BUMS!
BUMS!
Om forestillingen

BUMS!

Ny musikforestilling

 

Med: Thomas Bang, Andrea Vagn Jensen, Henrik Noel Olesen, Bebe Risenfors og Bent Clausen
Manuskript: Peter Asmussen
Instruktion: Egill Palsson og Simon K. Boberg
Scenografi: Martin Eriksson
Musik af: Bent Clausen og Bebe Risenfors

 

Mød den fordrukne digter på bænken, junkien i trappeskakten, den hjemløse, bumsen, den utilpassede filosof. Lyt til deres sange om livet på den anden side, og lad dig føre med ned i en verden fuld af poetisk skønhed og rå humor.

 

Nykomponeret livemusik og vildtvoksende poesi var hovedingredienserne i musikforestillingen BUMS! hvor scenen er sat en nat på et syret hotel et sted i storbyens forgrenede mørke. Det kunne være i København eller i en hvilken som helst anden storby, hvis bagside har givet stof til verdenslitteraturens ”sorte” digtere som Bukowski, Burroughs, Rimbaud, Sylvia Plath, F.P. Jac, Tom Kristensen, Johannes Ewald m.fl. Inspireret af tekster og skæbner fra den ”sorte” poesis skatkammer, undersøger BUMS! et univers, som sjældent kommer frem i lyset. BUMS! er på én gang en rå konfrontation med det utilpassede, og en musikalsk og poetisk hyldest til outsiderne og grænsegængerne. Forestillingen former sig som en sælsom rejse, der veksler mellem dramatiske situationer, absurde optrin og rene musikalske indslag. 

Pressen skrev
4444

"Husets Teater åbner underholdende døre ind til den sociale og sjælelige vagabond. / Kønne er de færreste af os jo om natten. Vi rager rundt som i blinde. Selvmordsagtige, sjæleligt plagede eller bare stangberusede. Med eller under Charles Baudelaire, Charles Bukowski og Tom Waits i blodet. Eller som her på Husets Teater: med dramatikeren Peter Asmussen på banen. Det ultimative mørkes dramatiker, for hvem alt håb er ude og alle døre lukkede. Asmussen er dog denne gang i sit mildere, skønt stadig djævelske hjørne. En mand kommer ind på et hotel - nydeligt hotel, men pas på: Det er rødt - og tjekker en time og 20 minutter efter ud igen. Længere varer forestillingen "BUMS!" ikke. Selvom den netop føles som en lang og urolig nat, hvor manden tumler rundt og ser spøgelser, hvoraf de fleste måske ligner lidt for godt: "Undskyld, har vi ikke set hinanden før?" / En hyldest til mørket og outsiderne (i os selv)? og så lige midt i foråret! Nå, men til gengæld er det underholdende. Tilstrækkeligt absurd uden at blive direkte trist. / Og bedre skuespillere, og musikere, er svært at ønske sig. Andrea Vagn Jensen borger i flere scener for den hjemløshed, der griber om sig, bl.a. som kvinden, der gerne vil hjem, men der er regler og ritualer, der skal overholdes. / Henrik Noel Olesen - man lægger stadig mere mærke til ham: sin generations Jens Okking? - bemægtiger sig gang på gang magten og mørket; snart som udspekuleret bartender, snart som indlæggelsesværdig soldat, snart igen som verdens mest geniale og grinagtige balletdanser: med roterende krop og fis i kasketten. Endelig gennemvandrer Thomas Bang natteseancen med mild undren og stærk udvikling. Han har også aftenens morsomte nummer, hvor han stikker hovedet ind i minibaren og siger goddag til alle de søde, små flasker. / Forestillingen lever, og de tre skuespillere forstår at trykke den af - for ikke at sige: at trykke den ud. Den ydre såvel som den indre bums"
Per Theil, Politiken

 

 

3333

"Veleksekveret drømmespil på Husets Teater. / En mand og en kvinde mødes i en hotelbars anonyme tristesse. Hun en desillusioneret luksusluder uden historie – »ingen«. Han en mand, der leder efter en kvinde. Men det er kun begyndelsen på det musikalske drømmespil, som Husets Teater kalder »Bums!«, og som inden længe fører den pæne mand i det nydelige jakkesæt på en associativ teaterrejse, hvor de gale, de udskudte, de forladte, de fordrukne og ulykkelige vælter frem fra panelerne. / Stemmer og modstemmer blander sig i et uforudsigeligt væv, som orkestreres glimrende af en meddigtende instruktion, der kæder det hele sammen med intelligens og variation. Konkrete monologer og situationer afløses af mere modernistiske variationer, som nærmer sig lyrikken. Når Asmussen tematisk er på hjemmebane – og det er han her – skriver han med en knivskarp råhed, der skærer ind til benet, flækker det og suger marven ud af sine skæbnevignetter. Han formulerer sig i klare, enkle billeder. Ordene er måske nok enkle, men til gengæld præcise. Og hele tiden med den musikalske fornemmelse af rytme og gentagelse, som er besværgende og ormer sig ind på den, der lytter. / Henrik Noel Olesen låner hærdebred tyngde til den nærmest Pintersk-mystiske bartender, der overbærende følger sine gæsters udskejelser i åbningsbilledet – helt Jens Okkingsk i tyngden. Men han demonstrerer også galskab i blikket og kuk i låget som nogle af de mange skæbner på flugt fra livet. Snart intimiderende med som dræbermaskine udi egen indbildning – skydegal! Snart pløk professor i pyjamas, som tror, han har sat livets meningsløshed på formel. Snart øm ballerina med storhedsdrømme – krybende og krabbende narkoman. »Hjælp mig!«. Andrea Vagn Jensens evne for at være både varm og sval udnyttes optimalt i en række figurer. / Og endelig kommer Thomas Bang imponerende om på den anden side af den pænhed, / som her både udnyttes og udfordres optimalt. Og så er der musikken, diskret leveret af de to loungeboys Bent Clausen og Bebe Risenfors. De sympatisk omfavnende sangtekster holder nu ikke Asmussens niveau, men det gør forestillingen som sådan: På én og samme tid lysende og formørket musikteater om tilværelsens eksileksistenser"
Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende

 

 

3333

"Delikat teater om triste skæbner. / Dramatikeren Peter Asmussen har samlet en håndfuld sære skæbner, og scenografen Martin Eriksson – begavet svensker - placeret dem i et limboagtigt ingenmandsland af en rød kulisse. Som en slags hotel-lobby med masser af skjulte døre, der kan åbne og lukke på alle mulige måder. Ud og ind tumler de – den iskolde escortkvinde, den tvære bartender, kvinden, der er ingen, krigsgalningen, bruden, der ikke blev elsket, manden der kedede sig i sit parforhold og så videre. Mennesker, der tror, de kender hinanden, forstår hinanden, kan nærme sig hinanden, men som i virkeligheden er fremmede, også for sig selv. Små skarpe scener følger hinanden, ironiske, absurde, groteske, komiske. Den lamme mand, der er fanget i sin krop, den 99-årige kone, der bare vil dø. Mennesker der er trætte af sig selv, livet, kærligheden, kønnet. Alkoholikeren, der taler med de små flasker. / Det hele er glimrende skrevet, fornemt spillet af Andrea Vagn Jensen, Thomas Bang og Henrik Noel Olesen, med fin, ironisk-stemningsskabende og levende musik af Bent Clausen og Bebe Risenfors, og opfindsomt sat i scene af islandske Egill Pallson og danske Simon K. Boberg"
Henrik Lyding, Jyllands-Posten

 

 

3333

‘There ought to be a place to go’ - Charles Bukowskis sørgmodige sang – ’Der burde være et sted at gå hen’, d.v.s. når alt er ad helvede til. Det er sangen, der slutter stykket ’Bums’ på Husets Teater. Henrik Noel Olesen synger den med nøgtern tyngde. Vibrafon og bas pakker sangen ind i blød ro. Thomas Bang er vandret ud af en dør i dekorationen, ud i virkelighedens mørke nat, hvor sneen er sat til at dale. Ekspederet ud af Olesen, der er portieren på det lumre hotel, der er hjemstedet for en slags handling i stykket. ’Et sted at gå hen’? Sådan ét er der bare ikke, hvis man forventer frelse, lykke, varmt wienerbrød, blide kvinder og fred. Sådan som den omflakkende hotelgæst Thomas Bang taler om et sted i stykket: ’Jeg vil gerne være et pænt menneske. Det lykkes bare aldrig’ / ’Bums’ er en undergangs-messe - formet som en labyrintisk kredsen omkring denne hotelgæst og hans møder med spejlbilleder af den taber, han selv er. Han kommer ind ad døren i hotellet, der er bestykket med sin sørgmodige, kryptiske portier, en ensom luder og så de to musikere. Han køres om hjørner med af hvem og hvad som helst, vi snor os videre med ham i hans blanding af fantasier om kvinder, møder med galninge af alle arter, forsøg på at være bonkammerat, med-på-den, flink og makker, indtil han bryder sammen i almindelig håbløshed som – hvorfor ikke? – fræsende rocksanger med Bebe Risenfors' ’Who’s that bum’. Og kyles ud af hotellet. En blanding af drøm og virkelighed, sort humor og groteske optrin, sammenkoblinger af små handlingsforløb, der kun bindes sammen i tilfældige associationer. / Som forløb har det en smuk og stadig overraskende tone af sørgmodig konstatering af undergang, idioti, håbløshed og tilløb til at gribe fat om små glade halmstrå. Andrea Vagn Jensen er både luder, posekone og forvildet brud - som naturligvis må bryde ud i sin version af Christian Winthers ’Hun er sød, hun er blød’ til Otto Mortensens liflige melodi, ende som stiknarkoman og springe i afgrunden. Henrik Noel Olesen er portier, krigsveteran, matematisk galning og voldelig ægtemand m.m. For ikke at tale om balletstjerne i tutu. Ømt. Det er Peter Asmussen, der har flettet denne lyriske og trist forelskede vandring gennem håbløshedens kulisser og nederlagenes vemodige desperation. En sang til trøst, formuleret musikalsk og kønt af de to musikere Bebe Risenfors og Bent Clausen på diverse overraskende instrumenter. Og bragt i scenisk rytme af instruktørerne Egill Palsson og Simon K. Boberg. Metoden er overraskelserne, desorienteringen, råheder skiftende med blid poesi. En sort, scenisk koncert. En dansk Tom Waits"
Gregers Dirckinck-Holmfeld, www.gregersdh.dk

 

 

"Nu er vi i en truende hotelfoyer, skabt med finesse af scenografen Martin Eriksson, for når portierskranken lukker, danner der sig nye rum, hvor de fortløbende episoder med kvaste mennesker kan gå i svang. Hotellets hyggeorkester, spillet som finurlige genfærd af Bebe Risenfors og Bent Clausen, er tilsvarende forvandlingsrapt. Der bydes på alt lige fra det simrende til det sønderrivende. Her agerer Andrea Vagn Jensen, Thomas Bang og Henrik Noel Olesen så på livet løs og skaber faldne engle, kvæstede elskere og destruktive magtdyr på rad og række. / Teatret fortsætter sin prisværdige kurs med at aftrykke de spillede stykker i programmet, og man kan da ihukomme apoteosen i Bums, hvor Thomas Bang som endegyldig desperado fra bagscenen går ud i Halmtorvets virkelighed, mens teatersne drysser fint. / Henrik Noels Olesens barske receptionest siger: Fortvivl ikke. Snefnuggene er lettere end husene. Det nøjsomme publikum synes vist at have fået en skefuld Lorca at gå hjem på"

Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen 

Tidligere forestillinger

MESSIAS I NAT (2018)

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)