bebe Risenfors’ fantastiske enmandsband. Han kan også være spritstiv og dum at høre på, småberuset og filosofisk, ædruelig og følsom i mørket. (...) Jeg blev meget rørt af denne tour de force i relation mellem fædre og sønner. Hvad der starter i fascinerende galskab og absurde anekdoter fra et forstadsliv i Risskov udvikler sig til et rørende portræt af en far og tre sønner. De præcise og sårbare snapshot vækker en stor genkendelighed og denne anmelder fik våde øjne et par gange. Jeg havde en dejlig aften i teatret, og kan varmt anbefale forstads-romantikere og andre almene nostalgikere en tur til Husets Teater" Niels Erling, anmelderiet.dk

 

4444

"Man forstår godt, hvorfor Jens Blendstrup blev forfatter. Om ikke andet så for at fortælle os andre om sin far. Sikke et menneske! Eller rettere sikke en Gud! Sådan må man nødvendigvis kalde en mand, der koger suppe på 6.000 bouillonterninger og får 30.000 kondomer leveret til døren af en ven ved navn Fyrsvampen. Skuespiller Mads Wille står alene på scenen sammen med musiker Bebe Risonfors i Husets Teaters fine opsætning af Blendstrups komiske perle fra 2004. Stemningen er uformel. Musikken jazzet og afslappet. Publikum sidder med en øl eller caffelatte ved bordene i Edward Lloyd Pierces scenografi, der virker som en kabaret. At mindes de døde er jo også en fest. For vi befinder os i virkeligheden i en kælder på Amager, hvor 'Guds sønner' er ved at gøre boet op efter faderen, 'Gud's død. Og snart er vi med den yngste søn, spillet af Wille, tilbage i barndomshjemmet i Risskov og livet med en far, der muligvis var genial, muligvis rablende gal. Historien fortælles i korte episoder, som alle starter med 'Gud'. Akkurat som i den kristne skabelsesberetning, hvor Gud skabte og gjorde ved. Her lægger han havefliser og pisser på rabarberne, drikker tæt og går på førtidspension. Det er morsomt spillet af Wille, der med sin drengede charme har godt fat om historiens naivistiske grundtone. (...) Det er hyleskægt. (...) Hans sampil med Bebe Risenfors er fornøjeligt og oplagt. Særligt i de musikalske numre, hvor Guds store skaberlyst tvinger Wille til at sætte sig til trommerne, imens Risenfors sætter el til guitaren. Da løfter taget sig på Husets Teater, så man et øjeblik kigger direkte op i himlen, som den må have set ud fra galeanstalten i Risskov" Kristian Husted, Politiken

 

3333

"Vildt og voldsomt énmands-teater er blevet til en fornøjelig jubilæumsindsats i Husets Teater. Jubilæet er de to teaterlederes - Simon K. Boberg og Mads Wille - idet de nu sammen har drevet teater i ti år, først seks med PLAN-B i Huset i Københavns centrum, siden foreløbigt fire år i Husets Teater på Halmtorvet. Her står Mads Wille nu (omtrent) alene på scenen (...) i Jens Blendstrups romanfantasi fra 2004 om sin far. Det er ikke kedeligt! Mads Wille har lært romanens mange ord i hovedsætninger, så han kan springe rundt i den smukke sal oven på den egentlige teatersal i bygningen på Halmtorvet, og levendegøre de enkelte fortællinger. Han udnytter kvikt den diagonale scenes røde løber mellem podiet i det ene hjørne og teknikpulten ved indgangen og hopper også op i vindueskarmene, og sammen med den svenske multimusiker Bebe Risenfors får han tilmed lagt musikalsk bund under ordene - og skabt sig, som han må gøre det med den tekst. For faderen har været en vilter størrelse med sære ideer om alt, også børneopdragelse. Forestillingen ligner temmelig meget en kabaret. Den river publikum med, og alt og alle smelter sammen i den stadig mere varme sal. Her er dramaet tæt og levende, uregerligt og underholdende. Bagefter kan man læse den spillede tekst i Husets Teaters program - en fornem idé til efterfølgelse, for den springske fortælling med de mange hovedsætninger lader sig glimrende genopleve, når tummelen i salen er overstået. Det er sprælsk det hele" Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis
 

3333

"En glad og kærlig rædselsberetning om en terrorist af en far, fordrukken og ustyrlig. (...) Vi er i Husets Teater, oven på, i den lille kabaretcene, der emmer af gammel plys og råhygge fra dengang teatret var restaurant for Kødbyens hesteprangere. Her får vi historien om forfatteren Jens Blendstrups far, nedfældet i en roman, og nu suget ud til en monolog med titlen ’Gud taler ud’. (...) Mads Wille er både faren og sønnen i sin omflakken i salen, hvor han har den lune multimusiker Bebe Risenfors ved piano, bas og trommer i et af hjørnerne til at varme op og følge og bære, når sønnen/faren med mellemrum får lyst til at give en sang eller lege med ved trommestikkerne. (...) Han spiller det ustyrlige faderlige væsen i en blanding af sønlig fortælling og faderlige klip, de sidste naturligvis kødet i forestillingen, for der ligger blandingen af komik og tragisk vanvid. Det ene øjeblik den kærligt ironiske distance, det næsten turene ud i farens kaotiske despoti og absurde jonglering med hus og hjem og familien, der går i dækning. (...) Mange påfund fra Simon K. Boberg, der har sat i scene. Det er Husets Teater med et særnummer – jeg overværede ’Gud’s raseren af det ydre Risskov sammen med et hold gymnasieelever fra Fåborg denne aften. Og de forholdt sig muntert forundret til Guds eskapader, lige fra sønnernes indespærring af ham i husets kiste, hvor han eksploderer i dybet med Kingo-salmen ’Her vil ties, her vil bies’, over hans raserianfald, da han opdager, at en eller anden har tilføjet ordet ’ko’ i slutningen af verslinjen ’En gang hvert hundrede år kan det ske, de smelter sammen til en’ fra hans yndlingsdigt ’Der er to mænd i verden’. Tempoet er ellers højt, Mads Wille drengede charme bærer igennem. Teksten er trykt i programmet. En fast, fremragende ide på Husets Teater" Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersdk.dk


"Galgenhumoristisk (...) Anderledes livskraft over Gud taler ud på Husets Teater. Jens Blendstrups roman om en alkoholiseret far er blevet forvandlet til teater af instruktøren Simon K. Boberg. Her står alle ydmygelserne i familien lige så skarpt, som hvis man selv havde grebet ungerne og låst dem inde, så deres far ikke kunne komme i nærheden af dem med sine løsthængende arme … Sådan som Mads Wille spiller drengen, der stirrer i vantro og frygt op mod sin far, bliver alle i familien lyslevende. Her behøves ingen samfundsanalyser. Her sættes virkeligheden på scenen, så den sanses direkte. Tilsat Bebe Risenfors’ musik som følelseskommentar"

Anne Middelboe Christensen, Information
 

MEDVIRKENDE

MADS WILLE - skuespiller 
Født 1971. Uddannet fra Skuespillerskolen v/ Aarhus Teater 1998, og har siden arbejdet som både skuespiller, teaterleder og instruktør. Som skuespiller debuterede han i Shopping & Fucking på CaféTeatret (1998) og har siden gjort sig bemærket i en lang række forestillinger, bl.a. Håndværkerne (2000), En smule stilhed før stormen (2008-10), Uterus (2009), I morgen i Qatar (2010), Greenboy og Konvolutten (2011), Gud taler ud (2012-14) og George Kaplan (2013) – alle på Husets Teater. Af andre forestillinger kan nævnes Faust er død (2002) og Dada (2003) på Kaleidoskop, Lige for lige på Grønnegårdsteatret (2005), På den 2. side (2004) og Som Brødre (2007) på PLAN-B, Afrikas Stjerne (2004) og Det lille hus på Grønland (2008) på Bådteatret, Spørg de voksne på Republique (2013) samt Ivanov (2000), Anne Sophie Hedvig (2001), Celestina (2002), Røverne & Nationens børn & Europæerne (2005), Fyrværkerimesterens datter (2006) og Kollektivet (2012) på Det Kgl. Teater. På film har man bl.a. kunnet opleve ham i Små Ulykker (2002), Den rette ånd og Drabet (2005), Hvordan vi slipper af med de andre (2007), Blå mænd (2008), Eksperimentet (2010) og senest i Hvidsten Gruppen (2012). På tv har han medvirket i Rejseholdet (2000), Forsvar (2004), Hotellet (2002), Ørnen (2005), Forestillinger (2007), Forbrydelsen II (2009) samt A-klassen (2012), og lige nu er han aktuel i Badehotellet på TV 2. I 2002 stiftede han sammen med Simon K. Boberg og Jens August Wille teatret PLAN-B, som han sammen med Boberg stod i spidsen for frem til 2008, hvor de i fællesskab overtog ledelsen af Husets Teater. I 2006 fik han sin debut som sceneinstruktør med den anmelderroste forestilling Demokratiske bestræbelser på Kaleidoskop, og desuden er han initiativtager til Københavns nye teaterfestival, CPH STAGE, hvor han var bestyrelsesformand i 2013. Har sammen med Simon K. Boberg modtaget Teater 1-prisen (2007) og Årets Østers (2012).

 

BEBE RISENFORS - musiker

Født 1959 i Sverige og har siden begyndelsen af 1980’erne arbejdet som musiker, komponist og kapelmester indenfor teater, film, tv m.m. Har skrevet musik til, arrangeret og/eller medvirket i mere end 30 forestillinger i både Sverige, Finland og Danmark, bl.a. Simpatico (1996), The Black Rider (1997, turné 1999), Den Goda Människan i Sezuan (1998) og Det Blodiga Parlamentet (1999) på Dramaten i Stockholm, Jeff Koons på Betty Nansen Teatret (2001), Vi faller inte på Judiska Teatern i Stockholm (2004), Elvis Costellos The Secret Songs of H.C. Andersen på Det Kgl. Teater, Jorn for Aveny-T i Glassalen i Tivoli (2005), Bums! (2009) og Gud taler ud (2012-14) på Husets Teater, samt Villa Requiem (2009), Vild sjæl (2010) og Jeg er drømmenes labyrint (2011) på Københavns Musikteater. Med sig på flere forestillinger samt en række turnéer har Bebe Risenfors haft gruppen Bad Liver, som han i 1988 etablerede sammen med bl.a. Leif Jordansson og Gerhard Hoberstorfer. Bad Liver udgav i 1989 albummet 14 sånger – Tom Waits på svenska, og i 2001 hyrede Tom Waits og Robert Wilson Bebe Risenfors som musiker og medarrangør på Betty Nansen Teatrets opsætning af Woyzeck, både herhjemme og på turné i Europa, USA og Japan (2001-03). Endvidere har Risenfors medvirket på Tom Waits-albummene Blood Money og Alice (2002), på For the Stars af Elvis Costello/Anne Sofie von Otter (2002), Theresienstadt af Anne Sofie von Otter/Bengt Forsberg (2008) samt på en lang række svenske plader og turnéer med bl.a. Lars Demian, Rikard Wolff, Rebecka Törnqvist, Irya Gmeyner, Peter Jöback, Eva Dahlgren og Michael Vesterskov.

 

SIMON K. BOBERG – instruktør og dramatiker
Født 1969. Autodidakt instruktør, dramatiker, dramaturg, oversætter og teaterleder, og har gennem de sidste 18 år arbejdet på en lang række teatre i Danmark og udlandet. I 2002 stiftede han sammen med Jens August Wille og Mads Wille teatret PLAN-B, som han og Mads Wille stod i spidsen for indtil 2008, hvor de i fællesskab overtog ledelsen af Husets Teater. Her skabte Boberg i 2009 den første FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK, som siden er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed. På Husets Teater har han desuden iscenesat Blekingegade og Bums! (2009), den Reumertbelønnede Ingen møder nogen (2010), Far skal dø og Konvolutten (2011), Gud taler ud (2012-14) og Peggy Pickit Ser Guds Ansigt (2013) samt skrevet manuskriptet til Greenboy (2011) og den kommende Manden uden hoved med premiere i 2014. I 2010 blev han inviteret til Festival Intercity i Firenze for at instruere en italiensk version af Ingen møder nogen, og i foråret 2012 iscenesatte han en fransk version af Christian Lollikes Det virkelige liv som reading på Théâtre Les Ateliers Lyon. Som instruktør debuterede Boberg i 2002 med Dejan Dukovskis Episode på Mammutteatret, og samme år fik han sin dramatikerdebut med Transport på PLAN-B, hvortil han også skrev Penge (2005), instruerede Mobil (2006) og både skrev og instruerede Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser (2006-07) og Non-Stop (2008). Stykket Galskab (2004) skrev han til Det Kgl. Teater, hvor han også har instrueret Græshopper (2007). I 2009 fik han opført stykket Postbox DDR på Teater Grob, i 2010 iscenesatte han De helvedes blomster på Teatret ved Sorte Hest, og i 2012 instruerede han endvidere den Reumertbelønnede Blam! på Republique sammen med Kristján Ingimarsson (Blam! har siden turneret i både ind- og udland). Som dramaturg har Boberg bl.a. været ansat på Østre Gasværk, Dramatikeruddannelsen v/ Aarhus Teater, DR Radio Drama samt Det Kgl. Teater, og desuden har han oversat mere end 40 teaterstykker til dansk, primært fra engelsk og spansk. Modtog i 2005 et treårigt arbejdslegat og i 2013 et rejselegat fra Statens Kunstfond, og sammen med Mads Wille har han modtaget Teater 1-prisen (2007) og Årets Østers (2012).

 

EDWARD LLOYD PIERCE – scenograf 
Født 1972 i USA og uddannet fra Yale University School of Drama i 2001. Har siden været bosat i Danmark, hvor han har en lang række forestillinger bag sig, bl.a. Manden fra Estland (2005), Blekingegade (2009), Ingen møder nogen og I morgen i Qatar (2010), Greenboy, Konvolutten (2011), Peggy Picket ser Guds ansigt (2013) samt Gud taler ud (2012-2014) på Husets Teater. På Det Kgl. Teater har han været scenograf på De nygifte & Nei og Maria de Buenos Aires (2004), Arbejddigfri.com og Vintereventyret (2005) samt lysdesigner på bl.a. Udvidelse af kampzonen (2002), Sabina S. (2004), Pinnochios aske (2005), Den kaukasiske kridtcirkel og Faust (begge 2006), Kirsebærhaven (2007) og Jeanne (2008). På Teater Grob har han skabt scenografi til Pelsjægerne (2001), Den førstefødte (2004), den prisbelønnede Hjem kære hjem (2007-11), og i denne sæson Heidi (2014). På PLAN-B stod han bag Mobil (2006), Som Brødre (2007), Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser (2006-07) og Non-Stop (2008). Af andre scenografiske opgaver kan nævnes Vårbrud på Mungo Park (2003), Medea på Gladsaxe Teater, Casino Moonlight på Østre Gasværk (2004), Plasticin og Kapitalen (2004) og Ikke om nattergale (2006) på Mammutteatret, Hjorten (2009) og De helvedes Blomster (2010) på Teatret ved Sorte Hest, Rytteriet Live (2010) og Rytteriet Live 2 (2014) på Bellevue Teatret, Abekongen på Mungo Park Kolding (2012), den Reumertbelønnede Blam! på Republique (2012), teaterkoncerten 27 på Malmö Stadsteater (2013) samt den kommende Ronja Røverdatter på Folketeatret (2014). Edward Lloyd Pierce var i 2010 medstifter af performancegruppen Krash Kompagni, hvor han har stået bag ide, iscenesættelse og scenografi til bl.a. Greenboy på Husets Teater (2011), The Expedition på Kunsthal Charlottenborg (2011) samt Truth or Dare (2011) og Desperado (2012) på CaféTeatret. I 2010 vandt han en Reumert som Årets Scenograf for Ingen møder nogen, og var i 2011 nomineret i samme kategori for Greenboy.

 

JENS BLENDSTRUP – forfatter, dramatiker, skribent m.m.
Født 1968 og uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og historie fra Odense Universitet. Debuterede som forfatter i 1994 med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk, og siden har han bl.a. skrevet Dame til fornuftige priser (1999), Laterna Vagina (2000), Kig ind: men, men, men – det er alt sammen længe siden (2001), Kvinden adskilt i hoveddele (2003), radiospillene Manden der bl.a. var en sko (1997), Ud med lortet (1999) og Pinden (2000), Gud taler ud (2004), Søstrene Knudsen raser ud og tre andre spil (2006), Pludselig flæben (2007), Toværelses med lykkelig udgang (2008), Bombaygryde (2010), Berlin - Øjenvidnevariationer (2012) og senest Luskefisefortællinger (2014) . Derudover er Jens Blendstrup redaktør for tidsskriftet og forlaget, Øverste Kirurgiske, og sammen med kollegaen Lars Bukdahl optræder han med såkaldt litterær hypnose; en blanding af dilettantkomedie, oplæsning og dans. Endelig optræder Blendstrup som forsanger i Frodegruppen 40, hvor digterens lyrik ledsages af forskellige musikgenrer. Modtog Dan Turéll-prisen i 2005.

Tidligere forestillinger

MESSIAS I NAT (2018)

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)