Billetkontor

INFORMATION:

 

Billetter til Husets Teaters forestillinger kan altid købes online alle dage døgnet rundt på teaterbilletter.dk

 

Husets Teaters Billetkontor har åbent på telefon: 33 25 13 76 hver mandag mellem kl. 14.00-18.00.

 

I spilleperioder er billetkontoret åbent både på telefonen og for personlig betjening to timer før forestillingsstart. Hvis du er i tvivl om hvornår en forestilling spiller kan du altid se det her på hjemmesiden.

 

Hvis du har spørgsmål til eksempelvis årskort, er du velkommen til at skrive en mail til billet@husetsteater.dk, så vil vi svare dig hurtigst muligt. Det er desuden også muligt at købe et årskort via hjemmesiden.

 

Hvis du ønsker personlig betjening på andre tidspunkter henviser vi til Billetbilletder mod et mindre gebyr kan hjælpe med billetbestilling. De holder åbent på telefonen man.-fre. kl. 12.00-18.00 på: 70 272 272. Eller du kan besøge deres kontor på Frederiksborgade 15, 2. sal, 1360 KBH K - lige ved Nørreport.

Billetpriser

Der tages forbehold for ændringer


Priser
B
C
Løssalg
200,-
150,-
Unge u/25
130,-
80,-
Gruppe, Unge*
 
40,-

*ved køb af min. 6

Gavekort

Glæd dem du holder af med et gavekort til Husets Teater

Du kan både give gavekort til billetter og årskort - ring på 33 25 13 76 eller skriv til billet@husetsteater.dk og hør om mulighederne. Gavekortet kan købes ved personlig henvendelse i billetkontoret og er gyldigt i et år fra udstedelsesdato.

Årskort

FÅ DET HELE MED

TIL EN PRIS

 

 

Fri adgang til alle forestillinger på Husets Teater i et år
Du kan se alle forestillinger, så mange gange, du vil, og du kan frit møde op og få adgang til aftenens forestilling, såfremt der ikke er udsolgt. Ønsker man at være sikker på at få plads, kan man reservere billetter i forvejen ved at tilmelde sig PBS.

25 % ledsagerrabat
Årskortet indeholder en ledsagerrabat på 25 %. Dvs. at du som kortholder kan invitere en gæst med i teatret, og gæsten får 25 % rabat på billetten til hver forestilling.

15 % rabat i baren
Årskortet giver 15 % rabat på alle varer i baren.

Gratis program
Husets Teaters programmer har tradition for at indeholde hele den dramatiske tekst, og et program koster normalt 20 kr. Som årskortholder får du ikke bare et stk. program gratis – det er også signeret af de medvirkende skuespillere.

Tilbud om rabat på udvalgte arrangementer
Som årskortholder får du løbende tilbud om rabat på entréen til udvalgte arrangementer, f.eks. koncerter, klubber og andre musikarrangementer, mod forevisning af gyldigt årskort. Programmet fremgår af www.husetsteater.dk

 

LÆS MERE OM ÅRSKORT HER

 

 

PRIS KUN 400 KR

 

VELKOMMEN I TEATRET

For at give alle blandt publikum den bedst mulige oplevelse og af respekt for de medvirkende på scenen, opfordrer vi til, at der tages følgende hensyn i teatersalen:

 

Sluk mobiltelefonen og lad den blive i tasken under forestillingen.

 

Det er ikke tilladt at tage billeder, filme eller optage lyd under forestillingen.

 

Undgå at tale eller hviske sammen under forestillingen.

 

Lad slikposer, popcorn, chips og lign. blive i tasken.

 

Drikkevarer må meget gerne nydes i foyeren, men ikke i teatersalen.

 

Dørene til teatersalen lukkes præcis ved forestillingens start, mandag-fredag kl. 20.00 og lørdag kl. 17.00. Publikum, der kommer for sent, vil ikke blive lukket ind, da det er en meget forstyrrende afbrydelse både for de medvirkende på scenen og det øvrige publikum.

 

Publikum, der går på toilettet eller af anden årsag forlader salen under forestillingen, vil ikke blive lukket ind igen bagefter.

 

Vi håber, I som publikum vil huske på disse ting og ønsker jer rigtig god fornøjelse!
 

Refundering og ombytning af billetter

Køb af billetter ikke er omfattet af fortrydelsesretten. Dog kan billetter købt via Teaterbilletter.dk eller Billetten.dk ombyttes mod et gebyr til samme forestilling en anden dag, såfremt der er ledige pladser. Se mere på teaterbilletter.dk eller billetten.dk

 

Billetter købt på Husets Teater kan ombyttes til en anden forestillingsdato såfremt der er ledige billetter. Ombytningen skal ske i vores billetsalg og senest 24 timer før forestillingen. 

Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.

 

I tilfælde af gruppebilletter ombytter vi kun hele grupper. Enkelte gruppebilletter kan ikke ombyttes eller refunderes. Gruppebilletter refunderes kun i tilfælde af aflysning.