FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015
FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015
Om forestillingen

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015

 

For syvende år i træk afslutter Husets Teater sæsonen med FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK.  Vi præsenterer otte dramatikere fra Norden og hele Europa, og indtil videre kan vi offentliggøre følgende navne:

 

Kristian Erhardsen og

Joan Rang Christensen (Danmark)

Jussi Moila (Finland)

Tale Næss (Norge)

Annika Nyman (Sverige)

Ivan Vyrypaev (Rusland)

Meriam Bousselmi (Tunesien)

Sibylle Berg (Tyskland)

Chris Thorpe (Storbritannien)

 

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 er fire dages fejring af teatret og teksten. Otte af samtidens bedste europæiske dramatikere samles på Husets Teater og stiller hver deres nye tekst til rådighed. På baggrund af et kort prøveforløb (2x4 timer) præsenterer et udvalgt hold af anerkendte danske instruktører og skuespillere deres bud på en reading (en iscenesat læsning) af de otte tekster. Alle teksterne introduceres på engelsk af dramatikerne selv, og opføres på dansk med engelske overtekster til fordel for det stigende antal udenlandske deltagere.

 

 

 

 

 

 

 

Der er gratis adgang for publikum til alle readinger, og baren på Husets Teater er åben hver aften både før og efter readingerne. Se det fulde program og læs mere om dramatikerne her under.

 

Spilleperiode:

17.-19. juni kl. 19.30 og 21.00

20. juni kl. 17.00 og 18.30

 

Varighed: Op til 1 time og 30 min. pr. reading.

Ca. 30 minutters pause mellem hver reading. 

Opføres på dansk med engelske overtekster.

 

Billetter: Alle readings er gratis, og da antallet af pladser er begrænset, opfordrer vi til at reservere plads i god tid på: anette@husetsteater.dk eller billettlf. 33 25 13 76 (man-fre kl. 14-18).

 

CPH STAGE: Festivalen er for tredje gang en del af Københavns nye teaterfestival, CPH STAGE, som byder på en lang række andre arrangementer i samme periode. Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrev her
 

 

PROGRAM

ONSDAG D. 17. JUNI
18.00: OFFICIEL ÅBNING v/ kunstnerisk leder Simon K. Boberg (Husets Teater) og Geir Sveaass (medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst)
19.30: Reading af KRISTIAN ERHARDSEN og JOAN RANG CHRISTENSEN (Danmark):
I NAT KOMMER KRIGEN HJEM / TONIGHT, THE WAR COMES HOME
Instruktion: Christoffer Berdal. Med: Sarah Boberg, Laus Høybye, Bjørn Ignatius Øckenholt

21.00: Reading af TALE NÆSS (Norge): S O A R E

Instruktion: Kamilla Bach Mortensen
Med: Ellen Hillingsø, Nanna Cecilie Bang, Iben Dorner, Thomas Bang, Peter Flyvholm

22.00: ÅBNINGSFEST 
 

TORSDAG D. 18. JUNI
19.30: Reading af IVAN VYRYPAEV (Rusland): ILLUSIONER / ILLUSIONS (ИЛЛЮЗИИ)
Instruktion: Simon K. Boberg. Med: Mia Lerdam, Christine Sønderris, Laus Høybye, Peter Flyvholm

21.00: Reading af ANNIKA NYMAN (Sverige): ROMEO OG JULIE POST SCRIPTUM
ROMEO AND JULIET POST SCRIPTUM (ROMEO OCH JULIET POST SCRIPTUM)
Instruktion: Christoffer Berdal. Med: Sicilia Gadborg Høegh, Esben Smed

23.00: AFTERPARTY

 

FREDAG D. 19. JUNI
17.00: CHEFENS BORD med dramatiker SIBYLLE BERG (Tyskland), kunstnerisk leder SIMON K. BOBERG (Husets Teater) og forlagsdirektør CLAUS CLAUSEN (Tiderne Skifter). Ellen Hillingsø læser op af Sibylle Bergs bog Tusind tak for livet og hendes stykke Og nu: Verden!
19.30: Reading af SIBYLLE BERG (Tyskland): OG NU: VERDEN! eller Det såkaldte udenfor siger mig ikke en skid / AND NOW: THE WORLD! – The So-Called Outside Means Nothing to Me

(UND JETZT: DIE WELT! Oder Es sagt mir nichts, das sogenannte Draussen)
Instruktion: Liv Helm. Med: Christine Sønderris, Nanna Cecilie Bang, Stine Gyldenkerne

21.00: Reading af JUSSI MOILA (Finland): EN LYKKELIG FAMILIE / A HAPPY FAMILY

(ONNELLINEN PERHE)

Instruktion: Kamilla Bach Mortensen. Med: Sarah Boberg, Thomas Bang, Peder Holm Johansen

24.00: BERGHAIN. Teknodrama af dramatikerstuderende MAGNUS IUEL BERG (Danmark)
Instruktion: Johan Sarauw. Musik: Simon Muschinsky. Med: Gry Guldager, Peter Hald, Jacob Teglgaard

 

LØRDAG D. 20. JUNI
17.00: Reading af MERIAM BOUSSELMI (Tunesien): HVAD DIKTATOREN IKKE SAGDE /
WHAT THE DICTATOR DID NOT SAY (CE QUE LE DICTATEUR N’A PAS DIT)
Instruktion: Jacob F. Schokking M. ed: Kristian Halken

18.30: Reading af CHRIS THORPE (Storbritannien): DER ER MULIGVIS SKET EN HÆNDELSE

THERE HAS POSSIBLY BEEN AN INCIDENT

Instruktion: Simon K. Boberg. Med: Iben Dorner, Troels Lyby, Esben Smed
22:00: AFSLUTNINGSFEST

 

Ret til ændringer forbeholdes og vil løbende fremgå her på siden.

Alle readings introduceres af dramatikeren selv på engelsk, og opføres på dansk med engelske overtekster.

Fri entré - billetter reserveres på anette@husetsteater.dk / 33 25 13 76.

DRAMATIKERNE

KRISTIAN ERHARDSEN (DANMARK)
Født 1981 og blev i 2004 uddannet fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, hvor han siden 2009 har været ansat som ekstern underviser og vejleder. Kristian Erhardsen har skrevet mere end ti stykker, bl.a. Bag den anden port, Elsker, lever, lyver, Stilleben, Hjem til jul (nomineret til Årets Reumert for bedste forestilling i 2011), Blå mandag, Tak for alt, Rovdyr og Ukendt sort mand. Har endvidere bearbejdet flere romaner til scenen, bl.a. Populærmusik fra Vittula af Mikael Niemi til Teatret Svalegangen/Teatret v. Hans Rønne. Sideløbende arbejder han også som oversætter og har oversat stykker af bl.a. Roland Schimmelpfennig, Marius von Mayenburg, Marianna Salzmann samt Hakan Savas Mican og Oliver Kontny til dansk. Kristian Erhardsen er desuden Cand.ling.merc. (tysk) i international marketingkommunikation fra Aarhus Universitet (2013) og arbejder som kreativ konsulent for bl.a. Teatret Svalegangen.

 

JOAN RANG CHRISTENSEN (DANMARK)
Født 1976 og uddannet fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater 2004. Har siden fået produceret mere end 30 stykker i Danmark, England, Tyskland og Sverige, bl.a. 69 – En Rockteaterkoncert på Holbæk Teater (2008), Den Hvide Mand – En kompliceret kærlighedserklæring af danskdansk på Teater Grob (2011) og The Falling Man på Københavns Musikteater (2014) samt radiostykkerne Blodets Bånd (2008) og Udenfor Borgen (BBC, 2013). Har modtaget flere priser, bl.a. Dansk Blindesamfunds Radiospilspris (2006) og Årets Reumert for bedste musikteaterforestilling (2009). Har desuden været en aktiv samfundsdebattør i adoptions- og racismedebatten og har sit eget teater, Johns Teater, som producerer teater, hørespil og satirevideoer.

 

TALE NÆSS (NORGE)
 Den norske forfatter og dramatiker, Tale Næss, født 1969, debuterede i 1992 med romanen Månen har ikke hender. Siden har hun skrevet flere romaner, poesi/lyrik, filmmanuskripter, tekster til dramatiske installationer, libretti til operaer og stykker til teater og radio, bl.a. Den hvite byen (2000), Haven (2003), Det Tredje Stadiet (2007), Anna (2008-09), Her.Nå.Siden (2011), Ekspedisjon Ingenmannsland (2013) og S O A R E (2014). I øjeblikket arbejder hun som dramaturg på Hålogaland Teater i Tromsø og hendes seneste stykke, Funn, er et hørespil produceret af NRK Radioteateret (2014). Tale Næss har gået på forfatterstudiet på Høgskolen i Telemark – Bø, og hun har desuden studeret social antropologi på Universitetet i Oslo, folkloristik på Universitetet i Bergen og filmvidenskab på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.

 

IVAN VYRYPAEV (RUSLAND)
Ivan Vyrypaev, født 1974, er en russisk dramatiker, instruktør og filmmanuskriptforfatter. Efter at være uddannet fra Irkutsk Drama School i 1995 arbejdede han som skuespiller og instruktør i sin hjemby, Irkutsk, hvor han også grundlagde teatergruppen play room. I 1998 blev han uddannet fra Moscow Drama School, og herefter arbejdede han fra 2001 som teaterinstruktør i Moskva, primært på Theater.doc. I 1999 skrev han sit første stykke, Dreams, og siden har han skrevet stykkerne The City Where I Am og Valentine’s Day (2001), Oxygen (2003), Genesis n°2 (2004), July (2006), Delhi, a dance (2009), Comedy (2010), Illusions og DreamWorks (2011), Summer Wasps in November (2012) og Drunks og Unendurably Long Embrace (2014). Siden 2006 har han instrueret adskillige af sine egne stykker på teater Praktika i Moskva og skrevet og instrueret sine egne film, bl.a. Euphoria (2006), Sensation og Oxygen (2009) og Delhi, a dance (2012). Han arbejder også i Polen, hvor han har instrueret sine egne skuespil, July og Delhi, a dance, som er blevet prisbelønnet ved flere polske festivaler. Han har yderligere modtaget en række russiske teaterpriser, bl.a. Golden Mask Award og International New Drama Festival Award, ligesom han har vundet adskillige filmpriser, bl.a. Independent Youth Jury Award, Leoncino d’Oro, ved den 63. filmfestival i Venedig (2006), Grand Prix ved den 22. internationale filmfestival i Warsawa, Special Award of the Jury ved den russiske filmfestival, Kinotaurus (2006) samt bedste instruktion, bedste musik og kritikerprisen, White Elephant, for Oxygen på Kinotaurus (2009).

 

ANNIKA NYMAN (SVERIGE)
Den svenske dramatiker, Annika Nyman, født 1984, blev i 2003 uddannet MA i Dramatik fra Instituttet for Kunst ved Teaterhögskolan i Malmö, hvor hun pt. også arbejder som underviser. Hun har primært arbejdet med uafhængige teaterkompagnier i Malmø-området, så som teater mutation og Teatr Weimar, men hendes værker er også blevet opført på f.eks. Uppsala Stadsteater og Teatro dell’Orologio i Rom. Udover at skrive dramatik arbejder hun konceptuelt og med lyd-tekst kompositioner.

 

SIBYLLE BERG (TYSKLAND)
Sibylle Berg, født 1962 og opvokset i en jødisk familie i Weimar i det tidligere Østtyskland. Efter en række af hendes nærmeste venner blev anholdt af Stasi, flygtede hun til Vesttyskland i 1984.  Hendes første roman, A Couple of People Search for Happiness and Die Laughing, udkom i 1997 og gav hende et gennembrud med mere end 300.000 solgte eksemplarer. Sibylle Berg har til dato udgivet 19 romaner, blandt andet Sex II (1998), America (1999), First, the Bad News (2001), Gold (2002), All’s Well that Ends Well (2004), By the Way, Did I Ever Tell You … (2006), The Journey (2007), Man, Asleep (2009) og Thank You Very Much for Life (2012). Sidstnævnte er som den første af Sibylle Bergs romaner blevet udgivet på dansk af forlaget Tiderne Skifter med titlen Tusind tak for livet (2014). Hun har desuden skrevet 18 teaterstykker, bl.a. Helge’s Life (2000), Dog, Woman, Man (2001), Mr. Mautz (2001), Look, the Sun’s Setting (2003), Everything Will Be Fine (2004), Make a Wish (2006), Only at Night (2010), As Long As You Have A Job (2010) and And Now: The World! – The So-Called Outside Means Nothing to Me (2014). Hendes stykker har haft premiere over hele Tyskland og i udlandet og er blevet oversat til 16 sprog, deriblandt kinesisk, fransk, græsk, italiensk, koreansk, polsk og dansk. Anmeldere sammenligner hendes værker med f.eks. Brett Easton Ellis, Michel Houellebecq, David Sedaris og Will Self, og hun anses for at være en af tidens mest anerkendte kvindelige forfattere i Tyskland - såvel som en af de mest provokerende. Hun er et ikon for Tysklands systemkritiske subkulturer, og som ny stemme for en ung, desillusioneret generation, har hun et stort følge blandt homoseksuelle, kunstnere og undergrundsmiljøer i Europa. Bor i dag i Zürich i Schweitz. 

 

JUSSI MOILA (FINLAND)
Jussi Moila, født 1981, er en finsk dramatiker og digter. Hans stykker er blevet opført som readings og har haft premiere mange steder i Finland og rundt om i Europa, især tragedien Knives Cut the Air (2006). Blandt hans stykker er også The Woman Who Compared Herself to Sunflowers (2005) og Paradise (2010). Hans værker præsenterer ofte tilskueren for karakterer på kanten af samfundet og hans seneste stykke, A Happy Family (2015), er en mørk komedie om kærlighed og arbejdspres. Jussi Moila skriver også sangtekster og radiodramaer, og han er desuden kunstnerisk leder af Theatre Nirvana, en gruppe af skuespillere og kunstdesignere med base i Helsinki.

 

MERIAM BOUSSELMI (TUNESIEN)
Født 1983 i Tunesien, har studeret jura og politik og har siden 2010 været registreret advokat ved den tunesiske domstol. 2002-2007 arbejdede hun som dramatiker og instruktør for Centre Arabo-Africain de Formation et de Recherches Théâtrales i Tunesien. Som forfatter vandt hun i 2007 Literature Prize of the Arab Fund for Arts and Culture for romanen Brouillon de vie. Samme år vandt hun organisationen, Ressource Culturelles' teaterpris for stykket Zapping under control. Værket Memory in Retirement blev udråbt til Best Arab World Drama ved den fjerde Arabian Theatre Festival i 2011 og blev derefter præsenteret på Festival d’Avignon i 2012. Til Globalize Cologne i 2012 skabte hun performance-sekvensen Odette, og som huskunstner ved Akademie Der Künste i Berlin i 2012 udviklede hun Truth Box, en teaterinstallation, der turnerede gennem Berlin, Køln, Luxemborg, Müllheim, Paris og Avignon. I 2012 instruerede hun også SABRA, or What's up after the Revolution i co-produktion med Theater an der Ruhr. I 2013 deltog hun i Theatertreffen i Berlin og modtog støtte fra Akademie der Künste der Welt i Køln for sin internationale produktion, Sin of Succes. I 2014 vandt hun Best Author Award ved den syvende udgave af Grands Prix Afrique du Théâtre Francophone, og samme år iscenesatte hun What the Dictator did not Say i en co-produktion mellem Les Théâtres de la ville de Luxembourg og Fundamental. Forestillingen blev udnævnt til at repræsentere Luxemborg ved Festival d’Avignon i 2015. Stykket Memory in Retirement iscenesættes i 2015 i en dobbeltversion: på hebraisk og arabisk på Jaffa Theatre i Tel Aviv. Meriam Bousselmi’s stykker er oversat til tysk og udgives af forlaget Hartmann & Stauffacher.

 

CHRIS THORPE (STORBRITANNIEN)
Chris Thorpe, født 1974, er dramatiker og performer fra Manchester. Han begyndte indenfor devising og arbejder fortsat med Unlimited Theatre, et teaterkompagni, som han grundlagde sammen med nogle venner i slutningen af 1990’erne. Han er også en del af Third Angel, et live-art-kompagni fra Sheffield, som han har skrevet for og samarbejdet med under deres seneste forestilling, The Paradise Project. Foruden disse fortsatte samarbejder, har han sammen med digteren, Hannah Jane Walker, bl.a. skrevet Human Ressource, som får premiere i Edinburgh til august. Han har skrevet fire tekster til det eksperimenterende portugisiske teaterkompagni, mala voadora, senest Your Best Guess, som han netop nu forbereder til Almada International Theatre Festival i Lissabon med premiere i juli. Som dramatiker inkluderer hans nyeste værker Am I Dead Yet til Unlimited Theatre og Confirmation, en monolog instrueret af Rachel Chavkin fra Brooklyn’s TEAM. Begge disse forestillinger turnerer internationalt og vil indgå i British Council’s showcase på Edinburgh Fringe Festival 2015. Der er muligvis sket en hændelse skrev han til Royal Exchange Theatre i Manchester, hvor han pt. er ansat som Artistic Assosiate. Det blev udvalgt af Simon Stephens til Stückemarkt ved Theatertreffen i Berlin i 2014. Han har også arbejdet som oversætter, senest for Belarus Free Theatre og for den serbiske dramatiker, Ugljesa Satjinac. Han spiller desuden guitar i Lucy Ellisons politiske teaterprojekt, #TORYCORE, der benytter sig af ordret gengivne tekster fra den britiske regerings taler som sangtekster i en improviseret dødsmetalkoncert. Netop nu skriver han på flere nye stykker: Truck til Royal Exchange Theatre, Victory Condition for Royal Court Theatre og en ny version af Beowulf til Unicorn Theatre.

STØTTET AF

EUNIC

Goethe-Institut Dänemark

Finlands Kulturinstitut i Danmark

Kulturkontakt Nord

Københavns Scenekunstudvalg

Nordisk Kulturfond

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst

 

 

               

 

        

 

SAMARBEJDSPARTNERE

Tidligere forestillinger

MESSIAS I NAT (2018)

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)