BLEKINGEGADE
BLEKINGEGADE
Om forestillingen

BLEKINGEGADE

Urpremiere baseret på Peter Øvig Knudsens bøger

 

Med: Jens Jørn Spottag, Claes Bang, Signe Egholm Olsen og Joen Højerslev
Manuskript: Claus Flygare
Iscenesættelse: Simon K. Boberg
Scenografi: Edward Lloyd Pierce
Musik: Peter Peter

 

I januar 2009 præsenterede Husets Teater sæsonens anden egenproduktion med urpremieren på BLEKINGEGADE. Husets Teater havde fået eneret på teaterudgaven af journalist og forfatter Peter Øvig Knudsens to prisbelønnede bøger om Blekingegadebanden. Med udgangspunkt i bøgerne havde dramatiker Claus Flygare (Reumertvinder 2008) udviklet et nyt manuskript, der fortæller historien om, hvordan en hel generation mistede sin uskyld.

 

Forestillingen BLEKINGEGADE er en politisk thriller om terrorisme, ideologier, revolutionær romantik og menneskelige svigt. Gennem en række nedslag i bøgernes omfangsrige materiale, undersøger forestillingen den bevægelse fra idealistisk indignation til velovervejet handling, som medlemmerne af den såkaldt hårde kerne gennemgik. Den ene halvdel af Husets Teaters ledelse, Simon K. Boberg, iscenesatte et stærkt hold skuespillere bestående af Jens Jørn Spottag, Claes Bang, Signe Egholm Olsen og Joen Højerslev. Edward Lloyd Pierce havde skabt forestillingens scenografiske univers, og bag musikken stod den tidligere Sort Sol-guitarist, Peter Peter.

 

Forestillingen var støttet af: Frimodt-Heineke Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond samt Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat  

Pressen skrev
33333

"Revolutionerende turboteater. / Husets Teater rykker med sprudlende og sprængfarlig forestilling om Blekingegadebanden. / Jens Jørn Spottag, Claes Bang, Signe Egholm Olsen og Joen Højerslev står på scenen i to en halv times turboteater iscenesat af Simon K. Boberg. Forestillingen krydsklipper mellem begivenheder, personskildringer og dokudrama i et sprudlende overskud af humor og alvor. / Ekstremt elegant og enkelt fortalt og med lige så mange løse ender som virkelighedens Blekingebande. Der kunne sikkert også komme en fed spændingsfilm ud af det, men denne gang rykkede teatret først. Yes we can!"
Pernille Bøg, Urban

 

 

”Veldrejet, vredt teater med høj puls. / Det er lykkedes Claus Flygare at dramatisere Peter Øvig Knudsens Blekingegadesaga, så historien fremstår klar på scenen. Ultraklar. Og så teatrets mange virkemidler kommer i sving med masker og kopimaskinesymbolik, der indrammer 1970’ernes protestånd med både humor og rebelskhed – og med et sørgmodigt tilbageblik på idealer, der brast. / Forestillingen er blevet mærkværdigt handy. En protest, der netop lige kan være i en parkeret Volkswagen eller måske i et ubleget stofnet magen til det, som postpersonalet ved Vesterport plejede at bære pengene i på den anspændte gåtur over til banken. Det er i sådanne detaljer, at forestillingen kommer til at sætte sig fysisk i tilskuerens krop, så frygten mærkes i maven. / Simon K. Boberg har iscenesat forestillingen med en kølig distance og effektivitet. / Beroligende og foruroligende på samme tid, fordi forestillingen viser, at voldelig fanatisme i selv den største skala ikke kræver andet end to mennesker og en skæv idé. Scenografien af Edward Lloyd Pierce holder sig på samme måde på det jævne og dog grænseløse: Som om ’Æblerne’ aldrig mentalt forlader den famøse lejlighed med glødepærer og flyttekasser proppede med våben og elefanthuer. Skuespillerne hører til på toplisten af teatrets Interpol. De kan præstere deres personer både levende og døde, de kan sætte dem i spotlight, og de kan sætte dem tilbage i hjørnemørket igen. Jens Jørn Spottag kan forføre både medterrorister og sagesløse som Blekingefaderfiguren Appel, alene med sin suverænt klangfyldte stemme, der gemmer den blødeste manipulation i dansk showbiz. Claes Bang skaber charmerende sympati om sin medløber-Holger med en drenget iver og en grotesk omsorgsfuldhed, midt i voldsubekymretheden. Og den splejsede Joen Højerslev imponerer med sin sandhedssøgen og sin kompromisløse fysiske energi i en krop, som han lader smuldre, så det næsten kan ses fra scene til scene. Den lille hestekræftkvinde Signe Egholm Olsen bliver dog forestillingens egentlige centrum. Hun spejler alle magtkvinder fra Hillary R. Clinton til Connie Hedegaard med en femivilje og en strategisk intelligens, der ubesværet overhaler mændene. Signe Egholm Olsens diktion har s’er så skarpe som knive til halspulsårer. Men hun kan samtidig fortælle om den lille gidselpige i 3. person, så man kun ser bamsen i hendes hånd – og mærker ens egen puls stige. Det er live, dette her. Det er ikke film. Og det er derfor, det virker. / Lyt lige til Peter Peters varierede teatermusik til Blekingegade. Her er uhygge, her er parodi. Her er drømme, her er adrenalin. Mærkeligt, som den smyger sig, den ækle lyd. Ubemærket. Som køllen der ramte postmedarbejderen i baghovedet – med et slag, der angiveligt blot blev udført som en nødvendig detalje i en verdensomvæltende kamp. Nu som verdensteater på Vesterbro"
Anne Middelboe Christensen, Information

 

 

33333

"Skuespillernes intense og fremragende præstationer giver stykket en skræmmende realisme, og man bliver i den grad bevæget og fascineret. Med en stor portion humor er stykkets karakterer gengivet troværdigt og med stor respekt for deres holdninger – hvilket i den grad gør det vedkommende og intelligent, idet man netop ikke tager udgangspunkt i historien på vanviddets præmisser. Man finder en fantastisk dynamik skuespillerne imellem, ligesom deres enkelte præstationer er gribende. Det er teater på et meget højt plan. / Stykket er præcist instrueret af Simon K. Boberg med stor forståelse for de karakterer og verdener, som det bevæger sig i, og scenografien er ganske enkelt genial. Man er godt underholdt fra start til slut, og replikkernes tragiske humor får dialogerne til at glide let. Det er i den grad lykkedes hele holdet bag opsætningen, at lave et vedkommende og nuanceret portræt af et stykke danmarkshistorie uden at dømme dets aktører" 

Nynne-Cecilie Schmidt, Teaterkalenderen

 

 

3333

" 'Blekingegade' på Husets Teater er stærkt underholdende. / Hvilken historie: Et drama om politisk fanatisme og forvildede ideologier. I øjeblikke nervepirrende spændende, når gruppen planlægger og gennemfører sine mange berigelsesforbrydelser, som skal skaffe midler til den altomfattende revolution, der skal redde en uretfærdig verden. Effektivt begyndende med fire døde, som fremmaner historien. / I det hele taget oprulles hele beretningen som smart, dygtigt og virkningsfuldt teater, der ikke nægter sig selv noget i sin stærkt underholdende gøgler-montage af begivenhederne. I Edward Lloyd Pierces prunkløse papkassescenografi tages et væld af opfindsomme fortællemidler i brug - med ikke så få, legende gearskift undervejs. / Uhyre velspillede scener, hvor navnlig Signe Egholm Olsen slår til med afdæmpet insisteren. Hun og de øvrige medvirkende, Jens Jørn Spottag, Claes Bang og Joen Højerslev, gør det glimrende i en lang række roller"
Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende

 

 

3333

"Vi er på godt og ondt et operetteland. Det er præcis det, Husets Teater kan fortælle med stykket ’Blekingegade’.
Forestillingen viser, hvor meget røver-og-soldater der var over Blekingegade-historien. / Vi får en festlig gang Olsen-Banden. Begyndt og sluttet med nedskydningen af betjenten under postrøveriet i Købmagergade. Den kan der trods alt ikke laves fis med. Resten af forestillingen er en - om ikke virtuos, så i hvert fald en fastelavns-festlig illustration af, hvordan danskere tér sig, når de lever i et beskyttet land, har det godt, men keder sig lidt over ikke at have særlig alvorlige ting at tage sig til. Udover at diskutere huspriser og kokkehuer. / Komisk fremstillet. Og ikke ueffent. Vi er til ren revy det meste af tiden. Med hatte og masker, sjove og lynhurtige for- og omklædninger - de fire medvirkende spiller alverdens roller. / Blekingebandens virkelige medlemmer ville formodentlig, så vidt de måtte være i live, være parat til at anlægge injuriesøgsmål for gennemført latterliggørelse og ville nok med god ret blive afvist eller konfronteret med kaskader af latter i en retssal over deres beklagelser. Præcis som latteren også ruller i Husets Teater, som var vi til Cirkusrevy-premiere. Der er således udmærket grund til at hygge sig i Husets Teater med Jens Jørn Spottag, Signe Egholm Olsen, Claes Bang og Joen Højerslev – som tumler i sandkassen med telefoner, alarmer, våbenkasser, kartoteker og biler af pap eller små modelbiler - det sidste en af opsætningens sjove faconer at vise kup og bilulykker og den slags: I legetøjsniveau. / Dansk børneteater har ikke forgæves belært os om teatrets åbne muligheder gennem årtier. / De fire skuespillere har det tydeligvis sjovt, og vi har det sjovt. Med Claus Flygares friske tekst og instruktøren Simon K. Bobergs jonglørnumre med dén og med scenegangen. / Danmark er ikke alene en Brugsforening, som Palle Lauring sagde. Det er også et operetteland. Selvom de fire ikke synger en tone"
Gregers Dirckinck-Holmfeld, www.gregersdh.dk

 

 

3333

"Fornøjelig teaterversion af Blekingegade-bandens liv. / Med fire skuespillere på scenen fortælles og fremstilles i komediens form, hvordan disse mennesker finder sammen i kampen mod undertrykkelsen og for en bedre, mere retfærdig verden. I scene efter scene sprøjter det ud med latterfremkaldende floskler fra dengang om folket, kapitalen og magten. Dramatikeren Claus Flygare har lykkeligvis taget ironien og satiren til hjælp, så vi snart føler os hensat til Hans Scherfigs og Dario Fos fortællestil, snart til Olsen Bandens indignerede lilleputverden. / Det er rigtig morsomt, især inden pausen - rækken af røverier fremstilles nærmest på cirkusmanér. / Jens Jørn Spottag er skøn som chefideologen Gotfred Appel - han ligner en fortabt fuldmægtig - over for Signe Egholm Olsen som hans kone Ulla i skønneste stramtandede Sovjet-sekretær-stil, mens Joen Højerslev og Claes Bang giver henholdsvis ungdommelig revolutions-naivitet og solid oprigtighed til bandens øvrige medlemmer. Instruktøren Simon K. Boberg har doseret satiren og parodien i passende mængder, så det aldrig kammer over. / En fornøjelig tour de force-satire over venstrefløjsromantik og Forsvarets Efterretningstjeneste, tilsat antydede beretninger om medlemmernes barndom, deres interne magtkampe og krydret med en solid gang beton-feminisme. Et par fornøjelige og underholdende teatertimer”
Henrik Lyding, Jyllands-Posten

 

 

”Claus Flygare gør således det, han er rigtig god til – bruger satiren og karikaturen – og får effektiv hjælp fra instruktøren Simon K. Boberg til at udfolde en tid og en række mennesker, der mest tænkte i kasser (scenen er fyldt med lutter papkasser), og hvis naivitet, patetiske selvhøjtidelighed og brug af vold klædes på – og af! – med hat og brune briller. Det er der kommet en god røverhistorie ud af. Fortalt og spillet, så alle kan være med, og hvor de fire skuespillere sørger godt for den del af festen. / Sjovt. / Spændende. / Aktuel”
Per Theil, Politiken 

Tidligere forestillinger

FELT (2018)

MULEUM (2018)

MARTIN SEXTON (2018)

RICHARD III (2018)

VERDEN UDEN OS (2018)

ROCKY! (2018)

ER TÅGEN HER OGSÅ I MORGEN (2018)

BINGO BAR (2018)

EXODUS (2018)

DEN GRØNLANDSKE MAND (2018)

WIR WOLLEN PLANKTON SEIN (2018)

KOM DU? (2018)

LITTERATURSMAGNINGER (2018)

TÆNDT (2018)

#STOPSTILHEDEN (2018)

REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN. (2018)

SCHWANZEN SÄNGER KNABEN (2017/16)

MIN MOR SIGER (2017)

LAMPEDUSA (2017)

ANKOMST. AFSKED (2017/18)

LITTERATURSMAGNINGER (2017)

UPROAR (2017)

ROCKY! (2017)

THE OTHER BODY - CPH STAGE 2017 (2017)

MAND - KVINDE - HUND - CPH STAGE 2017 (2017)

ODYSSEUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS - CPH STAGE 2017 (2017)

STATUS (2017)

OVERGANG (2017)

MAND - KVINDE - HUND (2016)

REN (2016)

WHITEOUT (2016)

SKABELSEN (2016)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2016 (2016)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN - CPH STAGE (2016)

NO PLANET B - CPH STAGE (2016)

Historien Om Øjet (2016)

RØD NAT (2016)

LORT (LA MERDA AF CRISTIAN CERESOLI) (2016)

OG NU: VERDEN! (2016)

IMPOSSIBLE (2016)

NO PLANET B (2015)

FOR ENDEN AF KÆRLIGHEDEN (2015)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2015)

ILLUSIONER (2015)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2015 (2015)

THE EINSTEIN OF SEX - CPH STAGE (2015)

LORT (LA MERDA) - CPH STAGE (2015)

THE EINSTEIN OF SEX (2015)

DET DER ER (2015)

LORT (LA MERDA) (2015)

IMPOSSIBLE (2014)

Konstellationer (2014)

ilt (2014)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2014 (2014)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2014)

Gud taler ud (2014)

HUN HAN HØN (2014)

Sne (2014)

Varmestuen (2013)

Rød nat i den brune kødby (2013)

Udsøgt smerte (2013)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2013)

GOODBYE EUROPA! (2013)

GEORGE KAPLAN (2013)

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT (2013)

SIDSTE SKRIG (2012)

DET BLÅ, BLÅ HAV (2012)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2012)

Gud taler ud (2012)

SORT PÅ HVIDT (2012)

SEX OG VOLD (2012)

KONVOLUTTEN (2011)

DEN GYLDNE DRAGE (2011)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2011)

FAR SKAL DØ (2011)

GREENBOY (2011)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2010)

PÅLÆG (2010)

I MORGEN I QATAR (2010)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2010)

SANDSYNLIGVIS (2010)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2010)

INGEN MØDER NOGEN (2010)

RØD NAT I DEN BRUNE KØDBY (2009)

UTERUS (2009)

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK (2009)

VESPER (2009)

BUMS! (2009)

BLEKINGEGADE (2009)

CREATURE (2008)

EN SMULE STILHED FØR STORMEN (2008)

NON-STOP (2008)