DEN GYLDNE DRAGE
DEN GYLDNE DRAGE
Om forestillingen

Husets Teater og Holland House præsenterede:

DEN GYLDNE DRAGE

En illegal rejse ind i Europas hule tand


Med: Troels Lyby, Kristian Halken, Solbjørg Højfeldt, Tilde Maja Fredriksen, Andreas Berg Nielsen
Manuskript: Roland Schimmelpfennig
Iscenesættelse/scenografi: Jacob F. Schokking
Komponist: FM Einheit
Videodesign: Spild af Tid
Lysdesign: Peter Plesner

 

HØR MUSIK 1      HØR MUSIK 2      HØR MUSIK 3

 

 

Hvad gør man, hvis man er sulten, men ikke kan blive mæt? Hvad gør man, hvis drømmen om lykken er en løgn? Og hvad gør man, hvis man har en blodig tand i munden, som ikke er ens egen?

 

Husets Teater åbnede sæson 2011-12 med danmarkspremieren på DEN GYLDNE DRAGE, som er skrevet af den prisbelønnede tyske dramatiker, Roland Schimmelpfennig. Siden urpremieren i Wien i 2009 har DEN GYLDNE DRAGE vundet den eftertragtede førstepris på Theatertreffen i Berlin (2010) samt været opført flere gange bl.a. i Tyskland og Grækenland. Husets Teater og Holland House havde som de første hentet det aktuelle stykke til Danmark.

 

I bunden af en ejendom et sted i Europa ligger restaurant Den Gyldne Drage. Menuen er panasiatisk, og man kan både spise nr. 82 her eller ta’ den med hjem. Men på Den Gyldne Drage er der ikke bare et lille hår i suppen – der er en stor blodig tand, som oprindeligt sad i munden på den kinesiske køkkenmedhjælper. Som illegal indvandrer er han afskåret fra at gå til tandlæge, så hans kolleger i køkkenet beslutter sig for at trække den pinefulde tand ud med en rusten rørtang. Mens køkkenmedhjælperen ligger og forbløder, har hans søster hele tiden været holdt indespærret i baglokalet om hjørnet, og i lejlighederne oven på restauranten bor to stewardesser, en bedstefar og hans barnebarn, et skilsmisseramt par, græshoppen og myren, den brutale Hans og manden i den stribede skjorte. Alle er de stamgæster i restauranten, og gennem tilsyneladende tilfældige nedslag i disse menneskers liv, skildres en overrumplende fortælling om fatalt forbundne skæbner på bagsiden af et globaliseret Europa.

 

Ung spillede gammel, og kvinde spillede mand i den Reumertvindende instruktør, Jacob F. Schokkings stærkt visuelle iscenesættelse af DEN GYLDNE DRAGE. På scenen kunne man opleve Troels Lyby, Kristian Halken og Solbjørg Højfeldt i samspil med de unge talenter Tilde Maja Fredriksen og Andreas Berg Nielsen, der skiftede umærkeligt mellem de mere end 15 karakterer i forestillingen, som havde ny musik af FM Einheit og videodesign af Spild af Tid. 

Pressen skrev
33333

"På scenen ser vi Troels Lyby, Kristian Halken, Solbjørg Højfeldt, Tilde Maja Fredriksen og Andreas Berg Nielsen, der alle gør et kanon stykke arbejde. (...) Jacob Schokking er en fantastisk billedskaber (...) Dette hold er så kompetente og pissedygtige (...). Faktisk vil jeg mene, at skuespillet bærer denne forestilling. Undervejs spiller de sortklædte skuespillere adskillige roller – af begge køn og sågar også både myrer og græshopper. Ung spiller gammel, kvinde spiller mand og at klare sådan en opgave med så stor troværdighed er eksemplarisk. At læse både regibemærkninger OG replikker må være svært og distancerende – men skuespillerne leger ind og ud af situationer og ord, så det er en lyst at se. STOR ROS! Trods tusindvis af skift og hektiske scenarier holdes en ro i forestillingen, der gør det utroligt behageligt som publikum at overvære Den Gyldne Drage. Så meget kunne gå galt – men gør det ikke. Og for satan, Schokking, hvor er det altså flotte billeder. Scenen er helt enkel: plader, der kan glide frem og tilbage henover gulvet og store, flotte videoprojektioner. Vi kastes rundt i en etageejendom og flyver fra restaurantens køkken til en kvistlejlighed, til købmanden nede om hjørnet og ud på en bro. Og vi sidder på kanten af stolen og følger intenst med. Netop her giver ordet “forestilling” så fin mening. Vi får virkelig vores forestillingsevne aktiveret. Det er utroligt stimulerende, og vi er bombede af indtryk, når vi går ud fra salen. (...) Husets Teater beviser endnu engang, at de ligger i sværvægtsklassen i forhold til at showcase ny, europæisk dramatik. Et område, der tilsyneladende ligger teatrets ledelse nær. Og når udfaldet bliver så levende og gennemarbejdet, som Den Gyldne Drage er, ja, så er der sgu ikke noget at kritisere den ledelse for!"
Niels Erling, anmelderiet.dk

 

 

"Stilrent. (...) Bevægende. (...) Således fremmaner Solbjørg Højfeldt med lige dele glød og sjæleskravering, det utyske som i myrens skikkelse tager græshoppen til sig. Den unge Andreas Berg Nielsen mestrer at være den forsvarsløse kineserinde, hvis følehorn snart brækker. Snart efter fremdateres han i sit eget køn til affældig gammel mand, indlogeret i huset, mens Troels Lyby og Kristian Halken som de to stewardesser elegant og emsigt drøfter, hvad man kan se på havet i 10 kilometers højde. (...) Det oceaniske udsyn vender tilbage i stykkets store slutelegi, hvor Tilde Maja Fredriksen som den bortkastede kineserdreng driver til havs og når sit fjerne Østen, en jubelfyldt klagesang, der reciteres så fordrømt og tilgivende, at man helt afmægtigt stumt indprenter sig det infame hus, som må ligge så mange steder med sin lunkne mad og iskolde seksualitet. (...) FM Einheits musik fremmaner Snuskeuropa til kvalmegrænsen. Schokkings Holland House har det mesterværk i hænderne, som i 2010 vandt førsteprisen ved Theatertreffen i Berlin, og giver ikke slip, før vi er blevet velsignet med det ypperste teatret kan rumme"
Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen

"Ekvilibristisk teaterkunst. (...) Tempo og stor skuespilteknik. (...) Fantastisk - altså den her måde at vende vrangen ud af stykket, så man ser skuespillerne træde ind i rollen, tage den på sig, tage den af igen, man får ligesom sammensyningerne i replikkerne med med pauser osv. Det bliver talt ud - smukt. (...) Jeg synes, det er skidegodt. (...) Jeg elsker historien - jeg synes, det er en fantastisk historie at blive mindet om. (...) Jeg synes faktisk, den giver et ret unikt og for mig gribende indblik i, hvordan en verden er, og det er noget af det bedste samtidsteater, jeg har set. Jeg køber fuldstændig scenografien, historien, videoprojektioner (...) Og jeg køber også historien, fordi jeg synes, den er kolossal nærværende, den betyder noget for mig, og den gør indtryk på mig, og jeg synes, det er skidegodt teater. (...) Jeg sidder faktisk halvanden time og bliver temmelig tryllebundet af det, og jeg synes, jeg får en god historie, og bliver et klogere menneske af det"
Smagsdommerne

 

 

4444

"Sært påtrængende, visuelt suverænt. (...) Schimmelpfennig har næppe haft Halmtorvet i tankerne, men det kunne sagtens udspille sig her, i nærheden af Husets Teater, hvor stykket nyder sin danmarkspremiere. (...) Ingen af skuespillerne er lig deres roller. Et formgreb, der ligner en fiks idé, men synes at spille på netop det, stykkets samfundkritik peger på: ulighed. (...) En kontrastfyldt montage af scener, på én gang dramatisk og fortællende, især beskrivende - dramaet ligger i detaljen - og med brug af fablen. (...) Instruktøren, Jacob F. Schokkings, suverænt visuelle rejse langt ind i munden - og sjælen - på os selv. Billedmæssigt: gefundenes Fressen! Rejsende er vi jo alle, skønt hver på vores måde. Hjemløsheden og sulten er her både konkret og eksistentiel, og mens nogle serverer i bunden af verden, gør andre det i de de højere luftlag ... Det er svært ikke selv at få blod på tanden, respektive en dårlig smag i munden. (...) 'Den gyldne drage' falder for så vidt ind under genren 'madteater', men med den forskel, at forestillingen åbner dørene ud til dem, der står i køkkenet. Pointen er ikke at gøre os sultne, men at få os til at tabe appetitten. Ud over at det så faktisk også er morsomt"
Per Theil, Politiken

 

 

"For iscenesætteren Jacob F. Schokking er scenekunsten tydeligvis dødelig alvor. Og i teatrets nyeste forestilling, Den Gyldne Drage, er det uligheden mellem den rige, vestlige verden og den fattige, asiatiske verden, der er i fokus. Den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig ville dog nok selv fremhæve stykkets fabel om myren, der samlede forråd, og græshoppen, der ikke gjorde det og om græshoppen, der derfor måtte underkaste sig myren totalt; også selv om det kostede den mere end et følehorn. (...) Schimmelpfennig kan noget med gentagelser. Små, ubetydelige sætninger, der konstaterer det, der er ved at ske på scenen. I Den Gyldne Drage lyder en replik: »Han har ondt«. Straks gentages den i næste replik: »Drengen har ondt«. Og ganske rigtigt: På scenen sidder så en dreng i silhuet og tager sig til sin tand … Men drengen viser sig at være illegal indvandrer og har ikke mulighed for at gå til tandlæge. Så hvad gør hans kolleger på den lille ‘thai-vietnamesisk-kinesiske fastfoodrestaurant’? (...) Så er handlingen i fuld fart i dette tragiske miniportræt af en af klodens identitetsløse fattigdomsflygtninge. Men stykket forstørrer samtidig sig selv i et smertende symbol på hele verdensubalancen, hvor slavearbejde og trafficking ikke længere er tabu, men selvstændige verdensøkonomier, som vi åbenbart antager for uundgåelige. Dette underverdenshelvede er i Schokkings iscenesættelse blevet til det mest oplagte animationsteater. Fem sortklædte skuespillere træder ind og ud af rollerne som bødler og ofre, mens de stiller sig mellem Schokkings ydmyge køkkentaburetter og Peter Plesners ufølsomme lysstråler og et utal af videoprojektioner på scenens uigennemskuelige glidevægge. Jakob Thorbek har skabt meddigtende videoprojektioner af restaurant Den Gyldne Drage og af floder fjernt herfra, men også af luderhummere så ækle, at kvalmen slår sammen om tilskueren. Imens piner FM Einheits musik sig raffineret ind på tilskuerens krop, så lydene langsomt bliver mere og mere uudholdelige. Her vrænger enhver vals ad verdens fortabte dansende … Holland Houses ensemble er igen sammensat med Schokkings umiskendelige sans for kontraster. Og så har han konsekvent sat spillerne til at spille ‘modsat’ deres egen skikkelse. Den charmerende, gråstænkede Kristian Halken spiller derfor den mest uimodståelige unge pige ‘hun er fantastisk ung, og hun er fantastisk smuk’ og den drengede Andreas Berg Nielsen spiller ældre end nogen oldefar. Den skønøjede og blødstemmede Solbjørg Højfeldt spiller fordrukken købmand, den frejdigt naive Tilde Maja Fredriksen spiller drengen med tanden og et orange silketørklæde gør Troels Lyby til den mest drømmende stewardesse; uden tørklædet er han kun ren skruppelløshed eller liderlighed. Alt i alt fem musikalske, æstetiske og præcise spillere, der kan lade en hel verdens smerte glide gennem deres kroppe, så nerverne svirper hos tilskuerne, som om vi fik stød. (...) Hvem der ellers kunne lave teater om en enkelt fortand og dermed om hele verden? I dagens Teaterdanmark har jeg ikke andre bud end netop Holland House. (...) Den Gyldne Drage samler tilsyneladende helst alle ulighedsaspekter på én gang. Alligevel er Schimmelpfennigs fabel om myren, der samlede forråd, og græshoppen, der ikke gjorde det, noget af det ondeste ved forestillingen. På overfladen en banal parallelfabel om fornuft. Men i virkeligheden en brutal historie om at tiltage sig retten til at udnytte andre i fornuftens og flidens hellige navn. Med voldtægt og drab som uundgåelige misbrugsformer … Og dog sidder man som tilskuer på Husets Teater og morer sig. Hulker af latter over Schokkings gakkede indfald. Undrer sig en smule over, hvor lille betydning ‘medfølelse’ har i verden. Men fniser så prompte over de vanvittige menuopremsninger, når kunderne i Den Gyldne Drage har bestilt endnu en nudelret med kokosmælk og citrongræs. Samtidig gruer man for at se sig selv i spejlet. For hvad med den dag, hvor man selv konstaterer to spæde græshoppefølehorn…?"
Anne Middelboe Christensen, Information

 

 

"En sort kukkasse, fem skuespillere, mobile skydekulisser og fremragende skiftende videodesign gør i løbet af de 80 minutters spilletid et stærkt indtryk. (...) Det er kunst og en kraftpræstation af skuespillerne. Troels Lyby, Kristian Halken, Solbjørg Højfeldt er de erfarne og matches absolut af de to yngre Tilde Maja Frederiksen og Andreas Berg Nielsen. Alle menneskehistorierne kunne være os alle. (...) Ind over det hele indvæves fablen om den flittige myre og den sangdygtige græshoppe (...) På bare 1 time og 20 minutter fik jeg så mange indtryk og jeg blev ved at filosofere om myren og græshoppen. Fablen har eksisteret i flere tusind år og havde en oprindelig morale om, at man selv må tage ansvar – læs samle sit eget forråd. Men en vestlig verden med al denne rigdom kan jo ikke andet end at trække den håbløst fattige til – trods 16 daglige timers slaveri. Kunne vi ikke bare dele lidt ud af vort forråd? Nej, vi kan da heller ikke bare systematisk dele ud, vores velstand bygger jo på at vi har samlet forråd hele sommeren… og alle disse dilemmaer lufter jeg efter denne anbefalelsesværdige teateroplevelse i kloge kollegers kreds til vietnamesisk taffel. En kollega siger, jeg er stolt af, at Lægeforeningen laver frivillig lægehjælp til illegale tilflyttere, en anden anfører problemerne med retsstilling for den involverede, mens en tredje tillægger, at det officielle styre jo ikke kan legalisere det illegale. Så måske er myren og græshoppen et tusindårsdilemma, hvor individ og system bare ikke kan fungere sammen, og en frivillig ordning måske er eneste løsning. Kunsten er måske også den eneste måde at finde vej til svaret?"
Ulla Davidsen, Ugeskrift for læger

 

 

3333

"Formen er så anderledes, men historien i "Den gyldne drage" også så vedkommende, at publikum giver forestillingen et stort bifald. (...) Forestillingen vil gerne frem til det globale dilemma med lykkesøgende fremmedarbejdere og sammenstødet mellem rig og fattig, og den udvikler sig til et skræk-eventyr a la brødrene Grimms fortællestil eller Andersen i den mere uhyggelige form. For nok hænger verden mere og mere sammen, men de store afstande er stadig skelsættende, og forestillingen kulminerer i en meget smuk monolog om en sjælelig rejse under havets overflade den halve klode rundt. Her samles alle de absurde tråde i en flot billedramme af designfirmaet Spild af Tid. Den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig skriver i en slags efter-absurdistisk stil med ialt 47 scener, der spilles tydeligt igennem og tager regibemærkningerne med. (...) Den sære form samler sig efterhånden dygtigt til en skrækvision af den tilværelse, vi tilbyder hinanden. De fem skuespillere fordeler rollerne uden hensyn til køn, og de skifter identitet med ganske små midler. (...) Det hele samler sig fornemt og sender tilskuerne hjem med mange eftertanker. Tilmed er formen udfordrende interessant. Man kommer til at tænke på mellemkrigsårenes tyske spillestil med "Verfremdung", og her er Tilde Maja Fredriksen sine spillekammerater overlegen. Hun har tuffet den enstonige, smilløse stil, som fremhæver det moderne livs kølige absurditet, og det uanset om hun forestiller en asiatisk mand med tandpine, Barbie-fuckeren eller den utilpassede mand med stribet skjorte. Det er fremragende. Medspillerne er også gode. (...) Jacob F. Schokking har som instruktør fået dem på plads i lys-puslespillet på en præcis måde, og hans musikalske samarbejdspartner, FM Einheit, er mere afdæmpet til stede end normalt. Det skyldes sikkert, at ordene og skæbnerne står så stærkt, at der ikke skal buldres omkring dem. Stykket er en hjerteskærende verdensbeskrivelse, der handler om trafik og flugt over store afstande og om det ganske lille hverdagsliv, der har det med at klappe sammen om én som en fælde"
Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis

 

 

"At se en forestilling af Jacob F. Schokking er altid en visuel sansemættende dramatisk totaloplevelse. Denne gang akkopagneres ”Spild af tids” videoprojektioner af en lige så gennemkomponeret og dramatisk kommenterende lydside af FM Einheit. (...) Teksten er skøn blanding af replik, regibemærkninger og lyrisk monolog. (...) Schokking får som altid maksimalt ud af teksten, som kan forstås på mange planer: som en skæbnefortælling om indvandring, som en fortælling om fremmedgørelse, ser vi og forstår vi hinandens liv – tanden forsvinder til sidst, som om den aldrig har været der. Gør vi ikke det selv ? Forestillingen kan kun anbefales, både som et lærestykke i, hvordan et moderne audio-visuelt teater skal gestaltes, men teksten lader også til eftertanke som et memento mori og et stykke social kritik. (...) Kom hid alle teaterglade, for kun 130 kr. er du en stor teateroplevelse rigere" 

Uffe Munch Hansen, teaterbloggen.dk

 

 

3333

"Er De forvirret? Så bliver De bekræftet i, at forvirring er moderne menneskers normalsituation i Schimmelpfennig-stykket ’Den Gyldne Drage’ på Husets Teater. (...) Kristian Halken sender publikum et af sine mest elskværdige, ironiske og fortrolige svage smil. Få danske skuespillere kan med så små midler skabe en så total indsigt og indforståethed i essensen af det, vi overværer. I dette tilfælde et spil i den absurd komiske og skæve montagefacon, som den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig benytter. Gamle spiller unge, kvinder spillet mænd, mennesker spiller dyr, hvis dét skal være – det sidste i hvert fald i flere sekvenser, fordi Schimmelpfennig bruger Fontaine-fablen om myren, der svinebinder græshoppen til en slavetilværelse. Myren, der er flittig som, nå ja, en myre, og græshoppen, der dasker sig glad gennem sommeren og blæser på at samle til hobe. En politisk parabel, der kunne blive til en valgplakat i denne måned for – ja, vælg selv. (...) Roland Schimmelpfennig er en forbløffende verbal billedjonglør, han rammer med sin teatralske videoklipfacon et nutids hverdagsgalleri af billeder og situationer, der er ekstremt genkendelige for enhver. Og samtidig flytter han hele tiden fokus, så vores opmærksomhed bliver sparket til og rystet rundt, forskudt og vakt (læg mærke til bøjningen: ikke det slappe ’vækket’) til hævede øjenbryn, latter og hurtigt blodomløb. Vi har set det før i hans ’Mand møder kvinde’, som Trine Dyrholm og Jesper Lohmann spillede for tre år siden i Kanonhallen. Opgejlede og dybt fascinerende øjebliksbilleder af moderne mennesker i banale, men kritiske situationer. Dengang også i Jacob F. Schokkings ekstremt visuelle iscenesættelse. Her i Husets Teater i endnu højere grad med videoprojektioner, der faktisk udgør den næsten totale scenografi. Med sætstykker, der konstant forskydes i billeder, og med designforetagendet ’Spild af tid’ og lysdesigneren Peter Plesner i hånden. Samt den tyske elektron-komponist Frank Martin Strauss, der kalder sig FM Einheit, og som minutiøst placerer lydeffekter, som var de styret fra Nasas rumfartscenter i Florida. ’’Den gyldne drage’ varer kun en time og tyve minutter. Nok til at vandre hjem med hovedet fuld af blafrende billeder, genkendelige på hvert gadehjørne, så man tror stykket er vandret med ud på Halmtorv og omegn"
Gregers Dirckinck-Holmfeld, GregersDH.dk

 

 

33333

"De gentagende overgreb på de svage udgør ikke blot baggrunden for historien, men er selve fyldet der giver take away stykket Den Gyldne Drage smag og kraft. (...) Helhedsindtrykket falder særdeles positivt ud for Roland Schimmelpfenings dramatik på dansk. De mange oplyste skydedøre adskiller ikke blot effektivt de fiktive rum, de skaber selve flowet i fortællingen. (...) Troels Lyby er øm i rollen som den smukke kvinde der kun tænker på sig selv, Tilde Maja Frederiksen er det perfekte offer som drengen, mens Solbjørg Højfeldt er overbevisende ond som myren. Stykkets bedste er dog Kristian Halken som kinesisk tandbrækker og Andreas Berg Nielsen som græshoppe. Fem stjerner kastes efter globaliseringens mange ofre der på scenen ved Husets Teater ikke bare får taletid, men liv"
Thor Kristjan Kidmose, forbrugermania.dk

 

 

"Billedstærk opsætning. (...) Skydevægge, videopojektioner, skyggespil og tegninger flimrer elegant af sted i stykkets 48 små scener. (...) Realisme, romanfortælling, teaterleg og fabelfantasi i et, mens de mange små historier fletter sig ud og ind mellem hinanden. (...) Jacob F. Schokkings mesterlige billedgreb. (...) Elegant og raffineret, billedmættet teater med en lige så fabulerende lydside"
Henrik Lyding, Jyllands-Posten

 

 

"Flot indpakning. Den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig er Tysklands hyppigst opførte, nulevende dramatiker, spillet i et væld af lande. (...) Med »Den gyldne drage«, som Holland House spiller i samarbejde med Husets Teater, er det den globaliserede vestlige verden, han tager fat på. Den verden, hvor udsatte illegale immigranter må leve uden rettigheder. Titlen referer til en restaurant, der løber rundt på illegal arbejdskraft - og herfra trækkes der tråde ud til beboerne i området i en teatralsk fabel om seksuel og økonomisk udnyttelse. Jacob F. Schokkings iscenesættelse er (...) flot i alle udenomsværkerne, hvor intet er overladt til tilfældighederne: Raffinerede videoprojektioner på skydbare skærme yder deres til, at vi kan komme helt ned i gryden eller følge en flyvende tand på klos hold, men først og fremmest til, at vi kan skifte i tid og sted på samme måde, som skuespillerne pisker ind og ud af rollerne - klædt i sort og klar til at påtage sig en hvilken som helst rolle - uanset køn, nationalitet og alder"
Jakob Steen Olsen, Berlingske

 

 

"Den gyldne drage« tegner billedet af en meget rå virkelighed i globaliseringens tidsalder. (...) Lyrisk, litterært og alvorligt. (...) Optræk til latter, for det er næsten altid lidt sjovt, når mænd spiller kvinder – især når mændene er Kristian Halken og Troels Lyby. (...) Meget flot og godt skruet sammen"
John Bruun, Arbejderen 

Tidligere forestillinger

MESSIAS I NAT (2018)

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)