Reumertvinder: Karen-Lise Mynster som Årets Kvindelige Hovedrolle 2015

Reumertnomineret: Peter Asmussen som Årets Dramatiker 2015

★★★★★★

"Enestående, nærværende præstation af Karen-Lise Mynster i stærk Peter Asmussen-tekst om kærlighed, savn og forræderi"

Berlingske

★★★★★★

"Som teater-opsætning kan det ikke blive meget mindre – en skuespiller på en tom scene – som teater-oplevelse kan det ikke blive meget større”

Jyllands Posten

★★★★★★

"”Det der er” bliver en af sæsonens store og sjældne oplevelser. Iørefaldende smukt"

Frederiksborg Amts Avis

" Med Det Der eR viser Husets Teater igen, at det er Københavns førende teater for dramatik med international gennemslagskraft. Og igen bliver vi tilskuere skubbet ’ud af komfortzonen’"

Information

★★★★★★

"Monologen "Det Der eR" er blottet for alt - undtagen genialt skuespil, intensitet og en vanvittigt forførende historie. Og lige præcis det gør monologen til et must see, der for alvor sætter sine spor. Intenst, simpelt - og vanvittigt forførende"

Kultunaut

★★★★★★

"Hvilken luksus at Husets Teater i samme sæson kan byde på to så forskellige og så forskelligt spillede monologer som LORT og DET DER ER, der kun har det sublime kunstneriske niveau til fælles"

CPH Culture

★★★★★★

"Karen-Lise Mynster leverer her en pragtpræstation, som bør være obligatorisk for alle kvindelige skuespilaspiranter at se"

Ungt Teaterblod

★★★★★★

"En monolog der ikke kun beriger, men helt og aldeles fejer tæppet væk under dig"

Out and About

★★★★★

"Det der er på Husets Teater er rigtig godt litterært og sanseligt teater, eminent skrevet og instrueret af makkerparret Asmussen og Staho"

Teater1

★★★★★

"Det er uovertruffen fortællekunst"

Gregers DH

★★★★★

"Spændende og dybt original opsætning af et yderst velskrevet manuskript"

Kulturtid



"Et smukt og skrøbeligt værk, som kræver lydhørhed over for ordenes musik. Og blik for verdens usynlige vævninger"

Politiken

"En nådesløs krakelering af et menneske, og Mynster er sublim som den ensomme kvinde, der hitter på for at kunne holde ud"

Weekendavisen

" Husets Teater synes at være i gang med en interessant udforskning af monologens væsen og muligheder i dag"

Peripeti

Det Der Er

14 feb. — 14 mar. 2015

Nyskrevet monolog om at leve og længes.

“Hvis Muren falder, hvis alle muligheder, hele verden står åben, er det så stadig os?”

Karen-Lise Mynster spillede rollen som kvinden Renate, der i årene op til Murens fald lever et stille og harmonisk liv med mand og børn i DDR. Men hun har også et andet liv: I det skjulte skriver hun breve til sin hemmelige elsker, danskeren Tom, som hun kun har været sammen med én gang, da de mødtes i København. Renate er splittet mellem lidenskaben og længslen efter Tom og ansvaret for det liv, hun lever i DDR – og elsker man ikke først en anden, når den kærlighed der er, visner eller forsvinder?

Med DET DER ER var en af Danmarks helt store dramatikere, Peter Asmussen, endelig tilbage på Husets Teater. For iscenesættelsen stod instruktøren, Simon Staho, som Asmussen gennem mange år har arbejdet intenst sammen med. DET DER ER var deres anden fælles teaterforestilling efter Hjertet Skælver på Aarhus Teater (2014).

Med DET DER ER udfordrede Simon Staho teatret på ny med en teaterinstallation, der inddrog publikum aktivt i forestillingen. I samarbejde med den svenske scenograf og lysdesigner, Jenny André, skabte han et sanseligt rum omkring Renates gribende fortælling, som allerede begyndte ude på pladsen foran Husets Teater. Her var Berlinmuren genopstået i form af en 2,5 meter høj pigtrådsindhegnet betonmur, og i kælderen kunne publikum opleve en stemning af DDR-tiden, inden de blev lukket ind i teatersalen for at møde Renate.

Medvirkende

Karen-Lise Mynster

Tekst

Peter Asmussen

Instruktion

Simon Staho

Scenografi og lysdesign

Jenny André

Støttet af

Karen-Lise Mynster modtog en Reumert som Årets Kvindelige Hovedrolle 2015 for sin præstation i Det Der Er.

I juryens motivation lød det: “Uendelig udtryksfuldt lyste hun dér på stolen bag Berlin-muren. Hun gjorde ingenting. Alligevel skete alting: Blikket brændte, stemmen malede – og hænderne skærmede kroppen og famlede over knitrende strømpeknæ.”